Version 4.0 • Se errata page for ændringer og ændringsdato
Om licensen og Creative Commons
Creative Commons Corporation ("Creative Commons") er ikke et advokatfirma og yder ikke juridiske tjenester eller juridisk rådgivning. Distribution af Creative Commons' offentlige licenser skaber ikke en advokat-klient eller anden relation. Creative Commons stiller sine licenser og relaterede oplysninger til rådighed på "som de er"-basis. Creative Commons giver ingen garantier vedrørende dets licenser, materiale, der er licenseret i henhold til deres vilkår og betingelser, eller relaterede oplysninger. Creative Commons fraskriver sig ethvert ansvar for skader som følge af deres brug i videst muligt omfang.
Brug af Creative Commons Offentlige Licenser
Creative Commons' Offentlige Licenser indeholder et standardiseret sæt vilkår og betingelser, som ophavsmænd og andre rettighedshavere kan anvende til at Dele originale værker og andet materiale omfattet af ophavsretten og visse andre rettigheder, der er anført i den Offentlige Licens nedenfor. Følgende betragtninger er kun til orientering, er ikke udtømmende og udgør ikke en del af vores licenser.
Betragtninger for Licensgivere
Vores offentlige licenser er beregnet til brug af dem, der er autoriseret til at give offentligheden tilladelse til at bruge materiale på måder, der ellers er begrænset af ophavsret og visse andre rettigheder. Vores licenser er uigenkaldelige. Licensgivere bør læse og forstå vilkårene og betingelserne for den licens, de vælger, før de anvender den. Licensgivere bør også sikre sig alle nødvendige rettigheder, før de anvender vores licenser, så offentligheden kan genbruge materialet som forventet. Licensgivere bør tydeligt markere alt materiale, der ikke er underlagt licensen. Dette omfatter andet CC-licenseret materiale eller materiale, der anvendes under en undtagelse eller begrænsning af ophavsret. Flere hensyn til licensgivere.
Betragtninger for offentligheden
Ved at bruge en af vores offentlige licenser, giver en licensgiver offentligheden tilladelse til at bruge det licenserede materiale under specificerede vilkår og betingelser. Hvis licensgiverens tilladelse ikke er nødvendig af en eller anden grund – for eksempel på grund af enhver gældende undtagelse eller begrænsning af ophavsret – så er denne brug ikke reguleret af licensen. Vores licenser giver kun tilladelser under ophavsret og visse andre rettigheder, som en licensgiver har bemyndigelse til at give. Brug af det licenserede materiale kan stadig være begrænset af andre årsager, herunder fordi andre har ophavsret eller andre rettigheder til materialet. En licensgiver kan fremsætte særlige anmodninger, såsom at bede om, at alle ændringer markeres eller beskrives. Selvom det ikke kræves af vores licenser, opfordres du til at respektere disse anmodninger, hvor det er rimeligt. Flere hensyn til offentligheden.
Kreditering-IkkeKommerciel-IngenBearbejdelse 4.0 International
Ved at udøve de Licenserede Rettigheder (som defineret nedenfor) accepterer Du at være bundet af vilkårene og betingelserne for denne Creative Commons Kreditering-IkkeKommerciel-IngenBearbejdelse 4.0 International Offentlig Licens ("Offentlig Licens"). I det omfang, denne Offentlige Licens kan fortolkes som en kontrakt, tildeles Du Licenserede Rettigheder under forudsætning af, at Du accepterer disse vilkår og betingelser, og Licensgiveren tildeler Dig disse rettigheder i betragtning af de fordele, som Licensgiveren modtager ved at gøre det Licenserede Materiale tilgængeligt på disse vilkår og betingelser.
Afsnit 1 – Definitioner.
- Bearbejdet Materiale vil sige materiale, der er genstand for Ophavsret og Lignende Rettigheder, og som er afledt af eller baseret på Licenseret Materiale, og hvori det Licenserede Materiale er oversat, ændret, tilrettelagt, omdannet eller på anden måde ændret på en sådan måde, at der kræves tilladelse i henhold til Licensgiverens Ophavsret og Lignende Rettigheder. Hvis det Licenserede Materiale er et musikværk, en fremførelse eller en lydoptagelse, produceres der, for så vidt angår denne Offentlige Licens, altid Bearbejdet Materiale i tilfælde, hvor det Licenserede Materiale synkroniseres tidmæssigt med et levende billede.
- Ophavsret og Lignende Rettigheder vil sige ophavsret og/eller lignende rettigheder, der er tæt beslægtet med ophavsretten, herunder til, men ikke begrænset til, fremførelser, udsendelser, lydoptagelser og Sui Generis-Rettigheder til Databaser, uanset hvordan rettighederne er betegnet eller kategoriseret. For så vidt angår denne Offentlige Licens udgør rettighederne angivet i afsnit 2(b)(1)-(2) ikke Ophavsret og Lignende Rettigheder.
- Effektive Teknologiske Foranstaltninger vil sige de foranstaltninger, der i henhold til den lovgivning, der opfylder forpligtelserne i artikel 11 i WIPO's traktat om ophavsret, som blev vedtaget den 20. december 1996, og/eller tilsvarende internationale aftaler, ikke kan omgås uden behørig bemyndigelse.
- Undtagelser og Begrænsninger vil sige "fair use", "fair dealing" og/eller enhver anden undtagelse fra eller indskrænkning af Ophavsret og Lignende Rettigheder, der finder anvendelse på Din anvendelse af Licenseret Materiale.
- Licenseret Materiale vil sige det kunstneriske eller literære værk, den database eller det øvrige materiale, på hvilket Licensgiveren har anvendt denne Offentlige Licens.
- Licensrettigheder vil sige de rettigheder, Du tildeles på denne Offentlige Licens' vilkår og betingelser, hvilke er begrænset til al Ophavsret og Lignende Rettigheder gældende for Din anvendelse af det Licenserede Materiale, som Licensgiveren har ret til at licensere.
- Licensgiver vil sige den eller de enkeltpersoner eller enheder, der tildeler rettigheder under denne Offentlige Licens.
- IkkeKommerciel vil sige ikke primært bestemt til eller rettet mod kommercielle fordele eller økonomisk kompensation. Med henblik på denne Offentlige Licens betragtes udveksling af det Licenserede Materiale med andet materiale, der er genstand for Ophavsret og Lignende Rettigheder, ved hjælp af digital fildeling eller lignende midler som IkkeKommerciel, forudsat at der ikke finder nogen betaling eller økonomisk kompensation sted i forbindelse med udvekslingen.
- Sui Generis-Rettigheder til Databaser vil sige andre rettigheder end ophavsret, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/9/EF af 11. marts 1996 om retlig beskyttelse af databaser som ændret og/eller erstattet såvel som andre ligeværdige rettigheder hvor som helst i verden.
- Du/dig vil sige den enkeltperson eller enhed, der udøver licensrettighederne under denne Offentlige Licens. Din har en tilsvarende betydning.
Afsnit 2 — Anvendelsesområde.
-
Licensaftalen
.
-
I overensstemmelse med vilkårene og betingelserne i denne Offentlige Licens erhverver Du fra Licensgiver en global, royaltyfri, ikkeunderlicenserbar, ikkeeksklusiv, uigenkaldelig licens til at udøve Licenserede Rettigheder til det Licenserede Materiale til:
- at reproducere og Dele det Licenserede Materiale, helt eller delvist, udelukkende til IkkeKommercielle formål og
- producere og reproducere, men ikke Dele, Bearbejdet Materiale udelukkende til IkkeKommerciel brug.
- Undtagelser og Begrænsninger . Følgende betragtning understreges for at undgå tvivl: Hvis der gælder Undtagelser og Begrænsninger for Din anvendelse, finder denne Offentlige Licens ikke anvendelse, og Du behøver ikke at overholde dens vilkår og betingelser.
- Gyldighed . Gyldighedsperioden for denne Offentlige Licens er angivet i afsnit 6(a) .
- Medier og formater: tilladte tekniske ændringer . Licensgiveren bemyndiger Dig til at udøve de Licenserede Rettigheder i alle de medier og formater, der er kendt på nuværende tidspunkt eller skabes i fremtiden, og til at foretage de tekniske ændringer, der er nødvendige for at gøre dette. Licensgiveren afstår fra og/eller samtykker i ikke at udøve nogen ret eller beføjelse til at forbyde Dig i at foretage de tekniske ændringer, der er nødvendige for at udøve de Licenserede Rettigheder, herunder tekniske ændringer, der er nødvendige for at omgå Effektive Teknologiske Foranstaltninger. For så vidt angår denne Offentlige Licens produceres der aldrig Bearbejdet Materiale ved blot at foretage ændringer, som er i overensstemmelse med dette afsnit 2(a)(4) .
-
Efterfølgende modtagere
.
- Tilbud fra Licensgiveren — Licenseret Materiale . Alle modtagere af det Licenserede Materiale modtager automatisk et tilbud fra Licensgiveren om udøvelse af de Licenserede Rettigheder på de vilkår og betingelser, der er fastsat i denne Offentlige Licens.
- Ingen indskrænkninger for efterfølgende modtagere . Du må ikke tilbyde eller pålægge yderligere eller forskellige vilkår eller betingelser for eller anvende nogen Effektive Teknologiske Foranstaltninger på det Licenserede Materiale, hvis dette indskrænker udøvelsen af de Licenserede Rettigheder for nogen modtager af det Licenserede Materiale.
- Ingen godkendelse . Intet i denne Offentlige Licens udgør eller kan opfattes som en tilladelse til at hævde eller antyde, at Du eller Din anvendelse af det Licenserede Materiale er forbundet med, sponsoreret af, godkendt af eller tildelt officiel status af Licensgiveren eller andre, der er udpeget til at modtage kreditering som anført i afsnit 3(a)(1)(A)(i) .
-
I overensstemmelse med vilkårene og betingelserne i denne Offentlige Licens erhverver Du fra Licensgiver en global, royaltyfri, ikkeunderlicenserbar, ikkeeksklusiv, uigenkaldelig licens til at udøve Licenserede Rettigheder til det Licenserede Materiale til:
-
Andre rettigheder
.
- Ideelle rettigheder, såsom retten til integritet, er ikke omfattet af denne Offentlige Licens, ej heller personlighedsretten, retten til privatlivets fred og/eller andre lignende personrettigheder. I videst muligt omfang afstår Licensgiveren imidlertid fra og/eller forpligter sig til ikke at udøve sådanne rettigheder i det begrænsede omfang, der er nødvendigt for, at Du kan udøve de Licenserede Rettigheder, men ikke ud over dette.
- Patent- og varemærkerettigheder er ikke omfattet af denne Offentlige Licens.
- Licensgiveren fraskriver sig i videst muligt omfang retten til at opkræve royalties fra Dig for udøvelsen af de Licenserede Rettigheder, hvad enten det er direkte eller gennem et forvaltningsselskab under en frivillig eller fravigelig lovbestemt eller obligatorisk licensordning. I alle andre tilfælde forbeholder Licensgiveren sig udtrykkeligt retten til at opkræve sådanne royalties, herunder hvis det Licenserede Materiale anvendes til andre formål end IkkeKommercielle formål.
Afsnit 3 — Licensbetingelser.
Din udøvelse af de Licenserede Rettigheder er udtrykkeligt underlagt følgende betingelser.
-
Kreditering
.
-
Hvis Du Deler det Licenserede Materiale, skal Du:
-
bevare følgende, hvis det af Licensgiveren leveres sammen med det Licenserede Materiale:
- identiteten på ophavsmanden eller ophavsmændene til det Licenserede Materiale og alle andre, der er udpeget til at modtage kreditering, på enhver rimelig måde efter anmodning fra Licensgiveren (herunder også eventuelle pseudonymer);
- en meddelelse om ophavsret;
- en meddelelse med henvisning til denne Offentlige Licens;
- en meddelelse med henvisning til ansvarsfraskrivelsen;
- en eller et hyperlink til det Licenserede Materiale i det omfang, det med rimelighed er praktisk muligt;
- angive, om Du har ændret det Licenserede Materiale, bevare angivelser af alle eventuelle tidligere ændringer og
- angive, at det Licenserede Materiale er omfattet af denne Offentlige Licens, og medtage ordlyden af eller URI'en eller hyperlinket til denne Offentlige Licens.
For at undgå enhver tvivl har du ikke ret til at Dele Bearbejdet Materiale under denne Offentlige Licens.
-
bevare følgende, hvis det af Licensgiveren leveres sammen med det Licenserede Materiale:
- Du kan opfylde betingelserne i afsnit 3(a)(1) på en hvilken som helst rimelig måde afhængig af de medier og midler, med hvilke Du Deler det Licenserede Materiale, samt den kontekst, i hvilken Du Deler det Licenserede Materiale. Det kan f.eks. være rimeligt at opfylde betingelserne ved at angive en URI eller et hyperlink til en ressource, der indeholder de påkrævede oplysninger.
- Efter anmodning fra Licensgiveren skal Du fjerne de oplysninger, der kræves i afsnit 3(a)(1)(A) , i det omfang, det med rimelighed er praktisk muligt.
-
Afsnit 4 — Sui Generis-Rettigheder til Databaser.
Hvis de Licenserede Rettigheder omfatter Sui Generis-Rettigheder til Databaser, der gælder for Din anvendelse af det Licenserede Materiale, gør følgende sig gældende:
- for at udelukke enhver tvivl giver afsnit 2(a)(1) Dig ret til at udtrække, videreanvende, reproducere og Dele hele eller væsentlige dele af databasens indhold udelukkende til IkkeKommercielle formål forudsat at Du ikke Deler Bearbejdet Materiale;
- Hvis Du inkluderer hele eller en væsentlig del af databasens indhold i en database, hvortil Du har Sui Generis-Rettigheder til Databaser, er den database, hvortil Du har disse rettigheder (men ikke det individuelle indhold) Bearbejdet Materiale, herunder med hensyn til afsnit 3(b) , og
- Du skal opfylde betingelserne i afsnit 3(a) , hvis Du Deler hele eller en væsentlig del af databasens indhold.
For at udelukke enhver tvivl udgør dette afsnit 4 et supplement til og ikke en erstatning af Dine forpligtelser i henhold til denne Offentlige Licens, såfremt de Licenserede Rettigheder omfatter anden Ophavsret og Lignende Rettigheder.
Afsnit 5 – Ansvarsfraskrivelse og -begrænsning.
- Medmindre andet er angivet, stiller Licensgiveren i videst mulig omfang det Licenserede Materiale til rådighed, som det er, og i den form, det er gjort tilgængeligt, og udsteder ingen garantier vedrørende det Licenserede Materiale, hvad enten det er udtrykkeligt, underforstået, lovbestemt, eller andet. Dette omfatter, men er ikke begrænset til, lovlige krav, garanti vedrørende salgbarhed, anvendelighed til et bestemt formål, overholdelse af reglerne, fravær af (også skjulte) mangler, nøjagtighed, tilstedeværelse eller fravær af fejl, hvad enten de er kendte eller søgbare eller ej. Hvis ansvarsfraskrivelse ikke er fuldt eller delvist tilladt, er Du muligvis ikke omfattet af denne fraskrivelse.
- I det omfang, det er muligt, kan Licensgiveren ikke drages til ansvar over for Dig uanset retsgrundlag (herunder især uagtsomhed) eller på anden vis for enhver form for direkte, specielle, indirekte, påløbende, følgerigtige, straffende, eksemplariske eller andre tab, omkostninger, udgifter eller skader, der opstår som følge af denne Offentlige Licens eller brugen af det Licenserede Materiale, også selv om Licensgiveren er blevet gjort opmærksom på risikoen for sådanne tab, omkostninger, udgifter eller skader. Hvis ansvarsbegrænsning ikke er fuldt eller delvist tilladt, er Du muligvis ikke omfattet af denne begrænsning.
- Ovennævnte ansvarsfraskrivelse og -begrænsning fortolkes så vidt muligt på en måde, der bedst svarer til en fuldstændig ansvarsfraskrivelse.
Afsnit 6 – Gyldighed og opsigelse.
- Denne Offentlige Licens er gyldig til udløbet af den Ophavsret og Lignende Rettigheder, der licenseres her. Hvis Du imidlertid ikke overholder bestemmelserne i denne Offentlige Licens, ophører Dine rettigheder under denne Offentlige Licens automatisk.
-
Hvis Din ret til at anvende det Licenserede Materiale er ophørt i henhold til afsnit 6(a), genindføres den:
- automatisk fra den dag, overtrædelsen ophører, forudsat at den ophører inden for 30 dage efter, at Du har opdaget overtrædelsen, eller
- hvis Licensgiveren udtrykkeligt genindfører den.
For at undgå enhver tvivl påvirker afsnit 6(b) ikke den ret, Licensgiveren måtte have til at gøre brug af retsmidler i forbindelse med Din overtrædelse af bestemmelserne i denne Offentlige Licens.
- For at undgå enhver tvivl kan Licensgiveren ligeledes stille det Licenserede Materiale til rådighed på særskilte vilkår eller betingelser eller ophøre med at distribuere det Licenserede Materiale på et hvilket som helst tidspunkt. Dette vil dog ikke bringe den Offentlige Licens til ophør.
- Uanset ophøret af Licensen opretholdes gyldigheden af bestemmelserne under afsnit 1 , 5 , 6 , 7 og 8 .
Afsnit 7 – Andre vilkår og betingelser.
- Licensgiveren er ikke bundet af yderligere eller andre vilkår og betingelser, som måtte være tilkendegivet af Dig, medmindre dette udtrykkeligt er aftalt.
- Enhver ordning, antagelse eller aftale vedrørende det Licenserede Materiale, der ikke er fastsat her, er enkeltstående og uafhængige af de vilkår og betingelser, der er fastsat i denne Offentlige Licens.
Afsnit 8 – Fortolkning.
- For at undgå enhver tvivl reducerer, begrænser eller pålægger denne Offentlige Licens ikke betingelser for enhver anvendelse af det Licenserede Materiale, der lovligt kan foretages uden tilladelse i henhold til denne Offentlige Licens, og det må ikke fortolkes således.
- For at undgå enhver tvivl skal enhver bestemmelse i denne Offentlige Licens, hvis den betragtes som værende umulig at håndhæve, automatisk ændres i det omfang, det er absolut nødvendigt for at gøre den mulig at håndhæve. Hvis bestemmelsen ikke kan ændres, skal den udskilles fra denne Offentlige Licens, uden at det påvirker håndhævelsen af de resterende vilkår og betingelser.
- Der gives ikke afkald på nogen vilkår eller betingelser i denne Offentlige Licens eller samtykke til manglende efterkommelse af dens bestemmelser, medmindre det udtrykkeligt aftales med Licensgiveren.
- Intet i denne Offentlige Licens udgør eller må fortolkes som en begrænsning eller frafald af de privilegier og immuniteter, der er gældende for Licensgiveren eller Dig, herunder juridiske processer i enhver form for jurisdiktion eller myndighed.
Om Creative Commons
Creative Commons er ikke part i dets offentlige licenser. Ikke desto mindre kan Creative Commons vælge at anvende en af sine offentlige licenser til materiale, det udgiver, og vil i disse tilfælde blive betragtet som "Licensgiver". Teksten til de offentlige Creative Commons-licenser er dedikeret til det offentlige domæne under CC0 Public Domain Dedication . Bortset fra det begrænsede formål at angive, at materiale er delt under en Creative Commons-offentlig licens eller som på anden måde tilladt i Creative Commons-politikkerne offentliggjort på creativecommons.org/policies , tillader Creative Commons ikke brugen af varemærket "Creative Commons" eller noget andet varemærke eller logo tilhørende Creative Commons uden dets forudgående skriftlige samtykke, herunder, uden begrænsning, i forbindelse med eventuelle uautoriserede ændringer af nogen af dets offentlige licenser eller andre arrangementer, forståelser eller aftaler vedrørende brug af licenseret materiale. For at undgå tvivl er dette afsnit ikke en del af de offentlige licenser.
Creative Commons kan kontaktes på creativecommons.org .
Creative Commons er nonprofit organisationen bag de åbne licenser og andre juridiske værktøjer, som giver skabere muligheder for at dele deres værk. Vore juridiske værktøjer er frie at bruge.