Location via proxy:   [ UP ]  
[Report a bug]   [Manage cookies]                

Bornholms Amt

dansk amt fra 1662 til 2002

Bornholms Amt blev oprettet i 1662 og afløste dermed Hammershus Len.

Bornholms Amt
Amt 1662-2002
Bornholms Amt. Med grønne nuancer er indtegnet kommuner, der blev oprettet ved kommunalreformen i 1970 og 21 kommuner fra før reformen.
Bornholms Amt.
Med grønne nuancer er indtegnet kommuner, der blev oprettet ved kommunalreformen i 1970 og 21 kommuner fra før reformen.
Land  Danmark
Amtssæde Rønne

Amtet var det eneste, der ikke blev ændret på nogen måde ved reformerne i 1793 og 1970. Amtet bestod uændret i 340 år fra 1662 til og med 2002. Den sidste amtsborgmester var Knud Andersen fra 1990-2002. Han var borgmester for Hasle Kommune fra 1986-1989.

Fra 1. januar 2003 blev amtet og øens 5 kommuner lagt sammen til Bornholms Regionskommune. Fra 2007 (strukturreformen) indgår kommunen i Region Hovedstaden.

De 15 sognekommuner og 6 købstadskommuner var før kommunalreformen (1970) alle underlagt amtets tilsyn til forskel fra resten af landet, hvor købstadskommunerne ikke var del af et amt og derfor var underlagt Indenrigsministeriets tilsyn.

I det danske nummerpladesystem havde Bornholms Amt bogstavet J fra 1903 til 1958 (fra 1921-1930 dog I). Da systemet i 1958 blev omlagt, fik Rønne som amtets eneste registreringssted tildelt kombinationen JA.

Bornholms Amt bestod af fire herreder:

Amtets sogne indgik i 1970 i følgende kommuner:

Amtet omfattede ikke Ertholmene mod nordøst, som var og er direkte underlagt Forsvarsministeriet.

Amtmænd

Se også

Eksterne henvisninger

55°07′N 14°54′Ø / 55.12°N 14.9°Ø / 55.12; 14.9