Indre Mission: Forskelle mellem versioner
Indhold slettet Indhold tilføjet
Hjart (diskussion | bidrag) + galleri |
Santac (diskussion | bidrag) stor tilbagegang |
||
(13 mellemliggende versioner af 4 andre brugere ikke vist) | |||
Linje 1:
[[Fil:Indre Missions Hus 2022a.jpg|thumb|Indre Missions Hus i [[Fredericia]].]]
'''Kirkelig Forening for den Indre Mission i Danmark''' ('''Indre Mission''' eller '''IM''') er en [[folkekirke]]lig bevægelse, som blev stiftet den [[13. september]] [[1861]].
Indre Mission ønsker at gøre kirkens tro levende for mennesker og at styrke kirkens arbejde ved at samle mennesker i fællesskaber, der styrker troen indadtil og arbejder udadtil
Bevægelsen er [[evangelisk-luthersk]] og bygger på [[Folkekirken|Folkekirkens]] grundlag
Indre Mission er en landsdækkende bevægelse,
I årene efter år 2020 har bevægelsen oplevet store udfordringer med at få nye medlemmer og fastholde medlemstallet og har oplevet stor tilbagegang.<ref>[https://www.dr.dk/nyheder/regionale/midtvest/indre-mission-er-i-frit-fald-vi-maa-bede-gud-gribe-ind www.dr.dk] Tilbagegang 2024. Hentet 2024-11-02.</ref>
== Foreningens historie ==
Indre Missions historiske baggrund er den [[Gudelige vækkelser|gudelige forsamlingsbevægelse]]
En række lokale foreninger for Indre Mission voksede frem fra 1850'erne, men flere af dem døde hen igen. I landsbyen [[Ordrup]] på Sjælland stiftedes "Foreningen for den indre Mission" den [[17. september]] [[1853]]. Den skiftede 13. september 1861 navn til "Kirkelig Forening for den Indre Mission i Danmark"
[[File:Beck Vilhelm.jpg|thumb|upright=0.8|Vilhelm Beck var en ledende skikkelse i Indre Missions første tid. Han var formand for foreningen i årene 1881-1901.]]
Siden [[1854]] har foreningen udgivet tidsskriftet
Selv om Indre Mission primært har arbejdet med forkyndelse, er der vokset en række andre arbejdsgrene ud af bevægelsen
Grundige kirkehistoriske studier om Indre Missions store historiske betydning er udgivet siden 1980’erne. Blandt andet kan nævnes Kurt Larsens teologiske doktordisputats ''Christian Bartholdy: Vækkelseskristendom og dansk kirkeliv.'' <ref>Se litteraturlisten.</ref>
== Indre Mission og grundtvigianismen ==
Omtrent samtidig med, at Indre Mission etablerede sig som en kirkelig retning, etablerede der sig en anden kirkelig retning: [[Grundtvigianisme|grundtvigianismen]], som byggede på [[N.F.S. Grundtvig|N.F.S. Grundtvigs]] tanker. [[1860'erne]] blev et gennembrudsårti for både Indre Mission og grundtvigianismen.<ref>Lorenz Bermann: Kirkehistorie, bind 3, s. 132 og 139.</ref> I begyndelsen forsøgte [[Vilhelm Beck]] formidle mellem Indre Mission og grundtvigianismen. Men grundtvigianismen udviklede sig i en stadig mere folkelig retning. Linjerne blev stadig skarpere trukket op, og i [[1869]] kom det til et endeligt brud mellem de to retninger.<ref>Lorenz Bermann: Kirkehistorie, bind 3, s. 139.</ref>
[[File:A Prayer Meeting. Harboøre (also known as Children of God) Niels Bjerre (1897).jpg | thumb | upright=1.3 | [[Niels Bjerre]]: ''Guds børn''. 1897.]]
I de følgende generationer var dansk kirkeliv i høj grad præget af modsætningen mellem Indre Mission og grundtvigianismen. I modsætning til grundtvigianismen, der lagde vægt på folkelighed og kulturåbenhed, lagde Indre Mission vægt på forkyndelsen af [[Dommedag|dommen]]: Der kommer den dag, da hvert menneske skal stilles for [[Kristus|Kristi]] domstol og få sin dom ([[Paulus' Andet Brev til Korintherne|2. Korintherbrev]], 5,10). Der sker en adskillelse af mennesker. Guds børn bliver adskilt fra verdens børn. Alt dette blev udvandet hos grundtvigianerne.
I den indremissionske forkyndelse blev det dog samtidig understreget, at Kristus ikke er kommet til verden for at dømme verden, men for at frelse verden. Han ønsker, at hvert eneste menneske bliver frelst. Men det kræver, at mennesket omvender sig og tror på ham. Derfor skal man som kristen sætte alt ind på at få hvert vantro menneske frelst. Man skal bekymre sig om sin vantro næstes evige salighed. Af kærlighed til næsten skal man missionere.<ref>Michael Böss: Den tabte helhed, s. 23.</ref>
Modsætningen mellem Indre Mission og grundtvigianismen er også skildret i ''litteraturen''. Modsætningen er trukket skarpt op i forfatteren [[Kaj Munk|Kaj Munks]] to skuespil ''Ordet'' (1932) og ''Kærlighed'' (1926)''.'' Det er tydeligt, at Munk har sin sympati hos grundtvigianerne, men hans skuespil er også præget af en forståelse af den indremissionske tankegang.
Hos forfatteren [[Hans Kirk]] optræder forholdet mellem Indre Mission og grundtvigianismen i romanen [[Fiskerne (roman)|''Fiskerne'']] (1928), men her er synsvinklen anderledes. De to kirkelige retninger betragtes udefra, og de betragtes begge som en illusion. Ud fra en [[Marxisme|marxistisk]] analyse af religion som et produkt af samfundsforholdene skildres Indre Mission som et produkt af de fattige og farefulde forhold, som fiskerne lever under. Tilsvarende skildres grundtvigianismen som et produkt af de bedre økonomiske forhold, som gårdmændene lever under. De indremissionske fiskere skildres overvejende negativt, men dog med en vis indføling.<ref>Litteraturens veje, s. 273.</ref> Grundtvigianerne skildres mere positivt. Men begge religiøse ideologier betragtes som et produkt af de samfundsforhold, de er opstået under.
Modsætningsforholdet mellem Indre Mission og grundtvigianismen er mindre tydeligt i dag, hvor grundtvigianismens retningspræg er blevet mindre udtalt.
== Organisation ==
Indre Mission ledes af en selvsupplerende hovedbestyrelse, som består af mindst ni medlemmer. Mindst halvdelen, herunder formanden, skal være præster i folkekirken.
Indre Mission har ingen medlemmer
De lokale IM-samfund ledes af samfundsbestyrelser, som vælges demokratisk på en indkaldt generalforsamling, hvor bidragydere er stemmeberettigede.
Linje 29 ⟶ 46:
Indre Mission får som frivilligt kirkeligt arbejde ikke offentlig støtte. Alle indtægter kommer fra Indre Missions venner som gaver eller arv eller fra overskud fra Indre Missions egne virksomheder.
Foreningen har siden 1979 haft sit eget ungdomsarbejde, [[IMU|Indre
== Indre Mission i dag ==
Indre
I mange missionshuse er der særlige aktiviteter for børn, unge og ældre. Dette lokale arbejde bæres fortrinsvis af flere tusinde frivillige. Til støtte for dem har Indre Mission ansat ca. 110 [[missionær]]er, ungdomskonsulenter, tværkulturelle medarbejdere mm., der er placeret rundt om i landet.
Ud over de lokale aktiviteter står Indre Mission hvert år bag
Indre Mission driver også et omfattende tværkulturelt arbejde, hvor flygtninge og asylansøgere bl.a. tilbydes gratis sprogundervisning i [[Internationalt Kristent Center]] (IKC) i [[København]] og [[Aarhus]].
Indre Mission fastholder i dag sit ståsted i Folkekirken, men er kritisk over for den nyere udvikling i
== Virksomheder ==
Indre Mission driver et antal virksomheder,
<gallery>
File:Best Western Hotel Hebron.jpg|Hotel Hebron på [[Helgolandsgade]] i København.
VIA (Aarhus) 02.JPG|Indre Missions hedengangne {{Illsup|en|Aarhus Kvindeseminarium|Aarhus Female Seminary}} på [[Trøjborgvej (Aarhus)|Trøjborgvej]] i [[Århus]].
Kirkegade 25, Esbjerg 02.jpg|Det fredede [[missionshus]] {{Illsup|en|Missionshuset Bethania|Bethania Mission House, Esbjerg|Bethania}} i [[Esbjerg]].
IM Genbrug Søndervig.jpg|IM Genbrug i [[Søndervig]].
</gallery>
== Indre Missions Formænd ==
Formanden i Indre Mission skal være præst i den danske folkekirke.<ref>{{kilde bog
Linje 80 ⟶ 95:
== Litteratur ==
* Ahrendtsen, Alex (1997): ''Indsigt eller fordom: Missionen i litteraturen fra Aakjær til Høeg.'' Fredericia: Lohse. {{ISBN|9788756454322}}
*
* Bergmann, Lorenz (1972): ''Kirkehistorie, bind 3.'' Haase. {{ISBN|87-559-0030-5}}
* Holt, Paul (1940): ''Nød dem''. København: Bethesdas Boghandel.
* Holt, Paul (1961): ''Kirkelig Forening for den Indre Mission i Danmark.'' København: Lohse.
* Jørgensen, Michael Riber (2018): ''Fællesskab i forandring: Indre Mission, identitet og interaktion - set fra Thy.'' Historisk ph.d.-afhandling. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag. {{
* Larsen, Kurt Ettrup (1986): ''Indre Mission i ny tid.'' Fredericia: Lohse. {{ISBN|87-564-0681-9}}
* Larsen, Kurt Ettrup (2001): ''Vilhelm Beck – missionspræsten.'' Teologisk ph.d.-afhandling. Fredericia: Lohse. {{ISBN|87-564-5647-6}}
* Larsen, Kurt Ettrup (2011): ''En bevægelse i bevægelse: Indre Mission i Danmark 1861-2011.'' Fredericia: Lohse. {{ISBN|978-87-564-6158-0}}
* Larsen, Kurt Ettrup (2014): ''Christian Bartholdy: Vækkelseskristendom og dansk kirkeliv.''
* Lauridsen, Henning Ringgaard (1986): ''Folk i Bevægelse: Folkelig vækkelse, politik og andelsfællesskab i Nordvestjylland.'' Struer: Dalhus. {{ISBN|8788999009}}
* ''Litteraturens veje''. Af Johannes Fibiger og Gerd Lütgen. Gad 1996. {{ISBN|87-12-02835-5}}
* Olesen, Elith (1996): ''De frigjorte og trællefolket: Amerikansk-engelsk indflydelse på dansk kirkeliv omkring 1900.'' Teologisk doktordisputats. Frederiksberg: Anis. {{ISBN|8774571834}}
* Schou, Anne-Lise (1987): ''Ydre og Indre Mission i Vendsyssel 1870-1920.''
== Eksterne henvisninger ==
Linje 96 ⟶ 114:
*[http://www.imu.dk IMU] – Indre Missions Ungdom
*[http://www.soendagsskoler.dk DFS] – Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler
*[http://imt.dk Indre Missions Tidende]
{{navboks kristendom}}
|