Peru: Forskelle mellem versioner
Indhold slettet Indhold tilføjet
Hjart (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved CommonsDelinker, fjerner ændringer fra 213.172.123.242 (diskussion | bidrag) Tag: Tilbagerulning |
Ingen redigeringsopsummering Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering |
||
| (23 mellemliggende versioner af 10 andre brugere ikke vist) | |||
Linje 16:
| regeringsform = [[Enhedsstat|Unitær]] [[Politik#Regering|præsidentiel]] [[republik]]
| leder_titel1 = [[Perus præsidenter|Præsident]]
| leder_navn1 = [[
| leder_titel2 = [[Perus premierministre|Premierminister]]
| leder_navn2 = [[
| uafhængighedsform = [[Uafhængighed (politik)|Uafhængighed]]
| uafhængighedsnote = fra [[Spanien]]
Linje 34:
| befolkningstal_anslået_år = 2018
| befolkningstal_anslået_placering = 41
| befolkningstal_folketælling =
| befolkningstal_folketælling_år =
| befolkningstæthed =
| befolkningstæthed_placering = 191
| BNP_KKP_år = 2017
Linje 53:
| Gini_kategori = <span style="color:#e0584e;">høj</span>
| HDI_år = 2010
| HDI = {{stigning}} 0,723<ref name="HDI">{{kilde www |url=http://hdr.undp.org/en/media/HDR_2010_EN_Table1.pdf |titel=Human Development Report 2010 |år=2010 |udgiver=[[FN]] |besøgsdato=5. november 2010 |sprog=engelsk |archive-date=21. november 2010 |archive-url=https://web.archive.org/web/20101121150504/http://hdr.undp.org/en/media/HDR_2010_EN_Table1.pdf |url-status=dead }}</ref>
| HDI_placering = 63
| HDI_kategori = <span style="color:#090;">høj</span>
Linje 76:
Peru var i føreuropæisk tid hjemsted for adskillige store kulturer. Disse kulturer omfattede bl.a. [[Norte Chico-civilisationen]] i det 32. århundrede f.Kr., som er den ældst kendte civilisation i Sydamerika, og [[Inkariget]], der var det største og mest sofistikerede rige i det [[Præcolumbiansk tid|præcolumbianske Amerika]]. [[Spanske Imperium|Det Spanske Imperium]] erobrede området i det 16. århundrede og [[Vicekongedømmet i Peru|etablerede et vicekongedømme]], som omfattede det meste af rigets sydamerikanske kolonier. Peru erklærede sig i 1821 for uafhængigt, og efter en lang række militære kampagner anført af [[José de San Martín]] og [[Simón Bolívar]], lykkedes det i 1824 med [[Slaget ved Ayacucho]] at løsrive sig fra spansk overherredømme. I årene efter uafhængigheden oplevede det unge land en periode med økonomisk og politisk stabilitet, men den endte brat med [[Salpeterkrigen]] mod Chile. Det 20. århundredes Peru var generelt præget af territorialstridigheder, kup og social uro, selvom der også var kortvarige perioder med stabilitet og økonomiske opsving.
Peru er en [[Demokrati|repræsentativ, demokratisk]] [[republik]] inddelt i [[Perus administrative inddelinger|25 regioner]]. Det er et [[uland]] med en arbejdsløshed på 25,8 %.<ref>[https://gestion.pe/economia/inei-pobreza-reduce-25-8-peru-509-mil-personas-dejaron-pobres-2012-37903 "INEI: Pobreza se reduce a 25.8% en Perú y 509 mil personas dejaron de ser pobres en 2012''."''] ''Gestión''. 8. maj 2013. Arkiveret fra originalen 18. oktober 2016.</ref> Landets økonomiske aktiviteter omfatter minedrift, fabrikation, landbrug og fiskeri. Peru er medlem af de såkaldte ''Pacific Pumas'', der er en politisk og økonomisk gruppe af lande langs Latinamerikas Stillehavskyst, der alle oplever en positiv vækst med åbenhed over for global integration. Peru er aktivt medlem af [[APEC|Asia-Pacific Economic Cooperation]] (APEC). Peru regnes for en mellemmagt.<ref>McKercher, B. J. C. [https://books.google.com.pe/books?id=EtCoAgAAQBAJ ''Routledge Handbook of Diplomacy and Statecraft'']. 2012. Routledge. {{ISBN
Den peruvianske befolkning, der er anslået til 31,2 millioner (2015), er multietnisk og består af [[Oprindelige amerikanere|indfødte folk]], [[Europa|europæere]], [[afrika]]nere og [[Asien|asiater]].<ref>[http://proyectos.inei.gob.pe/web/biblioineipub/bancopub/Est/Lib1039/cuadros/peru_t.xls "Perú: Estimaciones y Proyecciones de la Poblacion Departamental, por Años Calendario y Edades Simples, 1995-2025."] 2010. INEI. Hentet 22. December 2015.</ref> Spansk er det mest udbredte sprog, selv om et betydeligt antal peruanere taler [[quechua]] og andre [[Indianersprog|indfødte sprog]]. Denne blanding af kulturelle traditioner har resulteret i en bred variation af udtryk inden for områder såsom kunst, mad, litteratur og musik.
Linje 85:
== Historie ==
=== Forhistorie ===
De tidligste beviser på menneskelig tilstedeværelse dateres til omtrent 11.000 år f.Kr.<ref>[[Tom Dillehay]] et al, "The first settlers", s. 20.</ref> De ældst kendte komplekssamfund i Peru, [[Norte Chico-civilisationen]], levede langs Stillehavskysten mellem 3000 og 1800 f.Kr.<ref>Jonathan Haas et al, "Dating the Late Archaic occupation of the Norte Chico region in Peru", s. 1021.</ref> Disse tidlige udviklinger blev efterfulgt af arkæologiske kulturer som [[Chavín]], [[Paracas]], [[Moche]], [[Nazca]], [[Wari]] og [[Chimú]]. I det [[15. århundrede]] opstod inkaerne som en stærk stat, der holdt sig over et århundrede og udgjorde det [[Inkariget|største rige]] i [[præcolumbiansk]] Amerika.<ref>Terence D'Altroy, ''The Incas'', s. 2–3.</ref> Andiske samfund blev basis på landbrug, brugte teknikker som [[kunstvanding]] og [[
=== Koloni ===
Linje 100:
Peru blev besejret af Chile i [[Salpeterkrigen]] i 1879–1883 og mistede departementet [[Tarapacá (departement)|Tarapacá]] og provinserne [[Arica (Peru-provins)|Arica]] og [[Tacna]] i [[Ancón-traktaten]]. Peru fik dog Tacna tilbage i 1929 med [[Lima-traktaten]]. Interne kampe efter krigen blev fulgt af en periode med stabilitet under ''[[Partido Civil]]'', hvilket varede indtil [[Augusto B. Leguía]]s regime.<ref>Ulrich Mücke, ''Political culture in nineteenth-century Peru'', s. 193–194.</ref> [[Depressionen]] var skyld i Leguías fald, fornyede politisk uro, og partiet ''[[Alianza Popular Revolucionaria Americana]]s'' fremkomst.<ref>Peter Klarén, ''Peru'', s. 262–276.</ref> Striden mellem denne organisation og elitens koalition og militæret påvirkede den peruanske politik i de følgende tre årtier.<ref>David Palmer, ''Peru: the authoritarian tradition'', s. 93.</ref>
I 1968 planlagde væbnede styrker ledet af general [[Juan Velasco Alvarado]] et kup, der afsatte præsident [[Fernando Belaúnde Terry|Fernando Belaunde]]. Det nye regime foretog radikale reformer med mål at fostre udvikling, men det mislykkedes.<ref>George Philip, ''The rise and fall of the Peruvian military radicals'', s. 163–165.</ref> I 1975 erstattede Velasco general [[Francisco Morales Bermúdez]], der lamslog reformerne og overså demokratiets genoprettelse.<ref>Daniel Schydlowsky and Juan Julio Wicht, "Anatomy of an economic failure", s. 106–107.</ref> I løbet af 1980'erne fik Peru en betydelig gæld til udlandet, en [[inflation]], der fortsatte med at vokse og en massiv politisk vold.<ref>Peter Klarén, ''Peru'', s. 406–407.</ref> Under præsident [[Alberto Fujimori]] (1990-2000) begyndte landet at genoprette sig, selv om der rejste
== Politik ==
Linje 109:
=== Regering ===
[[Fil:Peru Lima Congreso Detail centre.jpg|thumb|left|Kongressen sidder på ''Palacio Legislativo'' i Lima.]]
Den peruanske regering vælges direkte, og det er obligatorisk for borgere i alderen 18 til 70 at stemme.<ref>''Constitución Política del Perú'', Article N° 31.</ref> Præsidentvalget i 2006 sluttede med sejr i anden valgrunde for [[Alan García]] fra ''[[Alianza Popular Revolucionaria Americana]]'' (52,6% af mulige stemmer) over [[Ollanta Humala]] fra ''[[Unión por el Perú]]'' (47,4%).<ref>Oficina Nacional de Procesos Electorales, [http://www.onpe.gob.pe/resultados2006/2davuelta/onpe/presidente/rep_resumen_pre.onpe ''Segunda Elección Presidencial 2006'']. Besøgt [[15. maj]] [[2007]]. {{es sprog}}</ref>
Præsidentvalget i 2011 sluttede med sejr i anden valgrunde for [[Ollanta Humala]] fra ''[[Gana Perú]]'' (52,6% af mulige stemmer) over [[Keiko Fujimori]] fra ''[[Alianza por el Futuro]]'', og valget i 2016 gav sejr i anden valgrunde for [[Pedro Pablo Kuczynski]] fra ''[[Peruanos Por el Kambio]]'' (50,1% af tilladte stemmer) over [[Keiko Fujimori]] fra ''[[Fuerza Popular]]''. Kuczynski trak sig tilbage fra præsidentposten i 2018 og blev afløst af vicepræsident [[Martín Vizcarra]].
Linje 164:
Peru dækker et areal på 1.285.220 km², der udgør omtrent ⅔ af [[Mexico]]s størrelse. Landet grænser op til Ecuador og Colombia mod nord, Brasilien mod øst, Bolivia mod sydøst, Chile mod syd og Stillehavet mod vest.
[[Andesbjergene]] løber parallelt med Stillehavet og inddeler landet i tre geografiske regioner. ''Costa'en'' (kysten), mod vest, er et tyndt område, for det meste udtørret bortset fra dale, som er skabt af sæsonmæssige floder. ''Sierra'en'' (bjergene) er Andesbjergenes område; med ''[[Altiplano]]''-plateauet som landets højeste punkt, den 6,768 m [[Huascarán]].<ref>AndesHandbook, [http://www.andeshandbook.cl/eng/default.asp?main=cerro.asp?codigo=54 ''Huascarán''] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20161008051103/http://www.andeshandbook.cl/eng/default.asp?main=cerro.asp%3Fcodigo%3D54 |date= 8. oktober 2016 }}. Besøgt [[12. august]] [[2007]]. {{en sprog}}</ref> den tredje region er ''selva'en'' (junglen), et udbredt fladt terræn dækket af [[regnskoven i Amazonas|Amazonregnskoven]], der strækker sig ud mod øst. Næsten 60% af landets areal er beliggende i denne region.<ref>Instituto de Estudios Histórico–Marítimos del Perú, ''El Perú y sus recursos: Atlas geográfico y económico'', s. 16.</ref>
=== Floder ===
Linje 181:
Perus økonomiske politik har varieret bredt over de tidligere årtier. [[Juan Velasco Alvarado]]s 1968-1975-regering introducerede radikale reformer, hvilket bestod af landbrugsreformer, udenlandske aktieselskabers ekspropriation, introduktionen af et økonomisk planlægningssystem og skabelsen af en stor statsejet sektor. Disse mål fik ikke en indkommende fordeling og gjorde ikke en ende på den [[Afhængighedsteori|økonomiske afhængighed af udviklingsnationer]].<ref>Rosemary Thorp and Geoffrey Bertram, ''Peru 1890–1977'', s. 318–319.</ref> På trods af disse modsatte resultater blev de fleste reformer ikke reserveret indtil 1990'erne, da [[Alberto Fujimori]]s liberaliserende regering sluttede af med [[priskontrol]]ler, [[protektionisme]], restriktioner af [[Udenlandsk direkte investering|udenlandske direkte investeringer]] og primært statsejerskab af selskaber.<ref>John Sheahan, ''Searching for a better society'', s. 157.</ref> Reformerne har tilladt støttet økonomisk vækst siden 1993, bortset fra en økonomisk krise efter [[Asienkrisen|Asienkrisen i 1997]].<ref>Banco Central de Reserva, [http://www.bcrp.gob.pe/bcr/dmdocuments/Estadistica/Cuadros/Anuales/ACuadro_06.xls ''Producto bruto interno por sectores productivos 1951–2006'']. Besøgt [[15. maj]] [[2007]]. {{es sprog}}</ref>
[[Turisme i Peru|Turismen i Peru]] udgør den tredjestørste industri efter fiskeri og minedrift<ref>[http://www.eleconomista.es/empresas-finanzas/noticias/355907/02/08/Peru-supedita-crecimiento-de-turismo-en-2008-al-aumento-de-la-capacidad-aerea.html ''El Economista Newspaper, Spain''] Besøgt [[20. juni]] [[2008]]. {{es sprog}}</ref> og domineres af de spanske kolonisters arkitektur i Lima og Inkarigets stenværker i Cuzco. [[Machu Picchu]], som har op til 2.500 besøgende hver dag, er med i [[UNESCOs Verdensarvsliste|Verdensarvslisten]], inkluderet [[Nazca-linjerne]], byen [[Cusco]] og 7 andre.<ref name="Library of Congress Country Studies">"Peru" – Library of Congress Country Studies {{en sprog}}</ref><ref>[http://news.bbc.co.uk/2/hi/americas/6292327.stm ''Bridge stirs the waters in Machu Picchu''] Besøgt [[1. februar]] [[2007]] {{en sprog}}</ref><ref> {{en sprog}} UNESCO [http://whc.unesco.org/en/list ''World Heritage List'']</ref> Peru modtog i [[2007]] den tredjestørste mængde turister i [[Sydamerika]], efter [[Brasilien]] og [[Argentina]]. Turisme er den hurtigstvoksende industri i Peru, er årligt vokset med 25% de sidste 5 år.<ref>[http://www.spanish.xinhuanet.com/spanish/2004-09/30/content_32795.htm ''Perú logra mayor crecimiento turístico en América del Sur''] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20121019195007/http://www.spanish.xinhuanet.com/spanish/2004-09/30/content_32795.htm |date=19. oktober 2012 }} Besøgt [[20. juni]] [[2008]]. {{es sprog}}</ref>
Tertiære erhverv tæller for 53% af den peruanske [[BNI per indbygger|BNI]], efterfulgt af sekundære erhverv (22,3%), primære erhverv (15%) og skatter (9,7%).<ref>Figurer fra 2006. {{es sprog}} Banco Central de Reserva, [http://www.bcrp.gob.pe/bcr/Memoria-Anual/Memoria-2006.html ''Memoria 2006''], s. 204. Besøgt [[25. juni]] [[2007]].</ref> Den nuværende økonomiske vækst er blevet forsynet af makroøkonomisk stabilitet, har forbedret [[bytteforhold]] og holdt investering og forbrug.<ref>Banco Central de Reserva, [http://www.bcrp.gob.pe/bcr/Memoria-Anual/Memoria-2006.html ''Memoria 2006''], s. 15, 203. Besøgt [[25. juni]] [[2007]]. {{es sprog}}</ref> Det forventes, at handelen vokser yderligere efter gennemførelsen af en frihandelsaftale med USA, hvilket blev aftalt [[12. april]] [[2006]].<ref>Office of the U.S. Trade Representative, [http://ustr.gov/Document_Library/Press_Releases/2006/April/United_States_Peru_Sign_Trade_Promotion_Agreement.html ''United States and Peru Sign Trade Promotion Agreement''] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20090506201318/http://ustr.gov/Document_Library/Press_Releases/2006/April/United_States_Peru_Sign_Trade_Promotion_Agreement.html |date= 6. maj 2009 }}, [[4. april]] [[2006]]. Besøgt [[15. maj]] [[2007]]. {{en sprog}}</ref> Perus hovedeksporter er kobber, guld, zink, tekstiler og fiskekød; hovedpartnerne er [[USA]], [[Folkerepublikken Kina|Kina]], Brasilien og Chile.<ref>Figurer fra 2006. {{es sprog}} Banco Central de Reserva, [http://www.bcrp.gob.pe/bcr/Memoria-Anual/Memoria-2006.html ''Memoria 2006''], s. 60–61. Besøgt [[3. juli]] [[2007]].</ref>
=== Infrastruktur ===
Linje 192:
{{Uddybende|Perus demografi}}
[[Fil:Quechuawomanandchild.jpg|thumb|right|Peruansk kvinde og barn af indfødt herkomst.]]
Med over 28 millioner indbyggere, er Peru det 4. mest befolkede land i Sydamerika i 2007.<ref>{{en sprog}} United Nations, {{PDFlink|[http://www.un.org/esa/population/publications/wpp2006/WPP2006_Highlights_rev.pdf ''World Population Prospects'']|2.74 [[Mebibyte|MiB]]<!-- application/pdf, 2875952 bytes -->}}, s. 44–48. Besøgt [[29. juli]] [[2007]]</ref> Den demografiske vækst faldt fra 2,6% til 1,6% mellem 1950 og 2000; det forventes, at befolkningen når omtrent 42 millioner i 2050.<ref>Instituto Nacional de Estadística e Informática, ''Perú: Estimaciones y Proyecciones de Población, 1950–2050'', s. 37–38, 40.</ref> I 2005 levede 72,6% i byområder og 27,4% i landområder.<ref>Instituto Nacional de Estadística e Informática, ''Perú: Estimaciones y Proyecciones de Población, 1950–2050'', s. 45.</ref> De største byer er [[Lima]], [[Arequipa]], [[Trujillo (Peru)|Trujillo]], [[Chiclayo]], [[Piura]], [[Iquitos]], [[Chimbote]], [[Cusco]] og [[Huancayo]], som alle meldte mere end 200.000 indbyggere i 1993.<ref>Instituto Nacional de Estadística e Informática, [http://www.inei.gob.pe/biblioineipub/bancopub/Est/Lib0018/cap31002.htm ''Migraciones Internas en el Perú''] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20120627072242/http://www.inei.gob.pe/biblioineipub/bancopub/Est/Lib0018/cap31002.htm |date=27. juni 2012 }}. Besøgt [[15. maj]] [[2007]] {{es sprog}}</ref> [[Folkerepublikken Kina|Kinesere]] ankom i 1850'erne som en erstatning for slavearbejdere og er siden blevet en hovedbestanddel i det peruanske samfund.<ref>Magnus Mörner, ''Race mixture in the history of Latin America'', s. 131.</ref>
Peru er en multietnisk nation dannet af en kombination af forskellige grupper gennem fem århundreder. De indfødte beboede det peruanske territorium i adskillige årtusinder før Inkarigets fald i det 16. århundrede, som hovedsageligt skyldtes infektionssygdomme, hvor befolkningen blev formindsket fra anslået 9 millioner i 1520'erne til omkring 600.000 i 1620.<ref>Noble David Cook, ''Demographic collapse: Indian Peru, 1520–1620'', s. 114.</ref> [[Spanien|Spaniere]] og [[afrika]]nere ankom i et stort tal under det koloniale styre, blandede sig med hinanden og med de indfødte. Efter uafhængigheden har der været et gradvist stigende antal europæere immigreret fra England, Frankrig, Tyskland, Italien og Spanien.<ref>Mario Vázquez, "Immigration and mestizaje in nineteenth-century Peru", s. 79–81.</ref> Andre immigrantgrupper er [[araber]]e og [[japan]]ere. 88,9% kunne i 2005 læse og skrive, denne placering er lavere i landområder (76,1%) end i byområder (94,8%).<ref>Portal Educativo Huascarán, [http://www.huascaran.edu.pe/web/visitante/comunidad/articulos2007/analfabetismo ''El analfabetismo en cifras''] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070629161500/http://www.huascaran.edu.pe/web/visitante/comunidad/articulos2007/analfabetismo |date=29. juni 2007 }}. Besøgt [[15. maj]] [[2007]] {{es sprog}}</ref> Det er skolepligt at gå i en [[fri grundskole]] og et [[gymnasium]], mens det er gratis at gå i en offentlig skole.<ref>''Constitución Política del Perú'', Article N° 17.</ref>
=== Sprog og religion ===
Spansk, som tales af 80,3% af peruanere i 5-årsalderen eller ældre i 1993, er det primære sprog i landet. Det eksisterer sammen med adskillige indfødte sprog, hvor det vigtigste er [[quechua]], talt af 16,5% af befolkningen i 1993. Andre indfødte sprog og fremmedsprog blev talt af 3% og 0,2% af peruanerne.<ref>Instituto Nacional de Estadística e Informática, [http://www.inei.gob.pe/biblioineipub/bancopub/Est/Lib0007/CAP0209.HTM ''Perfil sociodemográfico del Perú''] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070501061047/http://www.inei.gob.pe/biblioineipub/bancopub/Est/Lib0007/CAP0209.HTM |date= 1. maj 2007 }}. Besøgt [[15. maj]] [[2007]] {{es sprog}}</ref> Tal fra 2006 viste, at 85% var [[Katolicisme|katolikker]], 11% var [[Protestantisme|protestanter]] og de resterende 4% var [[Syvende Dags Adventistkirken|adventister]], [[mormon]]er, [[Jehovas vidner]] og [[Jødedom|jøder]].<ref> {{en sprog}} US Bureau of Democracy, Human Rights, and Labor, [http://www.state.gov/g/drl/rls/irf/2007/90264.htm ''International Religious Freedom Report 2007'']. Besøgt [[14. juni]] [[2008]]</ref>
=== Mest befolkede storbyområder ===
Linje 238:
| align=center style="background:#f0f0f0;"| 10 || [[Fil:Escudo_de_San_Pedro_de_Tacna.svg|20px]]|| align="left" | [[Tacna]] ||align=left|[[Tacna (region)|Tacna]] ||align=right| 287 321
|-
| colspan="9" align=left style="background:#f5f5f5;" |*Anslåede indbyggertal i år 2012.<ref name="Proyección INEI">{{kilde www|url=http://www.inei.gob.pe/biblioineipub/bancopub/Est/Lib0842/cuadros/cd005.xls|title=Población Estimada y Proyectada, 2000-2015
|}
{{clear}}
Linje 252:
=== Litteratur ===
[[Fil:Mario Vargas Llosa (cropped).jpg|thumb|[[Mario Vargas Llosa]]]]
Den peruanske litteratur har rødder i de [[præcolumbiansk]]e civilisationers mundtlige traditioner. Spanierne introducerede skriveriet i det 16. århundrede; koloniale litterære udtryk var [[krønike]]r og religiøs litteratur. Efter uafhængigheden blev romantikken den mest almindelige genre som eksemplificeret i [[Ricardo Palma]]s værker.<ref>Gerald Martin, "Literature, music and the visual arts, c. 1820–1870", s. 37–39.</ref> I starten af det 20. århundrede skabte Indigenismo-bevægelsen forfattere som [[Ciro Alegría]],<ref>Gerald Martin, "Narrative since c. 1920", s. 151–152.</ref> [[José María Arguedas]],<ref>Gerald Martin, "Narrative since c. 1920", s. 178–179.</ref> og [[César Vallejo]].<ref>Jaime Concha, "Poetry, c. 1920–1950", s. 250–253.</ref> Gennem den anden halvdel af århundredet blev peruansk litteratur mere kendt på grund af forfattere som [[Mario Vargas Llosa]], et ledende medlem af ''[[Latin American Boom]]''.<ref>Gerald Martin, "Narrative since c. 1920", s. 186–188.</ref>
Linje 302 ⟶ 303:
;Politik
* BBC News. [http://news.bbc.co.uk/1/hi/world/americas/4405402.stm ''Peru–Chile border row escalates'']. [[4. november]] [[2005]]. {{en sprog}}
* Clark, Jeffrey. [
* Congreso de la República del Perú. [http://www.congreso.gob.pe/organizacion/grupos.asp ''Grupos Parlamentarios''] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20191004000639/http://www4.congreso.gob.pe/organizacion/grupos.asp |date= 4. oktober 2019 }}. {{es sprog}}
* [http://www.tc.gob.pe/legconperu/constitucion.html ''Constitución Política del Perú''] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070324043856/http://www.tc.gob.pe/legconperu/constitucion.html |date=24. marts 2007 }}. [[29. december]] [[1993]]. {{es sprog}}
* [http://www.ccffaa.mil.pe/INFORMACION/Ley27178_Ley__ServicioMilitar.doc ''Ley N° 27178, Ley del Servicio Militar'']. [[28. september]] [[1999]]. {{es sprog}}
* Ministerio de Defensa. ''Libro Blanco de la Defensa Nacional''. Lima: Ministerio de Defensa, 2005 {{es sprog}}
Linje 314 ⟶ 315:
;Geografi
* AndesHandbook. [http://www.andeshandbook.cl/eng/default.asp?main=cerro.asp?codigo=54 ''Huascarán''] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20161008051103/http://www.andeshandbook.cl/eng/default.asp?main=cerro.asp%3Fcodigo%3D54 |date= 8. oktober 2016 }}. [[2. juni]] [[2002]]. {{en sprog}}
* Instituto de Estudios Histórico–Marítimos del Perú. ''El Perú y sus recursos: Atlas geográfico y económico''. Lima: Auge, 1996. {{es sprog}}
* Instituto Nacional de Estadística e Informática. {{PDFlink|[http://www.inei.gob.pe/biblioineipub/bancopub/Est/Lib0638/Libro.pdf ''Perú: Compendio Estadístico 2005'']|8,31 [[Mebibyte|MiB]]<!-- application/pdf, 8714189 bytes -->}}. Lima: INEI, 2005. {{es sprog}}
Linje 326 ⟶ 327:
* International Monetary Fund. [http://imf.org/external/pubs/ft/weo/2007/01/data/weorept.aspx?sy=2006&ey=2006&scsm=1&ssd=1&sort=country&ds=%2C&br=1&pr1.x=20&pr1.y=14&c=512%2C941%2C914%2C446%2C612%2C666%2C614%2C668%2C311%2C672%2C213%2C946%2C911%2C137%2C193%2C962%2C122%2C674%2C912%2C676%2C313%2C548%2C419%2C556%2C513%2C678%2C316%2C181%2C913%2C682%2C124%2C684%2C339%2C273%2C638%2C921%2C514%2C948%2C218%2C686%2C963%2C688%2C616%2C518%2C223%2C728%2C516%2C558%2C918%2C138%2C748%2C196%2C618%2C278%2C522%2C692%2C622%2C694%2C156%2C142%2C624%2C449%2C626%2C564%2C628%2C283%2C228%2C853%2C924%2C288%2C233%2C293%2C632%2C566%2C636%2C964%2C634%2C182%2C238%2C453%2C662%2C968%2C960%2C922%2C423%2C714%2C935%2C862%2C128%2C716%2C611%2C456%2C321%2C722%2C243%2C965%2C248%2C718%2C469%2C724%2C253%2C576%2C642%2C936%2C643%2C961%2C939%2C813%2C644%2C199%2C819%2C184%2C172%2C524%2C132%2C361%2C646%2C362%2C648%2C364%2C915%2C732%2C134%2C366%2C652%2C734%2C174%2C144%2C328%2C146%2C258%2C463%2C656%2C528%2C654%2C923%2C336%2C738%2C263%2C578%2C268%2C537%2C532%2C742%2C944%2C866%2C176%2C369%2C534%2C744%2C536%2C186%2C429%2C925%2C178%2C746%2C436%2C926%2C136%2C466%2C343%2C112%2C158%2C111%2C439%2C298%2C916%2C927%2C664%2C846%2C826%2C299%2C542%2C582%2C443%2C474%2C917%2C754%2C544%2C698&s=NGDPDPC&grp=0&a= Countries]. April 2007. {{en sprog}}
* Library of Congress Country Studies [http://lcweb2.loc.gov/frd/cs/petoc.html Peru] Besøgt [[15. juni]] 2008. {{en sprog}}
* Ministerio de Energía y Minas, 2007. [http://www.minem.gob.pe/electricidad/pub_anuario2006.asp ''Anuario Estadístico Electricidad 2006''] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20071019031804/http://www.minem.gob.pe/electricidad/pub_anuario2006.asp |date=19. oktober 2007 }} {{es sprog}}
* Office of the U.S. Trade Representative. [http://ustr.gov/Document_Library/Press_Releases/2006/April/United_States_Peru_Sign_Trade_Promotion_Agreement.html ''United States and Peru Sign Trade Promotion Agreement''] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20090506201318/http://ustr.gov/Document_Library/Press_Releases/2006/April/United_States_Peru_Sign_Trade_Promotion_Agreement.html |date= 6. maj 2009 }}. [[4. april]] [[2006]]. {{en sprog}}
* Sheahan, John. ''Searching for a better society: the Peruvian economy from 1950''. University Park, Pennsylvania: The Pennsylvania State University Press, 1999. {{en sprog}}
* The World Factbook – [https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/pe.html Peru] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20161105025708/https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/pe.html |date= 5. november 2016 }} Besøgt [[15. juni]] 2008. {{en sprog}}
* Thorp, Rosemary and Geoffrey Bertram. ''Peru 1890–1977: growth and policy in an open economy''. New York: Columbia University Press, 1978. {{en sprog}}
* World Bank, 2006: {{PDFlink|[http://www-wds.worldbank.org/external/default/WDSContentServer/WDSP/IB/2006/02/21/000112742_20060221120152/Rendered/PDF/32686010PE.pdf Rural Electrification Project]|8,71 [[Mebibyte|MiB]]}} {{en sprog}}
Linje 338 ⟶ 339:
* Cook, Noble David. ''Demographic collapse: Indian Peru, 1520–1620''. Cambridge: Cambridge University Press, 1981. {{en sprog}}
* Instituto Nacional de Estadística e Informática. ''Perú: Estimaciones y Proyecciones de Población, 1950–2050''. Lima: INEI, 2001. {{es sprog}}
* Instituto Nacional de Estadística e Informática. [http://www.inei.gob.pe/biblioineipub/bancopub/Est/Lib0018/n00.htm ''Migraciones Internas en el Perú''] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20080125115822/http://www.inei.gob.pe/biblioineipub/bancopub/Est/Lib0018/n00.htm |date=25. januar 2008 }}. Lima: INEI, 1995. {{es sprog}}
* Instituto Nacional de Estadística e Informática. [http://www.inei.gob.pe/biblioineipub/bancopub/Est/Lib0007/2600.HTM ''Perfil sociodemográfico del Perú''] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20080201120134/http://www.inei.gob.pe/biblioineipub/bancopub/Est/Lib0007/2600.HTM |date= 1. februar 2008 }}. Lima: INEI, 1994. {{es sprog}}
* Mörner, Magnus. ''Race mixture in the history of Latin America''. Boston: Little, Brown and Co., 1967. {{en sprog}}
* Portal Educativo Huascarán. [http://www.huascaran.edu.pe/web/visitante/comunidad/articulos2007/analfabetismo ''El analfabetismo en cifras''] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070629161500/http://www.huascaran.edu.pe/web/visitante/comunidad/articulos2007/analfabetismo |date=29. juni 2007 }}. [[3. april]] [[2007]]. {{es sprog}}
* United Nations. {{PDFlink|[http://www.un.org/esa/population/publications/wpp2006/WPP2006_Highlights_rev.pdf ''World Population Prospects: The 2006 Revision. Highlights'']|2,74 [[Mebibyte|MiB]]<!-- application/pdf, 2875952 bytes -->}}. New York: United Nations, 2007. {{en sprog}}
* Vázquez, Mario. "Immigration and mestizaje in nineteenth-century Peru". In: Magnus Mörner, ''Race and class in Latin America''. New York: Columbia University Press, 1970, pp. 73–95. {{en sprog}}
Linje 351 ⟶ 352:
* Concha, Jaime. "Poetry, c. 1920–1950". In: Leslie Bethell (ed.), ''A cultural history of Latin America''. Cambridge: University of Cambridge, 1998, pp. 227–260. {{en sprog}}
* Custer, Tony. ''The Art of Peruvian Cuisine''. Lima: Ediciones Ganesha, 2003. {{en sprog}}
* Embassy of Peru in the United States. [
* Lucie-Smith, Edward. ''Latin American art of the 20th century''. London: Thames and Hudson, 1993. {{en sprog}}
* Martin, Gerald. "Literature, music and the visual arts, c. 1820–1870". In: Leslie Bethell (ed.), ''A cultural history of Latin America''. Cambridge: University of Cambridge, 1998, pp. 3–45. {{en sprog}}
Linje 377 ⟶ 378:
* [[BBC News|BBC]]'s landeprofil over [http://news.bbc.co.uk/1/hi/world/americas/country_profiles/1224656.stm Peru] {{en sprog}}
* [[Encyclopædia Britannica]]s opføring om [http://www.britannica.com/nations/Peru Peru] {{en sprog}}
* Linkkatalog over [http://www.perulinks.com/pages/english/ Peru] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20081015034906/http://www.perulinks.com/pages/english/ |date=15. oktober 2008 }} {{en sprog}}
* [https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/pe.html Peru] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20161105025708/https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/pe.html |date= 5. november 2016 }} i [[The World Factbook]] {{en sprog}}
; Andre
| |||