Location via proxy:   [ UP ]  
[Report a bug]   [Manage cookies]                

Annette Vilhelmsen

dansk politiker, født 1959

Annette Lilja Vilhelmsen (født 24. oktober 1959 i Svendborg) er en dansk politiker, der var formand for Socialistisk Folkeparti (SF) fra 2012 til 2014. Hun var erhvervsminister i regeringen Helle Thorning-Schmidt I fra oktober 2012 til august 2013 og derefter socialminister i samme regering indtil februar 2014. Annette Vilhelmsen var medlem af Folketinget for SF valgt i Fyns Storkreds fra 15. september 2011 til 18. juni 2015.[1][2]

Annette Lilja Vilhelmsen
Annette Vilhelmsen
Medlem af Folketinget
Embedsperiode
15. oktober 2011 – 18. juni 2015
ValgkredsFyns Storkreds
Formand for Socialistisk Folkeparti
Embedsperiode
9. oktober 2012 – 13. februar 2014
ForegåendeVilly Søvndal
Efterfulgt afPia Olsen Dyhr
Social-, børne- og integrationsminister
Embedsperiode
9. august 2013 – 3. februar 2014
Del afRegeringen Helle Thorning-Schmidt I
ForegåendeKaren Hækkerup
Efterfulgt afManu Sareen
Erhvervs- og vækstminister
Embedsperiode
12. oktober 2012 – 9. august 2013
Del afRegeringen Helle Thorning-Schmidt I
ForegåendeOle Sohn
Efterfulgt afHenrik Sass Larsen
Personlige detaljer
Født24. oktober 1959 (65 år)
Svendborg
NationalitetDansk
Politisk partiSF - Socialistisk Folkeparti
Ægtefælle(r)John Vilhelmsen
BørnTo sønner
BopælKerteminde
Uddannelses­stedDen frie Lærerskole
Links
Biografi på folketinget.dk Redigér på Wikidata
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Annette Vilhelmsen blev ved en urafstemning blandt SF's medlemmer 13. oktober 2012 valgt til formand for partiet som afløser for Villy Søvndal,[3] og tre dage senere blev hun udnævnt til erhvervs- og vækstminister efter Ole Sohn. Ved en regeringsrokade 9. august 2013 overtog Henrik Sass Larsen den post, mens Annette Vilhelmsen fortsatte som social-, børne- og integrationsminister efter Karen Hækkerup. Hun stoppede som minister da SF trak sig ud af regeringssamarbejdet med Socialdemokratiet og Radikale Venstre 3. februar 2014.

Annette Vilhelmsen har senere været medlem af DGI's hovedbestyrelse og formand for bedømmelseskomitéen for Årets Landsby under Landdistrikternes Fællesråd.

Baggrund

redigér

Annette Vilhelmsen blev født i Svendborg som datter af selvstændig montør Poul Lilja Petersen og medhjælpende hustru Mimi Petersen. Hun er uddannet kontorassistent fra Svendborg Andels Slagteri i 1979 og uddannet lærer fra Den frie Lærerskole i 1986. Hun har også en cand.pæd. i almen pædagogik fra Danmarks Lærerhøjskole i 2001. Fra 1983 til 1984 arbejdede hun som lærer på Kertemindeegnens Efterskole og fra 1986 til 1987 på Rantzauminde Efterskole. Endvidere har hun været lærer på Faaborgegnens Friskole – Enghaveskolen (1987-1991), VUC Svendborg (1991-1995), Spejderefterskolen (1995-1996) og senest på Seminariet for Kunst og Håndværk (1996-2001) i Kerteminde.

Vilhelmsen har også arbejdet som vidensmedarbejder på Ungdomspædagogisk Viden- og Udviklingscenter i Odense fra 2001 til 2005 og har været selvstændig pædagogisk konsulent i Kerteminde fra 2005 til 2009. Senest har hun været centerleder på Nationalt Videncenter for Frie Skoler i Ollerup fra 2009 til 2011.

Annette Vilhelmsen bor i KertemindeFyn med sin mand, John Vilhelmsen. Ægteparret har to voksne sønner.[4]

Politisk karriere

redigér

Annette Vilhelmsen var fra 2001 til 2011 medlem af Kerteminde Byråd, i løbet af perioden blandt andet 2. viceborgmester og formand for børn- og skoleudvalget, arbejdsmarkedsudvalget og det lokale beskæftigelsesråd. Hun har også været medlem af økonomiudvalget og kulturudvalget samt medlem af løn- og personaleudvalget i Kommunernes Landsforening fra 2009 til 2011.

Hun har været kandidat for Socialistisk Folkeparti i Kertemindekredsen (2004-2006), Odense Vestkredsen (2006-2009) og Svendborgkredsen fra 2009. Hun har fra den 29. oktober til 19. december 2008 midlertidigt folketingsmedlem for Socialistisk Folkeparti i Fyns Storkreds (stedfortræder for Anne Baastrup) og igen fra 14. maj til 18. juni 2009 hvor hun var stedfortræder for Karsten Hønge.

Ved folketingsvalget 15. september 2011 blev hun valgt ind og har efterfølgende fået en række forskellige ordførerskaber – blandt andet som børneordfører, erhvervsordfører og socialordfører.

Kandidat som formand

redigér

Den 7. september 2012 offentliggjorde SF's partiformand Villy Søvndal, at han ville trække sig tilbage som partiformand for partiet, og den 12. september meldte sundhedsminister Astrid Krag sig som kandidat for posten. Vilhelmsen meldte sig også som kandidat for posten den 17. september.[5] Den 13. oktober 2012 blev hun valgt til formand for SF gennem urafstemning blandt SF's medlemmer ved et partikonvent i København. Annette Vilhelmsen fik 4.793 stemmer, svarende til 66 % af stemmerne. Astrid Krag fik 2.472 stemmer, svarende til 34 . Stemmeprocenten var på 59,4 % [6][7]

Erhvervs- og vækstminister

redigér

Den 16. oktober 2012 - tre dage efter valget som formand - blev Vilhemlsen udnævnt til ny Erhvervs- og vækstminister. Hun efterfulgte Ole Sohn, som få dage inden formandsvalget havde meddelt, at han ønskede at stoppe i politik.[8]

Social-, børne- og integrationsminister

redigér

Den 9. august 2013 blev hun udnævnt til ny Social-, børne- og integrationsminister. Hun efterfulgte Karen Hækkerup.

Sagen om Stemmer på Kanten

redigér

Hendes særbehandling af et projekt, der søgte at øge socialt udsattes valgdeltagelse, skabte blæst i hendes tid som minister. Annette Vilhelmsen havde givet 1 million kroner til Stemmer på Kanten, hvor Lisbeth Zornig Andersen var initiativtager og formand. I sagen fejlinformerede Vilhelmsen Folketinget. Enhedslistens Finn Sørensen udtalte efter et samråd: "Men i mit hoved er det ikke blevet konstateret, at hun bevidst har givet urigtige oplysninger. Det er blevet konstateret, at der er blevet givet mangelfulde oplysninger". Enhedslisten havde tidligere væltet Morten Bødskov som minister efter vildledning til Folketinget, men i sagen om Stemmer på Kanten valgte partiet at frede Vilhelmsen.[9]

SF's udtræden af regeringen

redigér

Annette Vilhelmsen trak den 30. januar 2014 Socialistisk Folkeparti ud af regeringen og trådte tilbage fra posten som partiformand. Det skete efter sagen med DONG Energys salg til Goldman Sachs som havde skabt dyb splittelse i partiet og medført demonstrationer mod salget.[10]

Mandag den 3. februar 2014 overdrog hun så Social-, Børne- og Integrationsministeriet til den radikale Manu Sareen.

Fra 2017 og frem

redigér

I 2017 meldte Annette Vilhelmsen sig ud af SF fordi hun var blevet direktør for Tietgenskolen. I 2024 kom det frem at hun ville stille op for SF til kommunalvalget 2025 i Svendborg Kommune, men hun blev afvist af partiledelsen, da hun forsøgte at genindmelde sig i partiet.[11]

Referencer

redigér
  1. ^ Annette Vilhelmsen (SF), Folketinget, 15. december 2022
  2. ^ Samtlige stemmer talt op: Se alle de folkevalgte her Arkiveret 21. juni 2015 hos Wayback Machine, 19. juni 2015, tv2.dk, set 21. juni 2015
  3. ^ SF (13. oktober 2012). "Annette Vilhelmsen er SFs nye formand". SF. Hentet 13. oktober 2012.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  4. ^ "Se Annette Vilhelmsens blå bog". TV 2 Nyhederne. 16. september 2012.
  5. ^ Kim Kristensen (17. september 2012). "Annette Vilhelmsen: Den ukendte kandidat". Dagbladet Information.
  6. ^ Larsen, Johan Blem; Thomas Søgaard Rohde (13. oktober 2012). "Annette Vilhelmsen er ny formand for SF". Berlingske. Hentet 2012-10-13.
  7. ^ Sørensen, Kaare (13. oktober 2012). "Vilhelmsen vandt formandsvalget". Jyllands-Posten. Hentet 2012-10-13.
  8. ^ Rømer, Mikael (16. oktober 2012). "Ole Sohn gav Vilhelmsen røde og gule kort". DR. Hentet 2012-10-16.
  9. ^ Michelle Færch (12. december 2013). "Fredet trods fejlinformation". Information.
  10. ^ Kim Kristensen (31. januar 2014). "Et kompromis for meget". Information.
  11. ^ Tidligere SF-formand vil stille op til kommunalvalg: Parti-ledelsen siger nej, DR, Ritzau, 25. oktober 2024

Eksterne henvisninger

redigér
 
Wikiquote har citater relateret til: