Slægten Birk (Betula) er udbredt med ca. 50 arter i Europa, Asien og Nordamerika. Arterne er kendetegnet ved, at de har rakleskæl, der er trefligede. Birkene er løvfældende buske eller træer. De er pionertræer og meget hurtigtvoksende, men forholdsvist kortlevende. Mange af arterne har en iøjnefaldende hvid bark. Bladene er spredtstillede med savtakket rand. Blomsterne er samlet i rakler. De hanlige rakler er hængende, mens de hunlige er oprette. Blomsterne og senere også frøene sidder skjult mellem højbladene i frugtstanden. Frugterne er vingede nødder. Her beskrives kun dem, som er vildtvoksende eller almindeligt dyrkede i Danmark.
Birke-slægten
Mange af birkearterne har gule høstfarver. Her er det kamtjatkabirk (Betula ermanii).
Fossilt blad af Betula leopoldae, som er ca. 48,5 millioner år gammelt.