Febernellikerod
(Omdirigeret fra Feber-Nellikerod)
Febernellikerod (Geum urbanum), ofte skrevet feber-nellikerod, er en flerårig, 30-70 cm høj plante i rosen-familien. Arten er udbredt i Europa samt Vest- og Nordasien. Blomsterne har udstående, 4-7 mm lange, gule kronblade. Bægerbladene er ved frugtmodning tilbagebøjede. De nødagtige delfrugter har en fast og vedvarende griffel med krog i spidsen, så de let hænger fast i forbipasserende. Febernellikerod er en gammel lægeplante, hvis tykke, indvendigt røde jordstængel har været anvendt mod mave- og tarmlidelser.
Febernellikerod | |
---|---|
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Plantae (Planter) |
Division | Magnoliophyta (Dækfrøede planter) |
Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
Orden | Rosales (Rosen-ordenen) |
Familie | Rosaceae (Rosen-familien) |
Slægt | Geum (Nellikerod) |
Art | G. urbanum |
Videnskabeligt artsnavn | |
Geum urbanum L. | |
Hjælp til læsning af taksobokse |
I Danmark er febernellikerod almindelig i løvskove, krat og nær bebyggelse. Den blomstrer i juni til august.[1]
-
Knopper og blomst.
-
Blomst.
-
Umoden frugt.
Kilder og eksterne henvisninger
redigér- ^ Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.
- Arne og Anna-Lena Anderberg: Den virtuella floran, Naturhistoriska riksmuseet Arkiveret 23. juni 2014 hos Wayback Machine (svensk)
Søsterprojekter med yderligere information: |