Hasan al-Askari
Hasan ibn ʿAlī ibn Muhammad (al-ʿAskarī) (Arabisk: الإمام الحسن بن علي العسكري) (født 844-847 – døde 873-874) var den ellevte imām i den shiitiske tolver-gren.
Hasan al-ʿAskarī Imāmer af Tolver-Shiʿa-islam | |
---|---|
Rang | Ellevte tolver-imām |
Navn | Hasan ibn ʿAlī ibn Muhammad |
Kunya | Abū Muhammad[1] |
Født | 8. Rabīʿ al-thānī 232 AH ≈ 1. december 846 e.v.t. |
Død | 8. Rabīʿ al-awwal 260 AH ≈ 1. januar 874 e.v.t. |
Fødested | Madīnah[1] |
Begravet | al-ʿAskarī-moskéen, Sāmarrāʿ |
Levetid | Før imamat: 22 år (232 – 254 AH) Imāmat: 6 år (254 – 260 AH) |
Titler |
|
Ægtefælle(r) | Narjis |
Fader | Ali al-Naqī |
Moder | Hadīthah eller Sūsan[1][2] eller Salīl[2] |
Børn | Muhammad al-Mahdī (efterfølger) |
al-Sajjād · al-Bāqir · al-Sādiq |
Hasan al-ʿAskarī fik sit tilnavn fra byen ʿAskar Sāmarrā, men blev født i Medina i 844 eller 847. Hans mor var en umm walad der ifølge forskellige kilder hed Hudayth, Sūsan eller Salīl. Hasan al-ʿAskarī kom til Sāmarrā med sin far i ca. 848 og fortsatte derefter livet i denne by. Selvom han levede et indespærret og meget tilbagetrukket liv, blev han holdt under konstant overvågning i alle seks år af hans imāmat og blev også på et tidspunkt fængslet af den abbasidiske kalif al-Muʿtamid. Han blev ifølge nogle kilder syg d. 25. december 873 og døde syv dage senere, hvorefter han blev begravet i sit hus, ved siden af sin far. Andre kilder hævder dog, at Hasan al-ʿAskarī var blevet forgiftet af al-Muʿtamid.[3]
Hans bāb menes ifølge nogle at være ʿUthmān b. Saʿīd, mens andre mener det var Muhammad ibn Nusayr al-Namīrī.
Referencer
redigér- ^ a b c d A Brief History of The Fourteen Infallibles. Qum: Ansariyan Publications. 2004. s. 155.
- ^ a b c al-Qurashi, Baqir Shareef (2005). The Life of Imam al-Hasan al-Askari. Qum: Ansariyan Publications. s. 16-18.
- ^ The Encyclopaedia of Islam, Brill, WebCD edition, 2003: Hasan al-ʿAskarī, Abū Muhammad Hasan b. ʿAlī