Inga Skjærris
Inga Skjærris (tidligere Inga Skjærris Nielsen) (født 6. oktober 1943) er tidligere lokalpolitiker og borgmester i 1988-1989 for den nu nedlagte Ramsø Kommune. Inga Skjærris var opstillet for Venstre og sad i byrådet i mange år og var tillige folketingskandidat[1].
Inga Skjærris har desuden været engageret i idræt, socialt arbejde og ældreområdet. Hun har bl.a. siddet i Danmarks Idrætsforbund, Narkotikarådet og Landsforeningen af Væresteder.[1] I 1987 var Inga Skjærris medforfatter af ”Betænkning om breddeidretten i Danmark”.[2] Hun har i en årrække desuden været formand i Viby Idrætsforening og er nu næstformand[3]. Inga Skjærris er desuden formand for Boligselskabet Roskilde SYD (tidligere Ramsø Ældreboligselskab).[4]
Hun blev i 2001 kortvarigt landskendt pga. uregelmæssigheder i forbindelse med kommunalvalget, hvor der var mistanke om, at der uretmæssigt var sat kryds ud for hendes navn på 70 stemmesedler. Den påståede valgsvindel havde dog ingen betydning for resultatet.[1] Efter længere tids efterforskning blev sigtelsen frafaldet og sagen henlagt.[5]
Kilder
redigér- ^ a b c Jens-Martin Ipsen og Jonas Langvad Nilsson (12. december 2001). "Hendes livs nedtur". Berlingske.dk. Hentet 2022-12-29.
- ^ "Betænkning om breddeidretten i Danmark" (PDF). Kulturministeriets Breddeidrætsudvalg. 1987. Hentet 2022-12-29.
- ^ "Viby Idrætsforening, Bestyrelse". vibyif.dk. 29. december 2022. Hentet 2022-12-29.
- ^ "Fra børnehave til ældrebolig". Roskilde Avis. 2. september 2016. Hentet 2022-12-29.
- ^ "Valgsvindlen i Ramsø" Arkiveret 13. december 2017 hos Wayback Machine (18. september 2002)
Spire Denne artikel om en dansk politiker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |