Location via proxy:   [ UP ]  
[Report a bug]   [Manage cookies]                

Kunstakademiet i Düsseldorf

Kunstakademiet i Düsseldorf (tysk: Kunstakademie Düsseldorf) er et traditionsrigt kunstakademi i Düsseldorf, hovedstaden i den tyske delstat Nordrhein-Westfalen. Det blev grundlagt i 1773 som kurfyrstelig-pfalzisk akademi for maler-, billedhugger- og bygningskunst. Efter at det kurfyrstelige billedgalleri var blevet sendt til München under Napoleonskrigene, besluttede den preussiske regering i 1819 at genåbne akademiet som kongelig preussisk kunstakademi. Den første direktør var Peter von Cornelius. Under Wilhelm von Schadow udviklede akademiet sig til et af de mest anerkendte kunstakademier i Europa og gav navn til Düsseldorf-skolen inden for malerkunsten. En række kunstnere fra Skandinavien, Rusland og USA har studeret ved Kunstakademie Düsseldorf.

Kunstakademie Düsseldorf
Andreas Achenbach: «Die Kunstakademie in Düsseldorf», 1831

Litteratur

redigér
  • Rudolf Wiegmann: Die Königliche Kunst-Akademie zu Düsseldorf. Ihre Geschichte, Einrichtung und Wirksamkeit und die Düsseldorfer Künstler. Düsseldorf 1856.

Eksterne henvisninger

redigér

51°13′50″N 6°46′25″Ø / 51.2305°N 6.7737°Ø / 51.2305; 6.7737