Louis Seize

Louis-Seize er en stilperiode 1760 – 1790 i arkitektur og interiør.

Stilen opstod i Frankrig omkring 1750 og har sit navn efter Ludvig 16., selv om perioden regnes for at slutte, da han besteg tronen i 1774.^[1] Den er en del af klassicismen og kendetegnes af rette linjer og symmetri.

Louis-Seize blev udviklet efter opdagelsen af Pompeii og afløste rokokoen. I Norge er Stiftsgården i Trondheim (1774-78), Gamlebyen kirke (1776) og Saxegården i Oslo (ca. 1800), samt Eidsvollsbygningen (1800) eksempler på louis seizestil i arkitekturen. I Sverige er stilen mest kendt under navnet gustaviansk stil. I Danmark er C. F. Harsdorff af central betydning.

I Frankrig var arkitekter som Ange-Jacques Gabriel, Germain Soufflot og den unge Claude-Nicolas Ledoux repræsentanter for stilarten, der grundet inspirationen fra antikken også blev kaldt for á la grecque (på græsk facon).^[1]

Perioden blev efterfulgt af directoire.

Referencer

^ ^a ^b Storsve, Per Jonas; Danske, Den Store (18. april 2016). "Louis-Seize-stil – Lex". Lex. Hentet 22 november 2024.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har flere filer relateret til Louis Seize

Spire

Denne arkitekturartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

[lexdk-1] Storsve, Per Jonas; Danske, Den Store (18. april 2016). "Louis-Seize-stil – Lex". Lex. Hentet 22 november 2024.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)

[1]