Mahmud af Ghazni
Yamīn ad-Dawlah Abul-Qāṣim Maḥmūd Ibn Sebüktegīn, bedre kendt som Mahmud af Ghazni (persisk: محمود غَزنوی / Maḥmūd-e Ġaznawī) 2. oktober 971 - 30. april 1030), var den mest fremtrædende hersker over Ghaznavideriget. Han erobrede de østlige iranske jord og den nordvestlige del af det indiske subkontinent fra 997 til sin død i 1030. Mahmud vendte den tidligere provins Ghazni til den mest velhavende hovedstad af et omfattende imperium, der dækkede det meste af dagens Afghanistan, østlige Iran, Pakistan og nordvestlige Indien.
| Mahmud | |
|---|---|
.jpg) | |
| Konge af Ghaznavideriget | |
| Regerede | 998 – 1030 |
| Forgænger | Ismail |
| Efterfølger | Mohammad |
| Ægtefælle | Kausari Jahan |
| Børn | Mohammad Ghaznavi Masud 1. af Ghazni Abdul-Rashid Suleiman Shuja |
| Far | Sabuktigin |
| Født | 2. oktober 971 Ghazni, (nuværende Afghanistan)[1] |
| Død | 30. april 1030 Ghazni (nuværende Afghanistan) |
| Beskæftigelse | Konge |
| Religion | Islam |
Herkomst
redigérMahmud blev født i 971 e.Kr. i byen Ghazni i Khorasan (i hvad der er nu i sydøstlige Afghanistan). Hans far, Abu Mansur Sabuktigin, var en tyrkisk slave-soldat. Hans mor var datter af en persisk aristokrat fra Zabulistan.[2]
Kilder
redigér- ^ Mahmud of Ghazni, The Great Events by Famous Historians: Indexes, Vol. XX, Ed. John Rudd, Charles F. Horne and Rossiter Johnson, (1905), 141.
- ^ Mahmud bin Sebuktigin, C. E. Bosworth, The Encyclopedia of Islam, Vol. VI, Ed. C. E. Bosworth, E. van Donzel, B. Lewis and C. Pellat, (E.J.Brill, 1991), 65.