Location via proxy:   [ UP ]  
[Report a bug]   [Manage cookies]                

Polyvinylacetat

Syntetisk polymer

Polyvinylacetat (PVA, PVAc, poly(ethenylethanoat); almindeligt kendt som trælim, hvid lim eller skolelim) er en alifatisk, gummiagtig syntetisk polymer med den kemiske formel (C4H6O2)n (hvor n er antallet af monomerer). Kemisk består polyvinylacetat af gentagne monomerenheder af vinylacetat, som er esteren af vinylalkohol og eddikesyre. Polyvinylacetat er en termoplasttype.[1]

Polyvinylacetat
Polyvinylacetat
IUPAC-navn
Poly(1-acetyloxyethen)
Generelt
Andre navnePVAc, PVA, poly(ethenylethanoat), poly(ethenylacetat)
Molekylformel(C4H6O2)n
Molarmasse86,09 g/mol/monomer
CAS-nummer9003-20-7
PubChem7758
SMILESO([C@@H](C*)*)C(C)=O
Kemiske egenskaber
Massefylde1,19 g/cm3 (25 °C)
Kogepunkt112 °C (385 K)
Hvis ikke andet er angivet, er data givet for
stoffer i standardtilstanden (ved 25 °C, 100 kPa)

Polyvinylacetat blev opdaget i 1912 af den tyske kemiker Fritz Klatte.[2] Monomeren, vinylacetat, blev oprindeligt fremstillet i industriel skala ved addition af eddikesyre til acetylen i tilstedeværelse af et kviksølv(I)salt,[3] men i dag foregår produktionen primært ved palladium-katalyseret oxidativ addition af eddikesyre til ethen.

Referencer

redigér
  1. ^ Murray, G. T. (1997), Handbook of materials selection for engineering applications, CRC Press, s. 242, ISBN 978-0-8247-9910-6. (engelsk)
  2. ^ Se:
    (1) Deutsche Reichs Patent nr. 281687 (4. juli 1913). Et uddrag heraf findes i Journal of the Society of Chemical Industry (London), årgang 34 (1915), s. 623.
    (2) Deutsche Reichs Patent nr. 281688 (2. april 1914).
    (3) British patent nr. 15271 (25. juni 1914).
    (4) Fritz Klatte og Adolf Rollett, "Plastic composition and process of producing it," Arkiveret 10. maj 2017 hos Wayback Machine U.S. Patent 1,241,738 (modtaget 3. juli 1914; udgivet 2. oktober 1917). Et uddrag heraf findes i Journal of the Society of Chemical Industry (London), årgang 36 (1917), s. 1185.
  3. ^ Rutherford John Gettens og George Leslie Stout. Painting Materials: A Short Encyclopaedia, s. 74. Princeton, New Jersey: D. Van Nostrand, 1942. (engelsk)