Ringmur
Denne artikel eller dette afsnit er forældet. Teksten er helt eller delvist kopieret fra et gammelt opslagsværk (Salmonsens Konversationsleksikon), og det er rimeligt at formode, at der findes nyere viden om emnet. (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |  |
I oldtiden og middelalderen omgaves byerne til forsvar imod fjendtligt angreb med en fortløbende mur, ringmur, foroven forsynet med murtinder, imellem hvilke dannedes skydeskår. Ringmur fik senere lodrette skydeskår, machicoulis, gennem hvilke murfoden kunne beskydes, samt fremspringende, med skydeskår forsynede tårnbygninger, rundéler, der dannede faste, selvstændige punkter i forsvarslinjen. Ringmur var ofte omgivet af en foranliggende tør eller våd grav. Imellem to tårnbygninger og flankeret fra disse lå stadporten. Ringmur erstattedes senere af en til dels murklædt jordvold, og den genfindes i den permanente befæstning, som de store befæstede lejres indre forsvarslinje, enceinten.
Kilde
redigér- Ringmur i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1926) bind 20 side 211 skrevet af kaptajn Knud Schat-Petersen