Location via proxy:   [ UP ]  
[Report a bug]   [Manage cookies]                

Sædebenet er en parret knogle som deltager i det større hofteben. Ud af dens tre naboknogler er det den stærkeste, hvilket er nødvendigt da den skal bære størstedelen af legemsvægten ved siddende stilling[1]. Knoglen er den nederste af knoglerne i bækkenbenet.

Sædeben
Oversigt over bækkenbenet, sædebenet er markeret med gråbrunt.
Detaljer
Identifikatorer
Latinos ischii
TAA02.5.01.201
FMA16592
Anatomisk terminologi

Struktur

redigér

Sædebenet består af en corpus ossis ischii og en ramus ossis ischii. Corpus er den lodrette, rektangulære del af knoglen der forløber inferiort fra acetabulum. Knoglen kroger rundt ved et hjørne benævnt tuber ischiadicum og får nu et antero-medialt forløb henad mod ramus inferior ossis pubis på undersiden af skambenet.

Indersiden af den krogede struktur dannet af de to knogledele udgør den ene halvdel af foramen obturatum, et stort rundt hul i bunden af hoftebenet.

Corpus ossis ischii

redigér

Corpus af sædebenet starter sit forløb ved acetabulum, hvor den i voksne er fuldstændigt vokset sammen med corpus af både skamben og tarmben. I gennemsnit er corpus af sædebenet med til at danne omkring 2/5 af acetabulum[1].

På den øvre medialside af corpus er et medialt-orienteret spidst knogleudspring benævnt spina ischiadica. Over spina ischiadica findes incisura ischiadica major, som er en struktur befindende hovedsageligt på tarmbenet. Under spina ischiadica findes således også incisura ischiadica minor. Begge er konvekse indhug på knoglens sagittalprofil, dog er major betydeligt dybere end minor.

For enden af corpus, og for enden af incisura ischiadica minor er et rugt hjørneområde benævnt tuber ischiadicum. Begyndelsen af dette hjørne er enden af corpus ossis ischii's brug som betegnelse på sædebenet.

Ramus ossis ischii

redigér

Efter tuber ischiadicum får sædebenet et vandret forløb, pegende skråt antero-medialt. Denne knogledel skyder frem for at forene sig med den tilsvarende ramus inferior ossis pubisskambenet. Tilsammen betegnes de to rami: De forenede rami[1]. De to rami's samlede underside betegnes arcus pubicus.

Muskeludspring på sædebenets lokationer
Knoglepunkt Muskler
Spina ischiadica Musculus gemellus superior

Musculus coccygeus

Musculus iliococcygeus (i mindre grad)

Foramen obturatum Musculus obturatorius internus
Incisura ischiadica major Musculus gemellus inferior
Tuber ischiadicum Musculus biceps femoris caput longum

Musculus semitendinosus

Musculus quadratus femoris

Musculus semimembranosus

Musculus transversus perinei superficialis

Arcus pubicus Musculus adductor magnus

Musculus ischiocavernosus

Musculus transversus perinei profundus

Ligamentudspring på sædebenets lokationer
Knoglepunkt Ligamenter
Spina ischiadica Ligamentum sacrospinale
Tuber ischiadica Ligamentum sacrotuberale
Foramen obturatum Membrana obturatoria
Arcus pubicus Membrana perinei (kun hos kvinder)
Corpus ossis ischii Ligamentum ischiofemorale

Referrencer

redigér
  1. ^ a b c Bojsen-Møller, Finn (2014). Bevægeapparatets Anatomi (13 udgave). Munksgaard. ISBN 978-87-628-0900-0.