Sjtsje ne vmerla Ukrainy
Sjtsje ne vmerla Ukrainy i slava, i volja (ukrainsk: Ще не вмерла України і слава, і воля, "Endnu er Ukraines ære og frihed ikke død") er Ukraines nationalsang. Navnet kommer fra sangens åbningslinje; Sjtsje ne vmerla Ukrajiny i slava, i volja ("Endnu er Ukraines ære og frihed ikke død").
dansk: Endnu er Ukraines ære og frihed ikke død | |
---|---|
Sjtsje ne vmerla Ukrajiny i slava, i volja | |
Nationalhymne i Ukraine | |
Forfatter | Pavlo Tsjubynskyj, 1862 |
Komponist | Mykhajlo Verbytskyj, 1863 |
Fra | 15. januar 1992 (musik) 6. marts 2003 (teksterne) |
Historie
redigérDen ukrainske etnograf, folklorist og digter Pavlo Tsjubynskyj skrev i efteråret 1862 det patriotiske digt "Endnu er Ukraine ikke død", som skulle ende op som teksten til Ukraines nationalsang. Første linje er en parafrase af Józef Wybickis oprindelige åbningslinje i Mazurek Dąbrowskiego; Jeszcze Polska nie umarła ("Endnu er Polen ikke død"), som senere blev omskrevet til Jeszcze Polska nie zginęła ("Endnu er Polen ikke fortabt"). Motivet, som også findes igen i den panslaviske Hej Sloveni ("Endnu lever vort slaviske sprog "), stammer fra en panslavisk genfødelsebevægelse.
I 1863 blev digtet publiceret i det Lviv-baserede tidsskrift Мета ("Målet") nr. 4. Den græsk-katolske præst Mykhajlo Verbytskyj, som også var en kendt komponist i sin tid, blev så begejstret for digtet at han satte sig ned for at komponere musik til det, først til sangstemme, senere for orkester. Sangen blev sunget offentlig første gang i 1864 i Ukraine-teateret i Lviv, og i 1865 offentliggjorde han det tonesatte digt med noter i g-mol.
Sangen blev taget i brug som nationalsang første gang under folkerepublikken Ukraines korte selvstændighed fra 1917 til 1920, men også andre sanger blev benyttet i denne perioden. Etter løsrivelsen fra Sovjetunionen og grundlæggelsen af et uafhængig Ukraine i 1991, blev musikken til Verbytskyj skrevet ind i artikel 20 i landets grundlov som nationalsang den 15. januar 1992. Teksten blev imidlertid først officielt indført den 6. marts 2003 efter et forslag fra præsident Leonid Kuchma, og det blev i den forbindelse foretaget nogen små ændringer i den. Blandt andet blev begrebet "ukrainske bror" byttet ud med "unge bror" for bedre at inkludere alle nationaliteter som bor i landet.
Teksten
redigér
Ukrainsk:
|
Dansk oversættelse:
|