Skovhullæbe
Skovhullæbe (Epipactis helleborine), ofte skrevet skov-hullæbe, er en 7-100 cm høj orkidé, der er udbredt over det meste af Europa og i dele af Nordafrika. Blomsterne sidder i klaser på en dunhåret stængel og er grønne til violetrøde. I Danmark er skovhullæbe ret alimindelig i skove og parker i visse dele af landet og underarten hollandsk hullæbe findes i klitter i Nordjylland. Arten regnes for at være en af landets almindeligste orkidéer.[3]
| Skovhullæbe | |
|---|---|
 | |
| Bevaringsstatus | |
 Ikke truet (IUCN 3.1)[1] | |
 Ikke truet (DKRL)[2] | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Plantae (Planter) |
| Division | Magnoliophyta (Dækfrøede) |
| Klasse | Liliopsida (Enkimbladede) |
| Orden | Asparagales (Asparges-ordenen) |
| Familie | Orchidaceae (Gøgeurt-familien) |
| Slægt | Epipactis (Hullæbe) |
| Art | E. helleborine |
| Videnskabeligt artsnavn | |
| Epipactis helleborine (L.) Crantz | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Beskrivelse
redigérSkovhullæbe er en orkidé. Stænglen er dunet på det nederste stykke, mens resten er glat. Bladene sidder spredtstillet, og de er hele og helrandede med buede bladribber. Oversiden er græsgrøn, mens undersiden er lidt lysere. Blomstringen foregår i juli-august, hvor man finder blomsterne samlet i endestillede klaser. De enkelte blomster er uregelmæssige (som det er almindeligt hos orkidér) med lyst grågrønne til lysviolette kronblade. Frugten er en kapsel med talrige, bittesmå frø[4].
Underarter
redigér- Hos E. helleborine subsp. helleborine er blomsternes støtteblade nedadbøjede. Den findes i Østjylland og på Øerne, hvor den er temmelig almindelig[4].
- Hollandsk hullæbe (E. helleborine subsp. neerlandica) kendes på, at blomsternes støtteblade er oprette eller udstående.[4]Den findes findes i klitter i Nordjylland.
Voksested
redigér| Skovhullæbe | |||||
| L = 3 | T = 5 | K = 3 | F = 5 | R = 7 | N = 5 |
Skovhullæbe findes over det meste af Europa op til 2000 moh. og når mod øst til Rusland, Krim og Kaukasus. Desuden findes den i dele af Nordafrika. Den vokser på skyggefulde steder i både nåle- og blandskov, klitlavninger og krat.[5] Arten er introduceret til Nordamerika.[6]
I Danmark er den ret almindelig i Østjylland og på Øerne i skove, haver og parker. Hollandsk hullæbe vokser hist og her i nordjyske klitter og klitplantager.[4] I Skandinavien findes arten desuden vidt udbredt på Gotland.[6]
I Funder Krat vest for Silkeborg vokser den på fugtige engstræk i en overdrevspræget vegetation sammen med bl.a. bjergærenpris, elfenbenspadderok, kristtorn, krognæbstar, kærmangeløv, majgøgeurt, risdueurt, skovrørhvene, smalbladet vandstjerne, smuk perikon, småbladet milturt, spæd pindsvineknop, stor frytle, tykakset star og vintereg.[7]
_Crantz).jpg)
 | Søsterprojekter med yderligere information: |
Noter
redigér- ^ Rankou, H. (2011). Epipactis helleborine. The IUCN Red List of Threatened Species 2011. Hentet 20. januar 2020.
- ^ Wind, P. (2019), "Karplanter", i Moeslund, J.E. m.fl. (red.), Den danske Rødliste 2019, Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, hentet 20. januar 2020
- ^ Henrik Æ. Pedersen (2013): Kan danske orkidé-populationer flyttes? Erfaringer fra et projekt med skovhullæbe (Epipactis helleborine s.s.), side 87, URT nr 3, sep. 2013. Dansk Botanisk Forening.
- ^ a b c d Signe Frederiksen et al., Dansk flora, side 115. 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.
- ^ J. Williams, A. Williams, N. Arlott (1978): A Field Guide to the Orchids of Britain and Europe. ISBN 0002193140.
- ^ a b Arne og Anna-Lena Anderberg (2011): Den virtuella floran, Naturhistoriska riksmuseet. Arkiveret udgave fra 19. december 2013 Med udbredelseskort for Norden samt den nordlige halvkugle. (svensk)
- ^ Vejdirektoratet: Motorvej Herning-Århus ved Silkeborg. VVM-redegørelse for Kombilinien (se