Location via proxy:   [ UP ]  
[Report a bug]   [Manage cookies]                
Spring til indhold

Dea Trier Mørch: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Indhold slettet Indhold tilføjet
link
 
(46 mellemliggende versioner af 28 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
{{Infoboks Wikidata person
'''Dea [[Trier Mørch]]''' ([[9. december]] [[1941]] - [[26. maj]] [[2001]]) var en [[Danmark|dansk]] [[grafiker]] og [[forfatter]], datter af [[Ibi Trier Mørch]].
| wikidata = alle
| ingen_wikidata = politik
| navn =
| fulde navn =
| fødselsnavn =
| billede =
| billedtekst =
| billedstørrelse =
| imagealt =
| fødselsdag =
| fødselsdato =
| fødested =
| dødsdato = <!-- {{dødsdato og alder|dødsår|måned|dag|Fødselsår|måned|dag}} -->
| dødsted =
| dødsmåde =
| dødsårsag =
| dræbt af =
| bopæl =
| gravsted =
| statsborgerskab =
| sprog =
| religion =
| politik =
| far =
| mor =
| søskende =
| ægtefælle =
| partner =
| børn =
| uddannelsessted =
| beskæftigelse = Forfatter & Billedkunstner
| beskrevet =
| webside =
| signatur =
| signaturstørrelse =
| andet =
| noter =
}}
'''Dea [[Trier Mørch]]''' (født [[9. december]] [[1941]] i [[København]], død [[26. maj]] [[2001]] samme sted<ref name="Pol_Nekrolog">{{Cite web |url=http://politiken.dk/kultur/ECE7491/nekrolog-dea-trier-moerch---saarbar-og-antikonventionel/ |title=Nekrolog: Dea Trier Mørch - sårbar og antikonventionel |access-date=28. november 2013 |archive-date= 3. december 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131203004900/http://politiken.dk/kultur/ECE7491/nekrolog-dea-trier-moerch---saarbar-og-antikonventionel/ |url-status=ok }}</ref>) var en [[Danmark|dansk]] [[grafiker]] og [[forfatter]], datter af [[Ibi Trier Mørch|(Elisabeth) Ibi Trier Mørch]] (1910–1980) og Florian Martensen-Larsen (1911–1998), [[Ridder af Dannebrog]].


== Karriere ==
Dea Trier Mørch startede på [[Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler|Kunstakademiets]] malerskole som 16-årig og debuterede i [[1961]] på [[Kunstnernes Efterårsudstilling]]. Hun tog afgang fra Kunstakademiet i [[1964]] og fortsatte op gennem [[1960'erne]] med at videreuddanne sig flere steder i Østeuropa. Hun startede i en abstrakt tradition, men fik efterhånden et mere realistisk udtryk, hvilket bl.a. skyldtes hendes [[socialisme|socialistiske]] overbevisning.
Dea Trier Mørch startede på [[Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler|Kunstakademiets]] malerskole som 16-årig og debuterede i [[1961]] på [[Kunstnernes Efterårsudstilling]].<ref>[https://kuf.dk/dea-trier-morch/ Dea Trier Mørch]. Kunstindeks Frederikssund. Hentet 9/12-2023</ref> Hun tog afgang fra Kunstakademiet i [[1964]] og fortsatte op gennem [[1960'erne]] med at videreuddanne sig ved kunstakademierne i [[Prag]], [[Kraków]], [[Leningrad]], [[Beograd]] og [[Warszawa]].<ref name="louis"/> Hun startede i en abstrakt tradition, men arbejdede efterhånden et mere realistisk udtryk, hvilket bl.a. skyldtes hendes [[socialisme|socialistiske]] overbevisning.


== Grafik ==
Sidst i [[1960'erne]] begyndte hun endvidere at skrive bøger, som hun i hele sit forfatterskab ofte illustrerede med egne grafiske arbejder. I samme periode var hun endvidere med til at stifte det socialistiske kunstnerkollektiv [[Røde Mor]], bl.a. sammen med [[Troels Trier]], som hun levede sammen med og nogle år sidst i [[1970'erne]] var gift med. Han er far til hendes tre børn. Sønnen, [[Tobias Trier]], er siden blevet kendt som musiker, mens den yngste datter, [[Sara Trier]], har udgivet flere bøger.
Mørch arbejder som grafiker resulterede i en række markante og nyskabende værker, der både var eksperimenterende og genreoverskridende.<ref>[https://step-hen.dk/Danske_Litografier/Dea_Trier_Moerch Dea Trier Mørch 9.12.1941 - 26.5.2001]. step-hen.dk. Hentet 6. december 2023.</ref> Hendes kunst behandler temaer som køn, magt og undertrykkelse. Som motiver anvendes hverdagsliv som fødsler og aktuelle politiske begivenheder.<ref>Laurberg, M. (2019) Dea Trier Mørch - Det grafiske værk. Strandberg Publishing A/S, 248 pp. {{ISBN|978-87-93-60498-8}}.</ref>


Fra 1988 var hun blandt andet murmaler og deltog i politiske og kunstneriske aktioner, fra 1990 til 1993 som medlem af kunstnergruppen ”Arte por la vida.”<ref name="web"/>
Dea Trier Mørch fik et stort folkeligt gennembrud med romanen ''Vinterbørn'' fra [[1976]], som senere blev filmatiseret af [[Astrid Henning-Jensen]] under [[Vinterbørn|samme navn]] og også i den udgave blev en stor succes. I denne og de følgende mange romaner træder Mørchs politiske holdninger frem i form af solidariteten med andre kvinder og troen på kollektivets ret over individets. Mod slutningen af forfatterskabet blev hun mindre dogmatisk i udtrykket, men stadig holdt hun fokus på det almene og kampen for et meningsfyldt liv.

I 2019 opsatte [[Louisiana (kunstmuseum)|Louisiana]] en særudstilling med 90 af Mørchs grafiske arbejder.<ref name="louis">[https://louisiana.dk/udstilling/dea-trier-moerch/], ''Dea Trier Mørch-Ind i verden'', Louisiana 17.1-19.7</ref>

== Forfatterskab ==
Sidst i [[1960'erne]] begyndte hun endvidere at skrive bøger, som hun i hele sit forfatterskab ofte illustrerede med egne grafiske arbejder. Dette ses blandt andet i hendes første bog ''Sorgmunter socialisme'' (1968), der er en rejseskildring fra [[Sovjetunionen]].<ref>{{kilde | url = https://forfatterweb.dk/trier-morch-dea/sorgmunter-socialisme| titel =Sorgmunter socialisme | udgiver =forfatterweb.dk | hentet = {{dato|3-12-2023}} }}</ref> I samme periode var hun endvidere med til at stifte det socialistiske kunstnerkollektiv [[Røde Mor]],<ref name="EkstraBladet_død"/> bl.a. sammen med [[Troels Trier (musiker)|Troels Trier]], som hun levede sammen med og nogle år sidst i [[1970'erne]] var gift med. Han er far til hendes tre børn. Sønnen, [[Tobias Trier]], er siden blevet kendt som musiker, mens den yngste datter, [[Sara Trier]], har udgivet flere bøger. Politisk var Dea Trier Mørch aktiv og engageret i [[Danmarks Kommunistiske Parti]], DKP fra 1972 til 1982.<ref name="web">[https://forfatterweb.dk/trier-morch-dea Biografi på Forfatterweb]</ref>

Dea Trier Mørch fik et stort folkeligt gennembrud med romanen ''Vinterbørn'' fra [[1976]], som senere blev filmatiseret af [[Astrid Henning-Jensen]] under [[Vinterbørn|samme navn]] og også i den udgave blev en stor succes.<ref>{{kilde | url =https://www.kino.dk/nyheder/de-25-bedst-saelgende-danske-film | titel =De 25 bedst sælgende danske film | udgiver =kino.dk | hentet = {{dato|3-12-2023}} }}</ref> Den er blevet udgivet på 22 sprog.<ref name="EkstraBladet_død"/> I denne og de følgende mange romaner træder Mørchs politiske holdninger frem i form af solidariteten med andre kvinder og troen på kollektivets ret over individets. Mod slutningen af forfatterskabet blev hun mindre dogmatisk i udtrykket, men stadig holdt hun fokus på det almene og kampen for et meningsfyldt liv.

== Død ==
[[Fil:Holmens Kirkegård - Dea Trier Mørch.jpg|thumb|Dea Trier Mørchs grav på [[Holmens Kirkegård]] i [[København]].]]

Hun døde af [[kræft]] i 2001. Hun blev begravet på [[Holmens Kirkegård]] i [[København]].<ref name="Pol_Nekrolog"/><ref name="EkstraBladet_død">[https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article4417248.ece Dea Trier Mørch er død]. ''[[Ekstra Bladet]]'', 26. maj. 2001. Hentet 9/12-2023</ref>


== Bøger ==
== Bøger ==
Linje 23: Linje 76:
== Hædersbevisninger ==
== Hædersbevisninger ==
* [[1969]], [[1971]] og [[1975]]: Ydelser fra [[Statens Kunstfond]]
* [[1969]], [[1971]] og [[1975]]: Ydelser fra [[Statens Kunstfond]]
* [[1977]]: [[De Gyldne Laurbær]]
* [[1977]]: Årets forfatter<ref name="EkstraBladet_død"/>
* [[1976]]: [[De Gyldne Laurbær]]
* [[1979]]: Sølvbjørnen ved [[Filmfestivalen i Berlin]]
* [[1979]]: Sølvbjørnen ved [[Filmfestivalen i Berlin]]
* [[1985]]: [[Hvass-Fondens Rejselegat]]
* [[1985]]: [[Hvass-Fondens Rejselegat]]
* [[1985]]: Livsvarig ydelse fra Statens Kunstfond
* [[1985]]: Livsvarig ydelse fra Statens Kunstfond<ref name="EkstraBladet_død"/>
* [[1987]]: [[Peter Sabroe-prisen]]
* [[1987]]: [[Peter Sabroe-prisen]]<ref name="EkstraBladet_død"/>
* 1988: [[Tagea Brandts Rejselegat]]
* 1988: [[Tagea Brandts Rejselegat]]<ref name="EkstraBladet_død"/>
* [[1994]]: Arbejdslegat fra Statens Kunstfond
* [[1994]]: Arbejdslegat fra Statens Kunstfond

== Eksempler på grafik ==
<gallery>
File:Dea Trier Mørch – „Winterkinder“ (Buchumschlag 1979).jpg|''Winterkinder'' (bogforside 1979)
File:Dea Trier Mørch - „Innenstadt“ (Buchumschlag 1982).jpg|''Innenstadt'' (bogforside 1982)
File:LOGO Røde Mor.jpg|Logo, Røde Mor
</gallery>

== Se også ==
* ''[[Dea Trier Mørch (film)|Dea Trier Mørch]]'' - dansk dokumentarfilm af [[Jacob Jørgensen (filmproducer og kunstner)|Jacob Jørgensen]] fra 1980

== Kilder ==
{{reflist|30em}}


== Eksterne henvisninger ==
== Eksterne henvisninger ==
* {{Dansk Kvindebiografisk Leksikon|Dea Trier Mørch}}
* [http://www.kvinfo.dk/side/171/bio/1254/ Biografi i Dansk Kvindebiografisk leksikon]
* {{kid navn|6108}}
* {{kid navn|6108}}
* {{gravsted.dk|deatriermoerch}}
* {{danskefilm navn|15469}}
* [https://forfatterweb.dk/trier-morch-dea Dea Trier Mørch] på [[Forfatterweb.dk]]

{{personbilledesavnes}}
{{FD|1941|2001|Mørch, Dea Trier}}
{{FD|1941|2001|Mørch, Dea Trier}}
{{autoritetsdata}}


[[Kategori:Romanforfattere fra Danmark]]
[[Kategori:Romanforfattere fra Danmark]]
Linje 43: Linje 116:
[[Kategori:Danskere i 1900-tallet]]
[[Kategori:Danskere i 1900-tallet]]
[[Kategori:Slægten Trier Mørch|Dea]]
[[Kategori:Slægten Trier Mørch|Dea]]
[[Kategori:Politikere fra DKP]]
[[Kategori:Personer i Kraks Blå Bog (afdøde)]]
[[Kategori:Personer i Kraks Blå Bog]]
[[Kategori:Personer i Dansk Biografisk Leksikon]]
[[Kategori:Personer i Dansk Biografisk Leksikon]]
[[Kategori:Personer i Dansk Kvindebiografisk Leksikon]]
[[Kategori:Modtagere af Boghandlernes gyldne Laurbær]]
[[Kategori:Dansksprogede forfattere fra Danmark]]

[[Kategori:Formænd for Dansk Forfatterforening]]
[[no:Dea Trier Mørch]]
[[Kategori:Kunstnere på finansloven (afdøde)]]
[[sv:Dea Trier Mørch]]
[[Kategori:Kvindelige forfattere i det 20. århundrede]]
[[Kategori:Feminister fra Danmark]]
[[Kategori:Personer døde af kræft]]

Nuværende version fra 24. apr. 2024, 12:48

Dea Trier Mørch
Personlig information
Født9. december 1941 Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
Død26. maj 2001 (59 år) Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
DødsårsagKræft Rediger på Wikidata
GravstedHolmens Kirkegård Rediger på Wikidata
FarFlorian Martensen-Larsen Rediger på Wikidata
MorIbi Trier Mørch Rediger på Wikidata
SøskendeAndreas Trier Mørch Rediger på Wikidata
ÆgtefælleTroels Trier (1977-1979) Rediger på Wikidata
BørnRosa Trier,
Sara Trier,
Tobias Trier Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedDet serbiske videnskabs- og kunstakademi,
Det Kongelige Danske Kunstakademi (1958-1964),
Kunstakademiet i Prag,
Matejko Kunstakademi i Kraków,
Kunstakademi i Warszawa med flere Rediger på Wikidata
Medlem afRøde Mor Rediger på Wikidata
BeskæftigelseForfatter & Billedkunstner
Nomineringer og priser
UdmærkelserDe Gyldne Laurbær (1976),
Peter Sabroe-prisen (1987),
Tagea Brandts Rejselegat (1988) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Dea Trier Mørch (født 9. december 1941 i København, død 26. maj 2001 samme sted[1]) var en dansk grafiker og forfatter, datter af (Elisabeth) Ibi Trier Mørch (1910–1980) og Florian Martensen-Larsen (1911–1998), Ridder af Dannebrog.

Dea Trier Mørch startede på Kunstakademiets malerskole som 16-årig og debuterede i 1961Kunstnernes Efterårsudstilling.[2] Hun tog afgang fra Kunstakademiet i 1964 og fortsatte op gennem 1960'erne med at videreuddanne sig ved kunstakademierne i Prag, Kraków, Leningrad, Beograd og Warszawa.[3] Hun startede i en abstrakt tradition, men arbejdede efterhånden et mere realistisk udtryk, hvilket bl.a. skyldtes hendes socialistiske overbevisning.

Mørch arbejder som grafiker resulterede i en række markante og nyskabende værker, der både var eksperimenterende og genreoverskridende.[4] Hendes kunst behandler temaer som køn, magt og undertrykkelse. Som motiver anvendes hverdagsliv som fødsler og aktuelle politiske begivenheder.[5]

Fra 1988 var hun blandt andet murmaler og deltog i politiske og kunstneriske aktioner, fra 1990 til 1993 som medlem af kunstnergruppen ”Arte por la vida.”[6]

I 2019 opsatte Louisiana en særudstilling med 90 af Mørchs grafiske arbejder.[3]

Forfatterskab

[redigér | rediger kildetekst]

Sidst i 1960'erne begyndte hun endvidere at skrive bøger, som hun i hele sit forfatterskab ofte illustrerede med egne grafiske arbejder. Dette ses blandt andet i hendes første bog Sorgmunter socialisme (1968), der er en rejseskildring fra Sovjetunionen.[7] I samme periode var hun endvidere med til at stifte det socialistiske kunstnerkollektiv Røde Mor,[8] bl.a. sammen med Troels Trier, som hun levede sammen med og nogle år sidst i 1970'erne var gift med. Han er far til hendes tre børn. Sønnen, Tobias Trier, er siden blevet kendt som musiker, mens den yngste datter, Sara Trier, har udgivet flere bøger. Politisk var Dea Trier Mørch aktiv og engageret i Danmarks Kommunistiske Parti, DKP fra 1972 til 1982.[6]

Dea Trier Mørch fik et stort folkeligt gennembrud med romanen Vinterbørn fra 1976, som senere blev filmatiseret af Astrid Henning-Jensen under samme navn og også i den udgave blev en stor succes.[9] Den er blevet udgivet på 22 sprog.[8] I denne og de følgende mange romaner træder Mørchs politiske holdninger frem i form af solidariteten med andre kvinder og troen på kollektivets ret over individets. Mod slutningen af forfatterskabet blev hun mindre dogmatisk i udtrykket, men stadig holdt hun fokus på det almene og kampen for et meningsfyldt liv.

Dea Trier Mørchs grav på Holmens Kirkegård i København.

Hun døde af kræft i 2001. Hun blev begravet på Holmens Kirkegård i København.[1][8]

De følgende bøger er romaner, med mindre andet er anført.

  • Sorgmunter socialisme (beretninger fra Sovjetunionen, 1968)
  • Polen (rejseskildring, 1970)
  • Vinterbørn (1976)
  • Kastaniealleen (1978)
  • Den indre by (1980)
  • Aftenstjernen (1982)
  • Morgengaven (1984)
  • Da jeg opdagede Amerika (rejseskildring, 1986)
  • Skibet i flasken (1988)
  • Landskab i to etager (1992)
  • Hvide løgne (brevroman, skrevet sammen med datteren Sara Trier, 1995)

Hædersbevisninger

[redigér | rediger kildetekst]

Eksempler på grafik

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ a b "Nekrolog: Dea Trier Mørch - sårbar og antikonventionel". Arkiveret fra originalen 3. december 2013. Hentet 28. november 2013.
  2. ^ Dea Trier Mørch. Kunstindeks Frederikssund. Hentet 9/12-2023
  3. ^ a b [1], Dea Trier Mørch-Ind i verden, Louisiana 17.1-19.7
  4. ^ Dea Trier Mørch 9.12.1941 - 26.5.2001. step-hen.dk. Hentet 6. december 2023.
  5. ^ Laurberg, M. (2019) Dea Trier Mørch - Det grafiske værk. Strandberg Publishing A/S, 248 pp. ISBN 978-87-93-60498-8.
  6. ^ a b Biografi på Forfatterweb
  7. ^ Sorgmunter socialisme, forfatterweb.dk, hentet 3. december 2023
  8. ^ a b c d e f g Dea Trier Mørch er død. Ekstra Bladet, 26. maj. 2001. Hentet 9/12-2023
  9. ^ De 25 bedst sælgende danske film, kino.dk, hentet 3. december 2023

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Artiklen om Dea Trier Mørch kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.