Diorama: Forskelle mellem versioner
m r2.7.3) (Robot tilføjer he:דיורמה |
Glenn (diskussion | bidrag) |
||
(9 mellemliggende versioner af 8 andre brugere ikke vist) | |||
Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Heinzelmännchen.jpg|thumb|''Heinzelmännchen''-diorama, hvor figurerne bevæger sig efter møntindkast.]] |
|||
⚫ | |||
[[Fil:DSC01679 Diorama riserva Thelon - Museo di storia naturale, Milano - Foto di G. Dall'Orto - 20-12-2006.jpg|thumb|left|Museer - her i [[Milano]] - benytter sig ofte af diorama for at fremstille fremmedartede landskaber.]] |
|||
'''Diorama''' (græsk), et gennemskinneligt billede, der kan være malet på begge sider af tyndt lærred, som er opstillet således i forhold til et vindue og en anden lysgiver, at det kan belyses såvel bagfra som forfra. Idet man, uden at tilskueren ser det, forandrer styrken og farvetonen (ved indskudt farvet glas) af det gennemfaldende eller det tilbagekastede lys, kan man fremkalde illuderende overgange, f.eks. fra et daglandskab til et aftenlandskab, ligesom man også kan gøre indtrykket mere levende ved bag billedet at anbringe bevægelige genstande, der passer ind i landskabet, såsom et møllehjul, der går rundt. Diorama er opfundet 1822 af [[Louis Daguerre]]. |
|||
[[Fil:Nativity scene - Belén de la casa de la entrevista (Alcalá de Henares) Diorama Pesebre.jpg|thumb|300 px|I katolske kirker opstilles til [[jul]] ofte et diorama af Jesu fødsel.]] |
|||
⚫ | |||
Et '''diorama''' (af [[græsk]] ''dia'' = gennem og ''horama'' = syn) er en detaljeret, [[dimension|tredimensional]] fremstilling af en scene, så tilskueren får indtryk af at være en del af scenarioet. Lysende elementer og andre "virkelighedstro", visuelle effekter bidrager til indtrykket. Ofte betragtes det gennem [[glas]] i et monter. |
|||
Dioramaet blev opfundet af [[Louis Daguerre]] i [[1822]]. Ved belysning af et [[maleri]] udført på et gennemsigtigt klæde kunne man opnå en tredimensional virkning. Mellem 1822 og [[1830]] blev 21 tableauer fremvist, og af disse blev 17 solgt til ejeren af [[London]] Diorama.<ref>{{Cite web |url=http://www.midley.co.uk/diorama/Diorama_Wood_2.htm |title=Arkiveret kopi |access-date=13. januar 2020 |archive-date=28. september 2018 |archive-url=https://web.archive.org/web/20180928232525/http://www.midley.co.uk/diorama/Diorama_Wood_2.htm |url-status=ok }}</ref> |
|||
⚫ | |||
Karl Wilhelm Gropius (1793–1870) videreutviklede princippet, så man opnåede naturtro gengivelser af [[landskab]]er ved hjælp af [[kulisse]]r og [[perspektiv]]iske [[illusion]]er. Sammen med sin bror åbnede Gropius i Georgenstraße i [[Berlin]] en udstilling af dioramaer, blandt andet af [[Peterskirken]].<ref>{{Cite web |url=http://projects.exeter.ac.uk/gutzkow/Archiv/Bilder/BaBerlin/Diorama1.htm |title=Arkiveret kopi |access-date=13. januar 2020 |archive-date=26. august 2018 |archive-url=https://web.archive.org/web/20180826113451/http://projects.exeter.ac.uk/gutzkow/Archiv/Bilder/BaBerlin/Diorama1.htm |url-status=ok }}</ref> |
|||
Dioramaer var især populære mod slutningen af 1800-tallet,<ref>{{Cite web |url=https://snl.no/diorama |title=Arkiveret kopi |access-date=13. januar 2020 |archive-date=13. januar 2020 |archive-url=https://web.archive.org/web/20200113144733/https://snl.no/diorama |url-status=ok }}</ref> men moderne museer anvender også teknikken til at genskabe fremmedartede landskaber. I [[2011]] genskabte [[Legoland]] [[Prins William, hertug af Cambridge|prins Williams og Kate Middletons bryllup]] i et diorama af [[legoklods]]er.<ref>{{Cite web |url=https://www.latimes.com/travel/deals/la-trb-royal-wedding-lego-photos-04201102-pg-photogallery.html |title=Arkiveret kopi |access-date=13. januar 2020 |archive-date=13. januar 2020 |archive-url=https://web.archive.org/web/20200113151621/https://www.latimes.com/travel/deals/la-trb-royal-wedding-lego-photos-04201102-pg-photogallery.html |url-status=ok }}</ref> |
|||
I katolske kirker hører det ofte med til [[jul]]en at opsætte et diorama forestillende [[Jesus|Jesu]] fødsel.<ref>{{Cite web |url=https://www.ilcapoluogo.it/2020/01/07/la-strada-dei-presepi-i-vincitori-del-concorso/ |title=Arkiveret kopi |access-date=13. januar 2020 |archive-date=13. januar 2020 |archive-url=https://web.archive.org/web/20200113144740/https://www.ilcapoluogo.it/2020/01/07/la-strada-dei-presepi-i-vincitori-del-concorso/ |url-status=ok }}</ref> |
|||
== Noter == |
|||
<References /> |
|||
== Eksterne henvisninger == |
|||
* https://spitalfieldslife.com/2020/01/07/the-dioramas-of-petticoat-lane/ {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20200113144730/https://spitalfieldslife.com/2020/01/07/the-dioramas-of-petticoat-lane/ |date=13. januar 2020 }} [[London]] |
|||
* https://yle.fi/uutiset/osasto/news/controversy_brews_as_moomin_museum_closes_in_tampere/6391011 {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20170508135212/http://yle.fi/uutiset/osasto/news/controversy_brews_as_moomin_museum_closes_in_tampere/6391011 |date= 8. maj 2017 }} [[Tampere]] |
|||
⚫ | |||
{{autoritetsdata}} |
|||
[[Kategori:Infografik]] |
|||
[[Kategori:Kunst]] |
[[Kategori:Kunst]] |
||
[[Kategori:Kultur]] |
[[Kategori:Kultur]] |
||
[[bg:Диорама]] |
|||
[[bpy:ডিওরামা]] |
|||
[[ca:Diorama]] |
|||
[[cs:Diorama]] |
|||
[[de:Diorama]] |
|||
[[en:Diorama]] |
|||
[[es:Diorama]] |
|||
[[eu:Diorama]] |
|||
[[fa:دایوراما]] |
|||
[[fi:Dioraama]] |
|||
[[fr:Diorama]] |
|||
[[he:דיורמה]] |
|||
[[hu:Dioráma]] |
|||
[[id:Diorama]] |
|||
[[io:Dioramo]] |
|||
[[it:Diorama]] |
|||
[[ja:ジオラマ]] |
|||
[[ko:디오라마]] |
|||
[[nl:Diorama (kijkkast)]] |
|||
[[nn:Diorama]] |
|||
[[no:Diorama]] |
|||
[[pl:Diorama]] |
|||
[[pt:Diorama]] |
|||
[[ru:Диорама]] |
|||
[[sv:Diorama]] |
|||
[[th:ไดโอรามา]] |
|||
[[tl:Diyorama]] |
|||
[[tr:Diorama]] |
|||
[[uk:Діорама]] |
|||
[[zh:立体透视模型]] |
Versionen fra 28. maj 2023, 08:18
Et diorama (af græsk dia = gennem og horama = syn) er en detaljeret, tredimensional fremstilling af en scene, så tilskueren får indtryk af at være en del af scenarioet. Lysende elementer og andre "virkelighedstro", visuelle effekter bidrager til indtrykket. Ofte betragtes det gennem glas i et monter.
Dioramaet blev opfundet af Louis Daguerre i 1822. Ved belysning af et maleri udført på et gennemsigtigt klæde kunne man opnå en tredimensional virkning. Mellem 1822 og 1830 blev 21 tableauer fremvist, og af disse blev 17 solgt til ejeren af London Diorama.[1]
Karl Wilhelm Gropius (1793–1870) videreutviklede princippet, så man opnåede naturtro gengivelser af landskaber ved hjælp af kulisser og perspektiviske illusioner. Sammen med sin bror åbnede Gropius i Georgenstraße i Berlin en udstilling af dioramaer, blandt andet af Peterskirken.[2]
Dioramaer var især populære mod slutningen af 1800-tallet,[3] men moderne museer anvender også teknikken til at genskabe fremmedartede landskaber. I 2011 genskabte Legoland prins Williams og Kate Middletons bryllup i et diorama af legoklodser.[4]
I katolske kirker hører det ofte med til julen at opsætte et diorama forestillende Jesu fødsel.[5]
Noter
- ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 28. september 2018. Hentet 13. januar 2020.
- ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 26. august 2018. Hentet 13. januar 2020.
- ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 13. januar 2020. Hentet 13. januar 2020.
- ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 13. januar 2020. Hentet 13. januar 2020.
- ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 13. januar 2020. Hentet 13. januar 2020.