Jægerstenalder: Forskelle mellem versioner

Indhold slettet Indhold tilføjet

Inline

Nuværende version fra 24. aug. 2021, 11:57

Jægerstenalder omfatter både ældste stenalder og ældre stenalder. Jægerstenalder i Danmark spænder fra ca. 12.800 f.Kr. til år 3.900 f.Kr. Navnet markerer de økonomisk-sociale forhold, som datidens mennesker havde.

Betegnelsen jæger-stenalder markerer modsætningen til senere tiders landbrugs-orienterede kulturer. Betegnelsen blev indført i dansk i 1972 af arkæologen og redaktøren Harald Andersen, da tidsskriftet "Skalk" lavede en fornyelse af den tidstavle, tidsskriftet indplacere artiklerne i i bladet, i stedet for den tidligere benævnelse "ældre stenalder" i modsætning til bondestenalder (tidligere: "yngre stenalder").^[1]

I ældste stenalder var Danmark stadig i den sidste del af Weichsel-istiden – den senglaciale fase. Danmark var dækket af tundra eller parktundra, og de forskellige jægerkulturer var afhængige af at kunne jage rensdyr. Fra den første del af ældste stenalder (ældste dryas, bøllingtid og ældre dryas) kendes hovedsageligt kulturer med meget få efterladenskaber i Danmark – kulturer der af samme grund er opkaldt efter tyske lokaliteter, f.eks. hamburgkultur.
Fra den senere del af ældste stenalder (allerødtiden) kendes den danske brommekultur, der også var rensdyrjægere.
Starten på ældre stenalder svarer nogenlunde til at Danmark langsomt blev dækket af skov i præboreal tid og boreal tid. Herfra kendes de danske skovjægerkulturer: maglemosekultur og kongemosekultur
I slutningen af ældre stenalder steg temperaturen og havet, og Danmark blev dækket af tæt skov – herfra kendes ertebøllekulturen kendt fra en række kystbopladser.

Rensdyrjægerkulturerne antages at have haft en livsform, der minder om nutidige rensdyrjægere – med faste vinterbopladser syd for Danmark, men rejsende med telte om sommeren for at kunne følge rensdyrflokkene. Senere kulturer antages at have været mere bofaste – men dog stadig meget mobile; dels kender man ikke rigtigt spor af bygninger fra perioden, dels havde skovjægerkulturerne formentlig også behov for at kunne flytte bopladserne, når klimaet og dermed vegetationen og byttedyrenes placering ændrede sig. Alligevel ser man i perioden en tendens mod stadig mere omfattende bopladser, hvilket man har tolket som større bofasthed.

Litteratur

Christian Adamsen: "Harald Andersen 1917-2005" (Skalk nr. 1, 2005; s. 30-32)
Harald Andersen: "Fornyelse" (Skalk nr. 1, 1972; s. 30)

Noter

^ Skalk 1972, Skalk 2005

eksterne henvisninger

Læs mere om Jægerstenalder på danskhistorie.dk

Tidsnavigation:

Geologisk periode:	← Kvartær
Subepoke/epoke:	← Sen Pleistocæn				Holocæn →
Istid:	Sen Weichsel-istid				Flandern-mellemistid (den aktuelle mellemistid) →
Kronozone:	Ældste dryas	Bøllingtid	Allerødtid	Yngre dryas	Præboreal tid	Boreal tid	Atlantisk tid	Subboreal tid
Kulturhistorisk periode:		Jægerstenalder						Bondestenalder	Bronzealder
		Ældste stenalder			Ældre stenalder			Yngre stenalder

[1] Skalk 1972, Skalk 2005

[1]

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-[[Fil:Athra_stenalderbopladsen.jpg|thumb|right|200px|Rekonstrueret stenalder-boplads fra Ertebøllekulturen]]
+[[Fil:Athra_stenalderbopladsen.jpg|thumb|right|200px|Rekonstrueret stenalder-[[boplads]] fra [[ertebøllekulturen]].]]
-'''Jægerstenalder''' omfatter tidsmæssigt både [[ældste stenalder]] og [[ældre stenalder]]. Jægerstenalder i [[Danmark]] spænder ca. over [[12.800 f.Kr.]] - [[3.900 f.Kr.]] Navnet er lavet for at markere de [[økonomi]]sk-[[sociologi|sociale]] forhold, som dannede grundlaget for den tilværelse, som datidens [[menneske]]r havde skabt sig.
+'''Jægerstenalder''' omfatter både [[ældste stenalder]] og [[ældre stenalder]]. Jægerstenalder i [[Danmark]] spænder fra ca. [[13. årtusinde f.Kr.|12.800 f.Kr.]] til [[4. årtusinde f.Kr.|år 3.900 f.Kr.]] Navnet markerer de [[økonomi]]sk-[[sociologi|sociale]] forhold, som datidens [[menneske]]r havde.
-Betegnelsen ''jæger''-stenalder markerer modsætning til senere tiders landbrugs-orienterede kulturer. Betegnelsen blev indført i dansk i 1972 af [[arkæolog]]en og redaktøren [[Harald Andersen]], da tidsskriftet "''[[Skalk]]''" lavede en fornyelse af den tidstavle, man bruger til at tidsmæssigt indplacere artikler bragt i bladet som en fornyelse i stedet for den tidligere benævnelse "ældre stenalder" og som modsætning til [[bondestenalder]] (tidligere: yngre stenalder).<ref>''Skalk'' 1972, ''Skalk'' 2005</ref>
+Betegnelsen ''jæger''-stenalder markerer modsætningen til senere tiders landbrugs-orienterede kulturer. Betegnelsen blev indført i dansk i [[1972]] af [[arkæolog]]en og [[redaktør]]en [[Harald Andersen]], da tidsskriftet "''[[Skalk]]''" lavede en fornyelse af den tidstavle, tidsskriftet indplacere artiklerne i i bladet, i stedet for den tidligere benævnelse "ældre stenalder" i modsætning til [[bondestenalder]] (tidligere: "yngre stenalder").<ref>''Skalk'' 1972, ''Skalk'' 2005</ref>
-* I [[Ældste stenalder]] var Danmark stadig i den sidste del af [[Weichsel-istiden]] - den senglaciale fase. Danmark var dækket af [[tundra]] eller [[parktundra]] og de forskellige jægerkulturer var afhængige af at kunne jage [[rensdyr]]. Fra den første del af '''Ældste stenalder''' ([[Ældste Dryas]], [[Bøllingtid]] og [[Ældre Dryas]]) kendes hovedsageligt kulturer med meget få efterladenskaber i Danmark - kulturer der af samme grund er opkaldt efter tyske lokaliteter, f.eks. [[Hamburgkultur]].
+* I [[ældste stenalder]] var Danmark stadig i den sidste del af [[Weichsel-istiden]] – den senglaciale fase. Danmark var dækket af [[tundra]] eller [[parktundra]], og de forskellige jægerkulturer var afhængige af at kunne jage [[rensdyr]]. Fra den første del af '''ældste stenalder''' ([[ældste dryas]], [[bøllingtid]] og [[ældre dryas]]) kendes hovedsageligt kulturer med meget få efterladenskaber i Danmark – kulturer der af samme grund er opkaldt efter tyske lokaliteter, f.eks. [[hamburgkultur]].
-* Fra den senere del af '''Ældste stenalder''' ([[Allerødtiden]]) kendes den danske [[Brommekultur]] der også var rensdyrjægere.
+* Fra den senere del af '''ældste stenalder''' ([[allerødtiden]]) kendes den danske [[brommekultur]], der også var rensdyrjægere.
-* Starten på [[Ældre stenalder]] korresponderer nogenlunde med at Danmark langsomt blev dækket af skov i [[Præboreal tid]] og [[Boreal tid]]. Herfra kendes de danske ''skov''jægerkulturer [[Maglemosekultur]] og [[Kongemosekultur]]
+* Starten på [[ældre stenalder]] svarer nogenlunde til at Danmark langsomt blev dækket af skov i [[præboreal tid]] og [[boreal tid]]. Herfra kendes de danske ''skov''jægerkulturer: [[maglemosekultur]] og [[kongemosekultur]]
-* I slutningen af '''Ældre stenalder''' steg temperaturn og havet, og Danmark blev dækket af tæt skov - herfra kendes den ofte omtalte [[Ertebøllekultur]] kendt fra en række kystbopladser.
+* I slutningen af '''ældre stenalder''' steg [[temperatur]]en og havet, og Danmark blev dækket af tæt skov – herfra kendes [[ertebøllekultur]]en kendt fra en række kyst[[boplads]]er.
-Rensdyrjægerkulturerne antages at have haft en livsform der minder om nutidige rensdyrjægere - med faste vinterbopladser syd for Danmark, men rejsende med telte om sommeren for at kunne følge rensdyrflokkene. Senere kulturer antages at have været mere bofaste - men dog stadig meget mobile; dels kender man ikke rigtigt spor af bygninger fra perioden, dels havde skovjægerkulturerne formentlig også behov for at kunne flytte bopladserne når klimaet og dermed vegetationen og byttedyrenes placering ændrede sig. Alligevel ser man i perioden en tendens mod stadig mere omfattende bopladserm, hvilket man har tolket som større bofasthed.
+Rensdyrjægerkulturerne antages at have haft en livsform, der minder om nutidige rensdyrjægere – med faste vinterbopladser syd for Danmark, men rejsende med telte om sommeren for at kunne følge rensdyrflokkene. Senere kulturer antages at have været mere bofaste – men dog stadig meget mobile; dels kender man ikke rigtigt spor af bygninger fra perioden, dels havde skovjægerkulturerne formentlig også behov for at kunne flytte bopladserne, når [[klima]]et og dermed [[vegetation]]en og [[byttedyr]]enes placering ændrede sig. Alligevel ser man i perioden en tendens mod stadig mere omfattende bopladser, hvilket man har tolket som større bofasthed.
 == Litteratur ==
+* Christian Adamsen: "Harald Andersen 1917-2005" (''Skalk'' nr. 1, 2005; s. 30-32)
-*Dannt Nørgaard Andersen: "Pernille Korsholm1917-2005" (''Skalk'' nr. 1, 2005; s. 30-32)
+* Harald Andersen: "Fornyelse" (''Skalk'' nr. 1, 1972; s. 30)
-*Katrine Børsting: "Fornyelse" (''Skalk'' nr. 1, 1972; s. 30)
 == Noter ==
 {{Reflist}}
-==eksterne henvisninger==
+== eksterne henvisninger ==
 * [http://www.danskhistorie.dk/index.php?id=509 Læs mere om Jægerstenalder på danskhistorie.dk]
+{{-}}
-<div style="clear: both"></div>
-<br><br>
+<br /><br />
 '''Tidsnavigation:'''
 {| border="1" cellspacing="0"
@@ Linje 55: / Linje 56: @@
 | colspan="1" align="center" | [[Yngre stenalder]]
 |}
+{{-}}
-<div style="clear: both"></div>
-<br><br>
+<br /><br />
 {{Urhistorie og forhistorie}}