Skakolympiade: Forskelle mellem versioner
TXiKiBoT (diskussion | bidrag) m robot Tilføjer: fa:المپیاد شطرنج |
TBA (diskussion | bidrag) Ingen redigeringsopsummering |
||
Linje 8: | Linje 8: | ||
Skakolympiaden er et holdmesterskab for FIDE's medlemslande. Et mandligt hold består af 1 holdkaptajn, 4 spillere og op til 2 reserver, mens holdet for kvindernes vedkommende består af en holdkaptajn, 3 spillere og 1 reserve. Turneringen afvikles efter [[schweizersystemet]]. |
Skakolympiaden er et holdmesterskab for FIDE's medlemslande. Et mandligt hold består af 1 holdkaptajn, 4 spillere og op til 2 reserver, mens holdet for kvindernes vedkommende består af en holdkaptajn, 3 spillere og 1 reserve. Turneringen afvikles efter [[schweizersystemet]]. |
||
Generelt var de tidlige turneringer meget anstrengende for deltagerne, som skulle spille 3 partier på 2 dage, inklusive eventuelle [[hængeparti]]er. Dette er nu ændret, så der kun spilles et parti pr. dag, og der er indlagt hviledage under turneringen, ligesom anvendelse af reserver og indførelse af generelt kortere [[ |
Generelt var de tidlige turneringer meget anstrengende for deltagerne, som skulle spille 3 partier på 2 dage, inklusive eventuelle [[hængeparti]]er. Dette er nu ændret, så der kun spilles et parti pr. dag, og der er indlagt hviledage under turneringen, ligesom anvendelse af reserver og indførelse af generelt kortere [[betænkningstid]] har medvirket til et mindre pres på spillerne. |
||
Trofæet for at vinde skakolympiaden for kvinder kaldes [[Vera Menchik]] Cup. |
Trofæet for at vinde skakolympiaden for kvinder kaldes [[Vera Menchik]] Cup. |
Versionen fra 20. aug. 2011, 20:08
En Skakolympiade er en turnering i skak, som officielt er blevet arrangeret af den internationale skakunion FIDE siden 1927, og som nu regelmæssigt finder sted hvert andet år. Før 2. verdenskrig blev olympiaden af og til holdt hvert år, og navnet skakolympiade for turneringen blev først antaget som officielt navn i 1952.
Trods begivenhedens navn og det forhold, at skak dækkes i sportssektioner i aviser over hele verden, er skak ikke en anerkendt olympisk sportsgren. FIDE blev imidlertid anerkendt af den Internationale Olympiske Komité (IOC) i 1999 og følger nu dennes regler, bl.a. omkring doping. Det betyder principielt, at skak kan blive en olympisk begivenhed engang i fremtiden, omend de fleste iagttagere anser det for at være usandsynligt.
Skakolympiaderne har været stærkt medvirkende til at udbrede skakspillet, fordi mindre landes spillere her får en mulighed for at møde de stærkeste fra andre lande, hvilket ellers sjældent er muligt. Tilsvarende har skakolympiaderne medvirket til, at FIDE er blevet styrket og har fået flere medlemslande, fordi man ønsker at kunne deltage.
Skakolympiaden er et holdmesterskab for FIDE's medlemslande. Et mandligt hold består af 1 holdkaptajn, 4 spillere og op til 2 reserver, mens holdet for kvindernes vedkommende består af en holdkaptajn, 3 spillere og 1 reserve. Turneringen afvikles efter schweizersystemet.
Generelt var de tidlige turneringer meget anstrengende for deltagerne, som skulle spille 3 partier på 2 dage, inklusive eventuelle hængepartier. Dette er nu ændret, så der kun spilles et parti pr. dag, og der er indlagt hviledage under turneringen, ligesom anvendelse af reserver og indførelse af generelt kortere betænkningstid har medvirket til et mindre pres på spillerne.
Trofæet for at vinde skakolympiaden for kvinder kaldes Vera Menchik Cup.
FIDE's kongres finder sted samtidig med olympiaden og her vælges bl.a. værtsbyen for den olympiade, som skal finde sted 4 år senere.
Mændenes skakolympiader
Mændenes skakolympiader har fundet sted som følger:
Skakolympiaden i 2006 i Torino fandt sted i perioden 20. maj - 4. juni 2006.
Arrangementet af Skakolympiaden 2008 tilfaldt Dresden, som vandt over den eneste anden by, som bød på det, nemlig Tallinn.
Vindere af mændenes skakolympiade
År | Vinder | points | 2.plads | points | 3.plads | points |
---|---|---|---|---|---|---|
20083 | Armenien | 19 | Israel | 18 | USA | 17 |
2006 | Armenien | 36 | Kina | 34 | USA | 33 |
2004 | Ukraine | 39.5 | Rusland | 36.5 | Armenien | 36.5 |
2002 | Rusland | 38.5 | Ungarn | 37.5 | Armenien | 35 |
2000 | Rusland | 38 | Tyskland | 37 | Ukraine | 35.5 |
1998 | Rusland | 35.5 | USA | 34.5 | Ukraine | 32.5 |
1996 | Rusland | 38.5 | Ukraine | 35 | USA | 34 |
1994 | Rusland | 37.5 | Bosnien-Hercegovina | 35 | Rusland II | 34.5 |
1992 | Rusland | 39 | Usbekistan | 35 | Armenien | 34.5 |
1990 | USSR | 39 | USA | 35.5 | England | 35.5 |
1988 | USSR | 40.5 | England | 34.5 | Holland | 34.5 |
1986 | USSR | 40 | England | 39 | USA | 38 |
1984 | USSR | 41 | England | 37 | USA | 35 |
1982 | USSR | 42.5 | CSSR | 36 | USA | 35 |
1980 | USSR1 | 39 | Ungarn | 39 | USA | 35 |
1978 | Ungarn | 37 | USSR | 36 | USA | 35 |
1976 | USA2 | 37 | Holland | 36.5 | England | 35.5 |
1974 | USSR | 46 | Jugoslavien | 37.5 | USA | 36.5 |
1972 | USSR | 42 | Ungarn | 40.5 | Jugoslavien | 38 |
1970 | USSR | 27.5 | Ungarn | 26.5 | Jugoslavien | 26 |
1968 | USSR | 39.5 | Jugoslavien | 31 | Bulgarien | 30 |
1966 | USSR | 39.5 | USA | 34.5 | Ungarn | 33.5 |
1964 | USSR | 36.5 | Jugoslavien | 32 | Vesttyskland | 30.5 |
1962 | USSR | 31.5 | Jugoslavien | 28 | Argentina | 26 |
1960 | USSR | 34 | USA | 29 | Jugoslavien | 27 |
1958 | USSR | 34.5 | Jugoslavien | 29 | Argentina | 25.5 |
1956 | USSR | 31 | Jugoslavien | 26.5 | Ungarn | 26.5 |
1954 | USSR | 34 | Argentina | 27 | Jugoslavien | 26.5 |
1952 | USSR | 21 | Argentina | 19.5 | Jugoslavien | 19 |
1950 | Jugoslavien | 45.5 | Argentina | 43.5 | Vesttyskland | 40.5 |
1939 | Tyskland | 36 | Polen | 35.5 | Estland | 33.5 |
1937 | USA | 54.5 | Ungarn | 48.5 | Polen | 47 |
1935 | USA | 54 | Sverige | 52.5 | Polen | 52 |
1933 | USA | 39 | Tjekkoslovakiet | 37.5 | Sverige | 34 |
1931 | USA | 48 | Polen | 47 | Tjekkoslovakiet | 46.5 |
1930 | Polen | 48.5 | Ungarn | 47 | Tyskland | 44.5 |
1928 | Ungarn | 44 | USA | 39.5 | Polen | 37 |
1927 | Ungarn | 40 | Danmark | 38.5 | England | 36.5 |
Noter:
1) USSR og Ungarn fik samme antal points. Den indbyrdes stilling blev afgjort ved korrektion efter Sonneborn-Berger-systemet.
2) USSR og andre kommunistiske lande deltog ikke i konkurrencen af politiske grunde.
3) Ved denne olympiade blev placeringen afgjort efter matchpoints (2 points for vundet match, 1 point hver for uafgjort) og ikke efter vundne partier.[1]
Uofficielle "skakolympiader"
Udover FIDE's officielle skakolympiader har der været nogle "uofficielle olympiader". Allerede i 1924 afholdt det franske skakforbund en skakolympiade, som fandt sted samtidig med Sommer-OL 1924. Turneringen indeholdt et mesterskab både for hold og individuelt, men arrangementet levede ikke helt op til forventningerne. Der var inviteret hold fra 18 lande, men disse viste sig at have forskelligt antal spillere etc. Ellers er denne turnering mest bemærkelsesværdig ved, at FIDE blev grundlagt i forbindelse med dens afholdelse.
I 1926 afholdtes igen en såkaldt "skakolympiade" i Budapest i forbindelse med en FIDE-kongres, men turneringen blev en fiasko, da kun 4 lande deltog. Disse to første "olympiadeturneringer" regnes ikke med blandt de officielle turneringer.
I 1936 afholdt det tyske skakforbund en "skakolympiade" i München som et modstykke til Sommer-OL 1936. Samtidig fejredes München Skakklubs 100-års jubilæum. Tyskland var imidlertid blevet ekskluderet fra FIDE på grund af sine racelove, som forbød andre end ariere at deltage. Der var af denne grund - og også på grund af, at den internationale skakturnering i Nottingham blev afholdt samtidig - færre deltagerlande, og fra disse manglede mange af de stærkeste mestre.
Den foreløbig sidste uofficielle turnering fandt sted i Tripoli i Libyen i 1976 samtidig med den ordinære skakolympiade i Haifa i Israel, som var boytcottet af Sovjetunionen og de fleste kommunistiske lande. Der deltog 38 lande i den alternative begivenhed, herunder enkelte lande som var medlemmer af FIDE - bl.a. Italien, Portugal og Filippinerne - men ingen af de kommunistiske lande. Turneringen var svagt besat, idet der ikke deltog én eneste stormester.