Slaget ved Warksow: Forskelle mellem versioner

Slaget ved Warksow
	Del af Skånske Krig
	; Området ved Gustow
Dato	8. januar 1678
Sted	Warksow på Rügen
Resultat	Svensk sejr, midlertidig svensk generobring af Rügen
Parter
Sverige	Danmark-Norge; Brandenburg-Preussen
Ledere
Feltmarskal Otto Wilhelm von Königsmarck	General Detlef von Rumohr; Oberst von Hülsen
Styrke
1.000–1.500 infanterister; 2.000 cavalerister	5.000 –5.400 mand med fem morterer og 16 kanoner
Tab
170	400 dræbte; omkring 3.600 tilfangetagne; Flere tilfangetagne de næste dage

Gennemse historikken interaktivt

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Indhold slettet Indhold tilføjet

VisueltWikitekst

Inline

Versionen fra 13. maj 2022, 07:09

Slaget ved Warksow var et slag på det sydlige Rügen i den Skånske krig, 8. januar - 18. januar 1678. Den svenske feltmarskal Otto Wilhelm von Königsmarck angreb de danske tropper på Rügen, som Danmark havde besat i efteråret 1676. Den danske general Ditlev Rumohr blev dræbt den 8. januar, og det danske rytteri flygtede, mens infanteriet overgav sig.

De svenske stridskræfter besejrede en allieret hær, som overvejende bestod af danskere (overvejende hvervede udenlandske soldater) og soldater fra Brandenburg. På den danske side kæmpede også to regimenter fra Hessen-Kassel. Svenskerne rådede i slaget over 3.500 til 3.800 mand. De allierede Danmark og Hessen-Kassel rådede over 5.000 til 5.400 mand (derunder 200 fra Brandenburg og cirka 1000 fra Hessen) og 16 kanoner. I slaget faldt der cirka 170 svenskere og cirka 400 allierede. Cirka 3600 blev taget til fange eller tvunget til at kæmpe under den svenske fane.

Baggrund

I september 1677 var kongen af Danmark-Norge, Christian V kommet til Rügen med 4.000 soldater på danske orlogsskibe og transportfartøjer, som senere fragtede yderligere 3.000 brandenburgske soldater, som sluttede sig til styrkerne på Rügen. De gik i land ved den nordøstlige odde på Jasmund og begyndte at sprede sig ud over øen og belejrede flere skanser . Der var bygget to færgeskanser ved Gustow på sydsiden af Rügen lige overfor Stralsund, som forsvarede færgeovergangen til fastlandet med byen Stralsund. Den ene skanse blev hurtigt erobret af Christian V i oktober 1677. Men Königsmarck beholdt en garnison på 600 mand på den sidste færgeskanse på den anden side af sundet vendt mod Stralsund. Se Prosnitzer Schanze.

Et dristig angreb med en eskadre krigsskibe, som nåede en holm lige ved på sundet, blev slået tilbage af den svenske artilleriild. Belejringen trak ud over efteråret, og Christian V drog tilbage til København. Da kongen forlod øen, indsatte han Rumohr til guvernør med befaling om at optræde med forsigtighed.

I begyndelsen af 1677 havde danskerne foretaget en omorganisering af deres tropper, da de bedste og mest egnede var taget hjem, mens overvejende et mindre antal hvervede soldater af mindre værdi blev tilbage. Desuden havde der været mangel på ly og næringsmidler på øen, som de skulle overvintre på, hvorfor moralen sank hos de hvervede styrker.

Da den svenske general Königsmarck i begyndelsen af 1678 traf forberedelser til at gå over til Rügen, trak Rumohr sine tropper sammen ved landgangsstedet; men den opstilling, som ikke var egnet til at standse en overlegen fjende.

Königsmarck ville derfor udnytte det og de hvervede styrkers tendens til at tage vinterkvarter for et overraskelsesangreb. Da tøvejr fjernede isen på sundet, fik han derfor mobiliseret både og skibe, som var holdt i beredskab. Med både og skibe fra Stralsund fragtede om aftenen han sine styrker over til Nyskansen ved Gustow på Rügen. Efter at være gået i land på Rügen ved Nyskansen fik Königsmarck et døgn til at forberede sig på slag mod danskerne. General Rumohr havde nægtet at angribe landgangsoperationen til Nyskansen og dermed ventet på, at svenskerne skulle kom ud i åben land.

Slaget

Om morgenen den 8. januar 1678 marcherede Königsmarck med sin hær til et eng- og moseområde Warksow nord for Gustow. Königsmarck stillede sin hær op i den traditionelle slagorden i to linjer med venstrefløjen som bestod af syv skvadroner, centeret med fire bataljoner fodfolk og højrefløjen med fem skvadroner og en dragonskvadron.

Rumohr stillede sin hær op på den anden side af engen i tre slagordner med seks skvadroner med ryttere på hver fløj og fire bataljoner samt en reserve på ni skvadroner og bataljoner. Han havde 16 kanoner.

Det var svenskernes stærkere artilleri, der blev afgørende, for med deres ildkraft fik de slået den danske højrefløj tilbage, som var holdt uden for slaget, så Königsmarck kunne koncentrere sig om danskernes venstre fløj, som var opgivet til at være på 5.000-5.400 mand.

Med et stærkt flankeangreb med både sin højrefløj og center lagde Königsmarck et stærkt pres på danskerne, som blev slået tilbage. Rumohr havde stillet sine tropper op langs mosearealet, så angrebet ikke kunne kom over det, og dermed måtte ryttere omgå det for at angribe danskernes flanke. Da Königsmarck overførte tropper fra den venstre fløj til den højre, blev general Rumohr opmærksom på bevægelserne og ville rekognoscere nærmere. Han blev dræbt af svenskernes første kanonkugler. Der opstod forvirring, da officererne blev uenige om hvem, som skulle overtage ledelsen, og der var ingen, som ville overtage ledelsen i et slag, som allerede var ved at kom ud af kontrol. Så snart den danske venstre fløj var slået på flugt, vendte så svenskerne sig mod midterflanken som efter en kort kamp overgav sig. I mellemtiden var det svenske artilleri blevet ført så nær at de på klods hold skød løs ind i det danske fodfolk i midten og på venstre fløj.

Königsmarck have med vilje ladet være med at engagere midterflanken, fordi det var på fløjene, at danskerne havde deres bedste og mest loyale styrker i en hær, hvor størstedelen bestod af hvervede tyskere, som havde vist sig mindre pålidelige i tidligere kampe. Resterne af det danske rytteri var udslettet eller tvunget til at rømme øen eller overgav sig rundt om på øen i dagene efter slaget. Fortet på Jasmund overgav sig den 11. januar 1678.

Der var 2.000-2.400 heste i den danske hær. 400 døde soldater og cirka 5000 skulle være taget til fange under slaget, men det virker mere sandsynligt, at det var resultatet af felttoget, efter at hele Rügen var generobret af svenskerne, frem for den direkte konsekvens af slaget. Blot to danske officerer undslap ved at tage en båd til Usedom.

Efterspillet

Sejren ved Warksow var en vigtig rekrutteringskilde for Königsmarck, som ud af de 5.000 tilfangetagende kunne rekruttere mange nok til at forstærke egne styrker, som kunne gå ud på hærgningstogter mod Brandenburg. En fortegnelse viste, at der var 23 kompagnier i de allieredes kavaleri mod blot otte fra Danmark, som var hvervede. Selv om en stor del var brandenburgske styrker, var de hurtige til at deltage i hærgningstoger mod den brandenburgske befolkning.

.

Christian V var rasende over nyheden og meldinger om brug af hvervede tyske soldater, som var i dansk sold, så han organiserede en ny ekspedition nu med hovedsageligt norske tropper, som havde vist sig langt mere pålidelige. Efter at Niels Juel med sin flåde var kommet til Kalmarsund, hvor han observerede den svenske flåde, som lå der, besluttede han at krydse uden for Rügen for at få bugt med kaprerplagen derfra. I september 1678 kunne Niel Juel hente de brandenburgske styrker ved Palmerort og sejlede så til det lille fiskerleje Vitt ved Putgarten på Rügen. Med 250 fartøjer og 8.000 mand sejlede danskerne og brandenburgerne rundt om, holdt svenskerne i uvidenhed om, hvor landgangen skulle ske. Først den 12. september kom angrebet, da brandenburgerne fra Palmerort kom over, mens 1.800 danskere og nordmænd gik i land ved Vitt. Det kom til hårde kampe, hvor svenskerne blev slået efter 57 dræbte og 52 sårede var faldet hos danskerne og nordmændene. De svenske tab var større.

Königsmarck trak sig efter de hårde kampe sig væk fra Rügen og efterlod en garnison på 500 mand i en nybygget skanse, som kort efter overgav sig til de allierede under et mytteri den 16. september. Siden var Stralsund under belejring til den 15. oktober, da byen kapitulerede. Blot en måned senere den 15. november kapitulerede den sidste svenske fæstning i Greifswald. Alle svenske besiddelser i Tyskland var gået tabt. En svensk hær på 11.000 mand fra Riga, som marcherede gennem de polske områder, måtte vende om i januar 1679 ved Welau ikke langt fra Tilsit.

Noter

Litteratur

Ulf Sundberg: Svenska Krig 1521-1814; Hjalmarson & Högberg, Stockholm 1998, ISBN 91-89080-14-9

[Harold-1] Historiska upplysningar om Svenska och Norska arméernas regementer och kårer, Harold Oscar Prytz. s. 174

[2] Runeberg side 636

[1]

[2]

@@ Linje 21: / Linje 21: @@
 [[File:Otto Wilhelm Konigsmarck.jpg|thumb|[[Otto Wilhelm von Königsmarck]], den svenske hærleder]]
 [[File:Dankaerts-Historis-9269.tif|thumb|Færgeskansen [[Prosnitzer Schanze]]]]
-'''Slaget ved Warksow''' var et [[Slag (krig)|slag]], på det sydlige [[Rügen]], i den [[Skånske krig]], der fandt sted fra den 8. januar til den 18. januar [[1678]]. Den svenske [[feltmarskal]] [[Otto Wilhelm von Königsmarck]] angreb de danske tropper på [[Rügen]], som Danmark havde besat i efteråret [[1676]]. Slaget fandt sted fra den 8. januar til den 18. januar  [[1678]].  Den danske general [[Ditlev Rumohr]] blev dræbt den 8. januar i starten af slaget, og det danske [[rytteri]] flygtede, mens [[infanteri]]et overgav sig.
+'''Slaget ved Warksow''' var et [[Slag (krig)|slag]] på det sydlige [[Rügen]] i den [[Skånske krig]], 8. januar - 18. januar [[1678]]. Den svenske [[feltmarskal]] [[Otto Wilhelm von Königsmarck]] angreb de danske tropper på [[Rügen]], som Danmark havde besat i efteråret [[1676]].  Den danske general [[Ditlev Rumohr]] blev dræbt den 8. januar, og det danske [[rytteri]] flygtede, mens [[infanteri]]et overgav sig.
-De svenske stridskræfter besejrede en allieret hær, som overvejende bestod af danskere (overvejende hvervede udenlandske soldater) og en mindre del af soldater fra [[Brandenburg]]. På den danske side kæmpede også to regimenter fra [[Hessen-Kassel]].
+De svenske stridskræfter besejrede en allieret hær, som overvejende bestod af danskere (overvejende hvervede udenlandske soldater) og soldater fra [[Brandenburg]]. På den danske side kæmpede også to regimenter fra [[Hessen-Kassel]].
-Svenskerne rådede i slaget over cirka 3.500 til 3.800 mand. De allierede Danmark og Hessen-Kassel rådede over cirka 5.000 til 5.400 mand (derunder 200 fra Brandenburg og cirka 1000 fra Hessen) og 16 kanoner.
+Svenskerne rådede i slaget over 3.500 til 3.800 mand. De allierede Danmark og Hessen-Kassel rådede over 5.000 til 5.400 mand (derunder 200 fra Brandenburg og cirka 1000 fra Hessen) og 16 kanoner.
-I slaget faldt der cirka 170 svenskere og cirka 400 fra de allierede. Cirka 3600 mand blev taget til fange eller blev tvunget til at kæmpe under den svenske fane.
+I slaget faldt der cirka 170 svenskere og cirka 400 allierede. Cirka 3600 blev taget til fange eller tvunget til at kæmpe under den svenske fane.
 ==Baggrund==
-I september 1677 var kongen af Danmark-Norge, [[Christian V]] kommet til Rügen med 4.000 soldater, som var blevet fragtet dertil med danske orlogsskibe og transportfartøjer, som senere fragtede yderligere 3.000 brandenburgske soldater, som sluttede sig til styrkerne på Rügen. Disse gik i land ved den nordøstlige odde på [[Jasmund]] og begyndte at sprede sig ud over øen og satte flere såkaldte ''ferjeskanser'' under belejring.
+I september 1677 var kongen af Danmark-Norge, [[Christian V]] kommet til Rügen med 4.000 soldater på danske orlogsskibe og transportfartøjer, som senere fragtede yderligere 3.000 brandenburgske soldater, som sluttede sig til styrkerne på Rügen. De gik i land ved den nordøstlige odde på [[Jasmund]] og begyndte at sprede sig ud over øen og belejrede flere ''skanser'' . Der var bygget to færgeskanser ved [[Gustow]] på sydsiden af Rügen lige overfor Stralsund, som forsvarede færgeovergangen til fastlandet med byen [[Stralsund]]. Den ene skanse blev hurtigt erobret af Christian V i oktober 1677. Men Königsmarck beholdt en garnison på 600 mand på den sidste færgeskanse på den anden side af sundet vendt mod Stralsund. Se [[Prosnitzer Schanze]].
+Et dristig angreb med en eskadre krigsskibe, som nåede en holm lige ved på sundet, blev slået tilbage af den svenske artilleriild. Belejringen trak ud over efteråret, og Christian V drog tilbage til [[København]]. Da kongen forlod øen, indsatte han Rumohr til guvernør med befaling om at optræde med forsigtighed.
-Der var bygget to færgeskanser ved [[Gustow]] på sydsiden af Rügen lige overfor Stralsund, som forsvarede færgeovergangen til fastlandet med byen [[Stralsund]], den ene skanse blev hurtigt erobret af Christian V i oktober 1677. Men Königsmarck beholdt fortsat en garnison på 600 mand på den sidste færgeskanse på den anden side af sundet vendt mod Stralsund. Se [[Prosnitzer Schanze]].
+I begyndelsen af 1677 havde danskerne foretaget en omorganisering af deres tropper, da de bedste og mest egnede var taget hjem, mens overvejende et mindre antal hvervede soldater af mindre værdi blev tilbage. Desuden havde der været mangel på ly og næringsmidler på øen, som de skulle overvintre på, hvorfor moralen sank hos de hvervede styrker.
-Et dristig angreb med en eskadre af flere krigsskibe, som nåede en holm lige ved på sundet, blev slået tilbage af den svenske artilleriild. Belejringen trak ud over efteråret, og Christian V drog tilbage til [[København]]. Da kongen forlod øen, indsatte han Rumohr til guvernør med befaling til at optræde med forsigtighed.
+Da den svenske general Königsmarck i begyndelsen af 1678 traf forberedelser til at gå over til Rügen, trak Rumohr sine tropper sammen ved landgangsstedet; men den opstilling,  som ikke var egnet til at standse en overlegen fjende.
-I begyndelsen af 1677 havde danskerne foretaget en omorganisering af deres tropper, da de bedste og mest egnede var taget hjem, mens overvejende kun et mindre antal hvervede soldater af mindre værdi blev tilbage. Desuden havde der været mangel på ly og næringsmidler på øen, som de skulle overvintre på, hvorfor moralen i de hvervede styrker sank.
+Königsmarck ville derfor udnytte det og de hvervede styrkers tendens til at tage vinterkvarter for et overraskelsesangreb. Da tøvejr fjernede isen på sundet, fik han derfor mobiliseret både og skibe, som var holdt i beredskab. Med både og skibe fra [[Stralsund]] fragtede om aftenen han sine styrker over til Nyskansen ved Gustow på Rügen. Efter at være gået i land på Rügen ved Nyskansen fik Königsmarck et døgn til at forberede sig på slag mod danskerne. General Rumohr havde nægtet at angribe landgangsoperationen til Nyskansen og dermed ventet på, at svenskerne skulle kom ud i åben land.
-Da den svenske general Königsmarck i begyndelsen af 1678 traf forberedelser til at gå over til Rügen, trak Rumohr sine tropper sammen ved landgangsstedet; men den opstilling, han tvært imod den ham givne instruktion indtog, var ikke velegnet til at standse en overlegen fjende.
-Königsmarck ville derfor udnytte dette samt de hvervede styrkers tendens til at tage vinterkvarter for et overraskelsesangreb. Da et tøvejr fjernede isen over sundet, fik han derfor mobiliseret både og skibe, som var holdt i beredskab. Med både og skibe fra [[Stralsund]] fragtede han sine styrker over til Nyskansen ved Gustow på Rügen om aftenen. Efter at være gået i land på Rügen ved Nyskansen fik Königsmarck et døgn til at forberede sig på slag mod danskerne. General Rumohr havde nægtet at angribe landgangsoperationen over til Nyskansen og dermed vente på, at svenskerne skulle kom ud i åben land.
 ==Slaget==
-Om morgenen den 8. januar 1678 marcherede Königsmarck med sin hær til et eng og moseområdet Warksow  nord for Gustow.  Königsmarck stillede sin hær op i den traditionelle slagorden i to linjer med venstrefløjen som bestod af syv skvadroner, centeret med fire bataljoner af fodfolk og højrefløjen med fem skvadroner og en dragonskvadron.
+Om morgenen den 8. januar 1678 marcherede Königsmarck med sin hær til et eng- og moseområde Warksow nord for Gustow.  Königsmarck stillede sin hær op i den traditionelle slagorden i to linjer med venstrefløjen som bestod af syv skvadroner, centeret med fire bataljoner  fodfolk og højrefløjen med fem skvadroner og en dragonskvadron.
-Rumohr stillede sin hær op på den anden side af engen i tre slagordner med seks skvadroner med ryttere på hver fløj og fire bataljoner samt en reserve på 9 skvadroner og bataljoner. Han havde 16 kanoner med sig.
+Rumohr stillede sin hær op på den anden side af engen i tre slagordner med seks skvadroner med ryttere på hver fløj og fire bataljoner samt en reserve på ni skvadroner og bataljoner. Han havde 16 kanoner.
-Det var det stærkere artillerivåben hos svenskerne, der blev afgørende, for med deres ildkraft fik de slået den danske højrefløj tilbage, som var holdt udenfor slagets gang, så Königsmarck kunne koncentrere sig om den venstre fløj af danskernes hær, som var opgivet til at være på 5.000-5.400 mand.
+Det var svenskernes stærkere artilleri, der blev afgørende, for med deres ildkraft fik de slået den danske højrefløj tilbage, som var holdt uden for slaget, så Königsmarck kunne koncentrere sig om danskernes venstre fløj, som var opgivet til at være på 5.000-5.400 mand.
-Med et stærkt flankeangreb med både egen højrefløj og center satte Königsmarck et stærkt pres på danskerne, som blev slået tilbage. Rumohr havde stillet sine tropper op langs mosearealet, således at angrebet ikke kunne kom over denne, og dermed måtte ryttere omgå denne for at angribe danskerne på deres flanke. Da Königsmarck overførte tropper fra den venstre fløj til den højre, blev general Rumohr opmærksom på bevægelserne og ville rekognoscere nærmere.
+Med et stærkt flankeangreb med både sin højrefløj og center lagde Königsmarck et stærkt pres på danskerne, som blev slået tilbage. Rumohr havde stillet sine tropper op langs mosearealet, så angrebet ikke kunne kom over det, og dermed måtte ryttere omgå det for at angribe danskernes flanke. Da Königsmarck overførte tropper fra den venstre fløj til den højre, blev general Rumohr opmærksom på bevægelserne og ville rekognoscere nærmere.
-Han blev dræbt af svenskernes første kanonkugler. Der opstod forvirring, da officererne blev uenige om hvem, som skulle overtage ledelsen, og der var ingen, som ville overtage ledelsen i et slag, som allerede var ved at kom udenfor kontrol. Så snart den danske venstre fløj var slået på flugt, vendte så svenskerne sig mod midterflanken som efter en kort kamp overgav sig. I mellemtiden var det svenske artilleri blevet ført så nær at de på klods hold skød løs ind i det danske fodfolk i midterflanken og på deres venstre fløj.
+Han blev dræbt af svenskernes første kanonkugler. Der opstod forvirring, da officererne blev uenige om hvem, som skulle overtage ledelsen, og der var ingen, som ville overtage ledelsen i et slag, som allerede var ved at kom ud af kontrol. Så snart den danske venstre fløj var slået på flugt, vendte så svenskerne sig mod midterflanken som efter en kort kamp overgav sig. I mellemtiden var det svenske artilleri blevet ført så nær at de på klods hold skød løs ind i det danske fodfolk i midten og på  venstre fløj.
-Königsmarck have med vilje ladet være med at engagere midterflanken, fordi det var på fløjene, at danskerne havde deres bedste og mest loyale styrker i en hær, hvor størstedelen bestod af hvervede tyskere, som havde vist sig mindre pålidelige i tidligere kampe. Resterne af det danske rytteri var udslettet eller tvunget til at rømme øen, resten overgav sig rundt om på hele øen i dagene efter slaget, fortet på [[Jasmund]] overgav sig den 11. januar 1678.
+Königsmarck have med vilje ladet være med at engagere midterflanken, fordi det var på fløjene, at danskerne havde deres bedste og mest loyale styrker i en hær, hvor størstedelen bestod af hvervede tyskere, som havde vist sig mindre pålidelige i tidligere kampe. Resterne af det danske rytteri var udslettet eller tvunget til at rømme øen eller overgav sig rundt om på øen i dagene efter slaget. Fortet på [[Jasmund]] overgav sig den 11. januar 1678.
-Der var 2.000-2.400 heste i den danske hær. 400 døde soldater og cirka 5000 skulle være blevet taget til fange under slaget, men det virker mere sandsynligt, at det var resultatet af felttoget, efter at hele Rügen var generobret af svenskerne, frem for den direkte konsekvens af slagets gang. Blot to danske officerer undslap ved at tage en båd til [[Usedom]].
+Der var 2.000-2.400 heste i den danske hær. 400 døde soldater og cirka 5000 skulle være taget til fange under slaget, men det virker mere sandsynligt, at det var resultatet af felttoget, efter at hele Rügen var generobret af svenskerne, frem for den direkte konsekvens af slaget. Blot to danske officerer undslap ved at tage en båd til [[Usedom]].
 ==Efterspillet==
-Sejren ved Warksow var en vigtig rekrutteringskilde for Königsmarck, som ud af de 5.000 tilfangetagende kunne rekruttere mange nok til at forstærke egne styrker, som kunne gå ud på hærgningstogter mod Brandenburg. Det var i en fortegnelse vist, at der var 23 kompagnier i de allieredes kavaleri mod blot 8 fra [[Danmark]], som var hvervede styrker. Selv om en stor del var brandenburgske styrker, var de hurtige til at deltage i hærgningstoger, hvor de udøvede overgreb mod den brandenburgske befolkning.
+Sejren ved Warksow var en vigtig rekrutteringskilde for Königsmarck, som ud af de 5.000 tilfangetagende kunne rekruttere mange nok til at forstærke egne styrker, som kunne gå ud på hærgningstogter mod Brandenburg. En fortegnelse viste, at der var 23 kompagnier i de allieredes kavaleri mod blot otte fra [[Danmark]], som var hvervede. Selv om en stor del var brandenburgske styrker, var de hurtige til at deltage i hærgningstoger mod den brandenburgske befolkning.
  [[File:Landnungsflotte Rügen 1678.JPG|thumb|De allieredes landing på Rügen den 13. september 1678]].
-Christian V var rasende over nyheden og meldinger om brug af hvervede tyske soldater, som var i dansk sold så han organiserede en ny ekspedition nu med hovedsageligt norske tropper, som havde vist sig langt mere pålidelige. Efter at [[Niels Juel]] med sin flåde var kommet til [[Kalmarsund]], hvor de observerede den svenske flåde, som lå der, besluttede han at krydse udenfor [[Rügen]] for at få bugt med kaprerplagen derfra. I september 1678 kunne Niel Juel hente de brandenburgske styrker ved Palmerort og sejlede så til det lille fiskerleje [[Vitt]]   ved [[Putgarten]] på Rügen. Med 250 fartøjer og 8.000 mand sejlede danskerne og brandenburgerne rundt om, holdt svenskerne i uråd om hvor landgangen skulle ske. Først den 12. september startede angrebet, da brandenburgerne fra Palmerort kom over, mens 1.800 danskere og nordmænd kom i land ved Vitt. Det kom til hårde kampe, hvor svenskerne var blevet slået, men ikke før 57 dræbte og 52 sårede var faldet hos danskerne og nordmændene. De svenske tab var større.
+Christian V var rasende over nyheden og meldinger om brug af hvervede tyske soldater, som var i dansk sold, så han organiserede en ny ekspedition nu med hovedsageligt norske tropper, som havde vist sig langt mere pålidelige. Efter at [[Niels Juel]] med sin flåde var kommet til [[Kalmarsund]], hvor han observerede den svenske flåde, som lå der, besluttede han at krydse uden for [[Rügen]] for at få bugt med kaprerplagen derfra. I september 1678 kunne Niel Juel hente de brandenburgske styrker ved Palmerort og sejlede så til det lille fiskerleje [[Vitt]]  ved [[Putgarten]] på Rügen. Med 250 fartøjer og 8.000 mand sejlede danskerne og brandenburgerne rundt om, holdt svenskerne i uvidenhed om, hvor landgangen skulle ske. Først den 12. september kom angrebet, da brandenburgerne fra Palmerort kom over, mens 1.800 danskere og nordmænd gik i land ved Vitt. Det kom til hårde kampe, hvor svenskerne blev slået efter 57 dræbte og 52 sårede var faldet hos danskerne og nordmændene. De svenske tab var større.
-Königsmarck trak sig efter de hårde kampe sig væk fra Rügen og efterlod en garnison på 500 mand i en nybygget [[Skanse (forsvarsanlæg)|skanse]], som kort efter overgav sig til de allierede under et mytteri den 16. september. Siden da var Stralsund sat under belejring frem til den 15. oktober, da byen kapitulerede. Blot en måned senere den 15. november kapitulerede den sidste svenske fæstning i [[Greifswald]]. Alle svenske  besiddelser i Tyskland var gået tabt. En svensk hær på 11.000 mand fra [[Riga]], som marcherede gennem de polske områder, måtte vende om i januar 1679 ved Welau ikke langt fra [[Tilsit]].
+Königsmarck trak sig efter de hårde kampe sig væk fra Rügen og efterlod en garnison på 500 mand i en nybygget [[Skanse (forsvarsanlæg)|skanse]], som kort efter overgav sig til de allierede under et mytteri den 16. september. Siden var Stralsund under belejring til den 15. oktober, da byen kapitulerede. Blot en måned senere den 15. november kapitulerede den sidste svenske fæstning i [[Greifswald]]. Alle svenske  besiddelser i Tyskland var gået tabt. En svensk hær på 11.000 mand fra [[Riga]], som marcherede gennem de polske områder, måtte vende om i januar 1679 ved Welau ikke langt fra [[Tilsit]].
 == Noter ==

v d r Sveriges historie
Sverige i forhistorisk tid	Eketorp Vendeltiden Birka Væringer Gardarige
Sverige i middelalderen	Slaget ved Hova Slaget ved Neva Slaget ved Visby Nöteborg-traktaten Koporje (fæstning) Eriksgata Kalmarunionen Svensk-novgorodiske krige Den russisk-svenske krig (1495-1497) Svante Nilsson Stures krig mod Danmark Bohus fæstning Kalmar Recess Kalmar blodbad
Ældre vasatid 1521-1611	Gustav Vasa Det Stockholmske Blodbad Slaget ved Bornholm (1535) Aftalen i Brømsebro 1541 Dackefejden 1542 Freden i Novgorod (1537) Store russiske krig 1554-1557 Freden i Novgorod (1557) Livlandske krig 1558-1583 Våbenstilstanden i Pljussa 1583 Den Nordiske Syvårskrig 1563-1570 Slaget ved Bornholm 1563 Søslaget ved Øland maj 1564 Blodbadet i Ronneby 1564 Slaget ved Axtorne 1565 Freden i Stettin 1570 Den nordiske 25-årskrig 1570-1595 Slaget ved Ubakalu 1571 Slaget ved Koluvere 1573 Freden i Teusina 1595 Bottniska handelstvånget
Den svenske stormagtstid 1611-1721	Kalmarkrigen 1611-1613 Slaget ved Kringen 1612 Slaget på Skillingehed 1612 Freden i Knäred 1612 Älvsborgs løsen 1563, 1612 Den ingermanlandske krig 1610-1617 Novgorods belejring 1611 Belejringen af Pskov 1615 Freden i Stolbova 1617 Våbenstilstanden i Altmark 1629 Torstenssonfejden 1643-1645 Slaget ved Jüterbog 1644 Slaget ved Femern 1644 Søslaget på Kolberger Heide 1644 Freden i Brömsebro 1645 Karl 10. Gustavs russiske krig 1656-1658 Første Karl Gustav-krig 1657-1658 Slaget ved Kolding (1658) Slaget ved Tybrind Vig 1658 Anden Karl Gustav-krig 1658-1660 Freden i Oliwa 1660 Slaget ved Halmstad 1676 Søslaget i Køge Bugt 1677 Skånske Krig 1675-1679 Slaget ved Malmø 1677 Slaget om Stettin 1677 Slaget ved Warksow 1678 Den Store Nordiske Krig 1700-1721 Landgangen ved Humlebæk Freden i Traventhal 1700 Slaget om Nyenskans 1704 Slaget ved Jakobstadt 1704 Slaget ved Poltava 1709 Fægtningen ved Torsebro 1710 Slaget ved Helsingborg 1710 Slaget ved Gadebusch 1712 Russerhærgningerne Slaget i Dynekilen 1716 Angrebet på Nya Varvet 1719 Angrebet på Marstrand 1719 Karolinernes dødsmarch 1719 Freden i Frederiksborg 1720 Freden i Nystad 1721
Frihedstiden 1719-1772	Russisk-svenske krig (1741-1743) Freden i Åbo 1743 Den pommerske Krig 1757-1762 Den russisk-svenske krig 1788-1790 Tyttebærkrigen 1788 Anjalaforbundet Svensk slavehandel Den svenske forfatning af 1772
Sverige-Norge 1814-1905	Finske krig Konventionen i Olkijoki 1808 Freden i Fredrikshamn 1809 Den svensk-norske krig (1814) Den svensk-norske union Karlstad-konventionen
Sverige i det 20. århundrede	Ålandsoverenskomsten af 1921 Borggårdstalen Skåne-linjen Værftskrisen (Sverige) Palmemordet Mordet på Anna Lindh Mordene i Malexander Brylluppet mellem kronprinsesse Victoria og Daniel Westling
Det svenske koloniimperium	Carolusborg Ny Sverige Emigrationen fra Sverige til Nordamerika
Sveriges historiske Østersøprovinser	Østkarelen Ingermanland Svensk Ingermanland Svensk Estland Svensk Livland Svensk Forpommern Svensk Preussen Bremen-Verden
Se også: Sverige