Botanisk Have (Aarhus)
- Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
→ Infoboksens oplysninger bør kontrolleres - For alternative betydninger, se Botanisk Have. (Se også artikler, som begynder med Botanisk Have)
Botanisk Have (Aarhus) | |
---|---|
Opført | 1873 |
Ejer | Drives af Aarhus Kommune, Aarhus Universitet og en NGO |
By | Aarhus |
Land | Danmark |
Areal | 0.2 km2 |
Renovering | 2011-14 |
Lukning | Åben hele året |
Websted | Officiel hjemmeside for Væksthusene og Botanisk Have |
Botanisk Have (Tidl. Haven ved Vesterbro) i Aarhus er en park, og tidligere botanisk have, på Vesterbro i Aarhus Midtby. Der er et væksthuse i haven med planter fra alle klimazoner, inklusiv et tropehus, samt en café, butik, og flere mødelokaler. Haven fungerer som rekreativt område med fri adgang.
Botanisk Have ligger i umiddelbar tilknytning til Den Gamle By i Aarhus i området mellem Vestre Ringgade, Hjortensgade, Møllevejen, Mønsgade og Eugen Warmings vej. Haven er på cirka 21,5 hektar, hvoraf Den Gamle By udgør 5 hektar.[1]
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Botanisk Have begyndte i 1873 da Aarhus by udlejede et areal til et nystiftet haveselskab, senere kendt som Det Jydske Haveselskab. Oprindeligt blev haven kaldt for Haven ved Vesterbro.[1]
I 1948 blev der etableret en friluftsscene i havens vestlige hjørne, i form af en amfiscene. Her var der underholdning for børn gennem en årrække, hvor den i dag mest bruges til forskellige årlige arrangementer for interesserede grupper.[2] I 2021 blev amfiscenen reetableret i et stort rennoveringsprojekt.[3]
I 1970 blev der opført et væksthus, tegnet af C. F. Møller. Under en tiltrængt renovering i 2011-14, blev der tilføjet et ny tropehus, og det gamle tropehus blev omdannet til café, butik, og mødelokaler. C. F. Møller Architects stod for renoveringsprojektet.
I 2007, blev første etape af en udvidelse af Den Gamle By sat i gang; et stort bygge- og anlægsarbejde i flere etapper, som først var færdigt i 2023. Også dette projekt beslaglage et større areal af Botanisk Have, selvom væsentlige dele af udvidelsen foregik under jorden.[4][5]
Fredning
[redigér | rediger kildetekst]Botanisk Have blev, efter forslag fra Danmarks Naturfredningsforening i 2014[6] fredet i 2015, men kommunen ankede afgørelsen, da rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, Kristian Würtz (S) mente at fredningen ville spænde ben for kommunens handlemuligheder.[7] I november 2017 stadfæstede Miljø- og Fødevareklagenævnet fredningen af Botanisk Have.[8] I 2019 godkendte fredningsnævnet dog opførelsen af en 3000 m2 stor lege- og aktivitetsplads i parken.[9] Legepladsen blev indviet i september samme år.[10]
Fredningen omfatter ikke det konkrete indhold i Botanisk Have, kun selve arealet og samme høje biodiversitet. Området har i dag kun status som park, og de botaniske elementer vedligeholdes ikke.[11]
Havens indhold
[redigér | rediger kildetekst]Der er flere sektioner i den botaniske have, hver med deres særpræg og plantetyper:
- Blomsterdalen (med undersektionerne Rosenhaven, Sirgræsser, liljer og skyggetålende planter, og Danske plantesamfund)
- Temahaven
- Slyngplanter
- Væksthusene
- Stenbedene
- Rhododendron og surbundsplanter
- Arboretet (den største del af haven, med træer fra tempererede egne og store græsplæner)
- Bøgeskoven
Hertil en række faciliteter:
- Poppelpladsen (parkeringsplads omkranset af store popler)
- Amfiscenen (inklusiv toiletbygning)
- Legepladser (en lille småbørns-legeplads og en stor til alle aldre)
I 2014 blev de nyrenoverede væksthuse med et nybygget tropisk hus indviet og åbnet. Væksthusene i Aarhus Botanisk Have ejes af Aarhus Universitet og administreres af Steno Museet.
Både væksthusene og den udendørs have, er i dag omlagt til formidling og rekreative formål og har ikke længere nogen forskningsmæssig betydning.[12]
Som led i budgetforhandlingerne for 2012 besluttede byrådet at nedlægge tre plejekrævende bede i Botanisk Have, heriblandt de mange rosenbede i Blomsterdalen. På baggrund af dette dannede en gruppe af frivillige borgere Botanisk Haves Venner, en gruppe som meget gerne vil bevare bedene og i dag passer dem uden aflønning.[12]
Galleri
[redigér | rediger kildetekst]
|
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "Ugens Aarhushistorie: Botanisk Have 1873 – 2023: Fra planteskole til offentlig park". Aarhus Stadsarkiv. Hentet 8. august 2024.
- ^ "Nedslidt og udtjent: Savnet friluftsscene får en kærkommen foryngelseskur". Århus Stiftstidende. 29. marts 2021.
{{cite news}}
:|access-date=
kræver at|url=
også er angivet (hjælp) - ^ "Den Gamle Bys fremtid ligger under overfladen". JJyllands-Posten. 17. december 2014. Hentet 8. august 2024.
{{cite journal}}
: Cite journal kræver|journal=
(hjælp) - ^ "Fakta og Historie". Den Gamle By. Hentet 8. august 2024.
- ^ Fredningsforslag i Aarhus kommune, Botanisk Have i Aarhus aarhus.dn.dk december 2014
- ^ Botanisk Have fredet: Rådmand vil anke afgørelsen tv2ostjylland.dk 20. dec 2015
- ^ Årelang kamp er slut: Aarhus' grønne hjerte fredes for altid tv2ostjylland.dk 24. nov 2017
- ^ "Grønt lys til legeplads i Botanisk Have". Aarhus Kommune. 22. maj 2019. Arkiveret fra originalen 27. april 2021. Hentet 1. april 2021.
- ^ Sophie Schou Jensen (24. september 2019). "Godt nyt til barnlige sjæle: Nu står gigantisk legeplads klar". TV2 Østjylland. Hentet 1. april 2021.
- ^ "Botanisk Have". Danmarks Naturfredningforening. Hentet 3. august 2024.
- ^ a b "Botanisk Have - Plejeplan 2022-2023" (PDF). Aarhus Kommune. Hentet 8. august 2024.
{{cite journal}}
: Cite journal kræver|journal=
(hjælp)