Hans den Yngre
| Hans den Yngre | |
|---|---|
 Hans den Yngre | |
| Hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg | |
| Regerede | 1564 - 1622 |
| Ægtefæller | Elisabeth af Braunschweig-Grubenhagen (g. 1568) Agnes Hedvig af Anhalt (g. 1588) |
| Børn | med Hertuginde Elisabeth:
|
| Far | Christian 3. |
| Mor | Dorothea af Sachsen-Lauenburg |
| Født | 25. marts 1545 Haderslev |
| Død | 9. oktober 1622 (77 år) Glücksborg Slot |
| Hvilested | Sønderborg Slot |
Ridder af Elefantordenen.svg) 1580 |
Hans den Yngre, Hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg (25. marts 1545 – 9. oktober 1622) var søn af kong Christian 3. af Danmark. I 1564 blev han som del af arvedelingen efter faderens død afdelt hertug af Slesvig og Holsten, da Frederik 2. overlod ham Als, Sundeved, Ærø og Plön. Efter onklen Hans den Ældres død modtog han også Ryd Kloster i Angel.
Hans byggede renæssanceslottet Lyksborg 1582-1587 og ladegårdene Søbygård på Ærø i 1580, Graasten, ligeledes på Ærø og den tidligere Frederiksdal i Angel. Han var stamfader til flere fyrstelige linjer, herunder Sønderborg, Glücksborg, Plön og Augustenborg og dermed den danske kongeslægt siden 1863, glücksborgerne.
Tilnavnet den Yngre har han fået for at skelne ham fra onklen Hans den Ældre.
Liv
[redigér | rediger kildetekst]
Hans blev født den 25. marts 1545 i Haderslev i Hertugdømmet Slesvig som den tredje søn af kong Christian 3. og dronning Dorothea af Danmark og Norge. Da Christian 3. døde i 1559 efterlod han sig tre sønner. Hvor den ældste, Frederik, for længst var udset til tronfølger i Danmark og Norge, havde alle tre brødre i princippet lige ret til faderens andel af hertugdømmerne Slesvig og Holsten. For at undgå uheldige delinger af den kongelige del af hertugdømmerne blev der tidligt gjort forsøg på at finde passende stillinger til brødrene andetsteds. Den mellemste bror, Magnus, opgav således sin arveret, da Frederik 2. fik ham anbragt som fyrstbiskop af Øsel-Wiek. Forsøg på at sikre Hans en position som ærkebiskoppens efterfølger i Fyrstærkebispedømmet Bremen mislykkedes på grund af stærk konkurrence fra andre nordtyske fyrster. Andre muligheder i udlandet blev forpurret, fordi Danmark havde brug for støtte fra de nordtyske fyrster mod Sverige i den Nordiske Syvårskrig, og kongen ikke kunne optræde som deres konkurrent til at skaffe sig lukrative embeder og fordele til sine bror. Til sidst måtte Frederik derfor acceptere at dele faderens del af hertugdømmerne med sin yngste bror.[1]
Ved den endelige deling i 1564 fik Hans Sønderborg og Nordborg Amter i Hertugdømmet Slesvig og Plön Amt og Ahrensbök Kloster i Hertugdømmet Holsten.[2] Stænderne nægtede imidlertid at hylde og anerkende hertug Hans som regerende hertug på linje med sin bror Frederik 2. og onkler Hans den Ældre og Adolf, selv om han fik sine områder overladt af kongen på samme vilkår og blev forlenet med hertugdømmerne på samme måde som de andre med-hertuger. Stænderne fastholdt modstanden gennem hele hertugens levetid. Hans den Yngre havde dermed heller ikke andel i den fælles regering og blev derfor betegnet som afdelt hertug. Som afdelt hertug var han ligestillet med de regerende hertuger i de spørgsmål, der angik den lokale forvaltning indenfor hans del af hertugdømmerne. Men i større spørgsmål, der angik hertugdømmerne som helhed, var han undersåt. Desuden havde han hverken ret til at præge mønt (møntret) eller til at holde stående tropper.
Hans den Yngre var en dygtig godsejer, der gennem sin regeringstid formåede at udvide og afrunde sine besiddelser ved mageskifter og opkøb af adelsgods. Da hans onkel Hans den Ældre døde i 1580, fik han tillige tildelt en del af dennes besiddelser. Det drejede sig blandt andet om Ryd Klosters besiddeler på sydsiden af Flensborg Fjord og Reinfeld i Holsten. Ved sin død i 1622 havde han opkøbt alt adelsgods på Als, størstedelen af Sundeved, store dele af det nordlige Angel og store samlede områder i det østlige Holsten.[3]
Fra 1582 til 1587 opførte han Glücksborg Slot på ruinerne af det forhenværende Ryd Kloster.
Død og arvedeling
[redigér | rediger kildetekst]Hans den Yngre døde 77 år gammel på Glücksborg Slot den 9. oktober 1622. Han blev begravet i Dronning Dorotheas Gravkapel på Sønderborg Slot, hvor han er afbildet på et stort epitafium (gravmonument) i sort marmor og alabast sammen med sin store børneflok.
Hans besiddelser blev delt mellem fem af de overlevende seks sønner:
- Christian (1570-1633) blev hertug af Slesvig-Holsten-Ærø. Ved Christians død blev Ærø delt mellem Sønderborg, Nordborg, Glücksborg og Plön.
- Alexander (1573-1627), hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg
- Hans Adolf (1576-1624), hertug af Slesvig-Holsten-Nordborg
- Philip (1584-1663), hertug af Slesvig-Holsten-Glücksborg
- Joachim Ernst (1595-1671), hertug af Slesvig-Holsten-Plön
- Frederik (1581-1658), efterfulgte i 1624 storebroderen, Hans Adolf, som hertug af Nordborg.
Ægteskab og børn
[redigér | rediger kildetekst]Hans giftede sig den 19. august 1568 i Kolding med Elisabeth af Braunschweig-Grubenhagen, datter af Hertug Ernst 3. af Braunschweig-Grubenhagen og Margrethe af Pommern-Wolgast. Elisabeth døde i 1586. Den 14. februar 1588 giftede han sig i Sønderborg med prinsesse Agnes Hedvig af Anhalt, datter af Fyrst Joachim Ernst af Anhalt og Eleonora af Württemberg. Med sine to gemalinder havde han tilsammen 23 børn (11 sønner, 12 døtre).
Anetavle
[redigér | rediger kildetekst]Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- Fangel, Henrik og Slettebo, Jørgen (1979). Adel og hertuger på Als og Sundeved. Historisk Samfund for Als og Sundeved.
- Schultz Hansen, Hans, Henningsen, Lars N. og Porskrog Rasmussen, Carsten (red.); Madsen, Orla; Poulsen, Bjørn (2008). Sønderjyllands Historie. Bind 1. Indtil 1815. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland. ISBN 978-87-7406-109-0.
- Steen Jensen Jørgen, Hertug Hans den yngre. En biografi. Katalog over mønter og fortegnelse over møntfund, Historisk Samfund for Als og Sundeved / Numismatisk Forening for Nord- og Sydslesvig, 1971.
- Hans (den yngre), Hertug af Sønderborg i Dansk Biografisk Leksikon (1. udgave, bind 6, 1892), forfattet af A.D. Jørgensen
Henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Porskrog Rasmussen, Carsten: Et hertugdømme – mange herrer 1544-1720. In: Sønderjyllands Historie, bd. 1, p. 192-93
- ^ Fangel og Slettebo, p. 52
- ^ Fangel og Slettebo, p. 53
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst] |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |