Jura (geologi)
| Denne tidsperiode er en del af Jordens geologiske historie. |
Æon: Phanerozoikum
|
Superæon: Prækambrium
|
For alternative betydninger, se Jura (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Jura)
Jura er den periode, der strækker sig fra 199,6 til 145,5 millioner år siden[1]. Jura underinddeles i epokerne Lias, Dogger og Malm i kronologisk rækkefølge. Starten på Jura defineres som første optræden af ammonitten Psiloceras planorbis[2]
Kuhjoch i Karwendel Alpine Park anses fra sommeren 2011 som det gyldne søm, referencepunktet for overgangen mellem Trias og jura.[3]
Kildebjergarten til nordsøolien, Kimmeridge Clay, blev aflejret i Jura.
Planter og dyr
[redigér | rediger kildetekst]Hele Mesozoikum, dog mest fra og med Jura kaldes dinosaurernes tidsalder, fordi de størrelsesmæssigt dominerede på landjorden. I Jura fandtes det største rovdyr nogensinde, Liopleurodon, en pliosaur der kunne blive 20 meter lang. Der var også andre store havkrybdyr. De hybodonte hajer lå lavere i fødekæden, sammen med saltvandskrokodillerne. Der var også en slægtning til Liopleurodonen kaldet Kronosaurus der levede på samme tidspunkt. I slutningen af Jura blev de mindre rhamphorhynchide[4] flyveøgler udskiftet med de større pterodactyle flyveøgler[5]. Skiftet skyldtes sandsynligvis konkurrence fra jurafuglene, der bedre kunne tåle rifter i vingerne fra kviste o.lign.
Se også
[redigér | rediger kildetekst]Litteratur og kilder
[redigér | rediger kildetekst]- Iltmangel og svovlbrinte holdt livet tilbage. Videnskab.dk
- Evans, D. et al: The Millennium Atlas of the North Sea, 2003, Millennium Atlas Co., ISBN 1-86239-119-X
- ^ Geologisk Nyt nr. 3/10, Geologisk Institut, Aarhus Universitet: side 19 (Geologisk tidsskala)
- ^ Global Boundary Stratotype Sections and Points, 2004 (ICS)
- ^ "The Golden Nail in Karwendel Alpine Park". Arkiveret fra originalen 6. maj 2021. Hentet 9. november 2012.
- ^ De små rhamphorhyncide flyveøgler var på størrelse med krager og jagtede insekter imellem træerne. Hvis vingemembranen blev revet i stykker af kviste, var dyret prisgivet. De større rhamphorhynchide flyveøgler (op til 3 m vingefang) levede af fisk.
- ^ De pterodactyle flyveøgler fandtes som mellemstore til enorme (op til 12 m vingefang fra Kridt) og levede af fisk, ådsler og større byttedyr.
| Foregående: | Jura | Efterfølgende: |
| Trias | Kridt |
 | Spire Denne artikel om geologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
 | Infoboks uden skabelon Denne artikel har en infoboks dannet af en tabel eller tilsvarende. |