Kongerækken

Danske konger, Danske monarker og Danske regenter omdirigerer hertil. For danske sagnkonger og andre danske konger før Gorm den Gamle, se Danske sagnkonger

Danmark

Denne artikel er en del af: Politik og regering i Danmark

Forfatning Grundloven Grundlæggende love: Tronfølgeloven Tronen Regent Kong Frederik 10. Tronfølger Kronprins Christian Kongefamilien Statsrådet Statsrådsrækkefølge Kongelig Hofleverandører Rige Kongeriget Danmark (Rigsfællesskabet) Danmark Færøerne Grønland Udøvende Regering Mette Frederiksen II siden 15. december 2022 Statsminister (liste) Mette Frederiksen Christiansborg Ministerier Rigsombud Færøerne Grønland Lovgivende Folketing (parlament) Formand: Søren Gade Medlemmer Dømmende Højesteret Danmarks domstole Retten på Færøerne Retten i Grønland Valg Politiske partier Seneste valg Folketingsvalg: 2022 2019 2015 EU-Parlamentsvalg: 2019 2014 2009 Kommunalvalg: 2021 2017 2013 Folkeafstemninger Administrativ geografi Danmark Underopdeling af Danmark Regeringen for Kongeriget Danmark Færøerne Underopdeling af Færøerne Lokalregeringen på Færøerne Grønland Underopdeling af Grønland Lokalregeringen i Grønland Udenrigspolitik Udenrigsforhold Diplomatiske missioner af Danmark Arktisk Råd Nordisk Råd Den Europæiske Union Danmarks EU-medlemskab Relaterede emner Arktisk Kommando Værnsfælles Forsvarskommando Politik på Færøerne Politik i Grønland

Andre lande • Politik

Kongerækken, forstået som den danske kongerække, er en liste over Danmarks regenter (monarker) gennem tiderne.

Egentlig begynder kongerækken vel nok engang i det 7. eller 8. århundrede, da Danmark i al kendt historisk tid har været et monarki, men da navnene på alle Danmarks konger gennem tiden, eller deres indbyrdes rækkefølge, ikke kendes med fuld sikkerhed, kan en ubetinget korrekt kongerække ikke uden videre opstilles uden et antal forbehold. Dette har ført til, at man gennem årene har set adskillige varierende eksempler på, hvordan Danmarks kongerække skulle opstilles og forstås.

Siden midten af det 19. århundrede har den overvejende mest almindelige præsentation af kongerækken begyndt med Gorm den Gamle, da historikerne har været enige om, at med denne konge og hans efterfølgere, var man på nogenlunde sikker historisk grund både med hensyn til kongernes (og de regerende dronningers) navne, og deres indbyrdes rækkefølge. Dog er det ikke ualmindeligt at anerkende, at også Gorm den Gamles far Hardeknud (også kaldet Knud 1.) var dansk konge, selvom tidspunktet for hans regering og omfanget af hans rige hidtil har stået uklart. Hvis man begynder en dansk kongerække med Hardeknud, betyder det dog ikke dermed, at der ikke godt kan have været én eller flere andre konger i Danmark samtidigt med Hardeknud. Af eksempler på offentligt fremviste eller offentliggjorte udgaver af den danske kongerække, der ikke begynder med kongerne Hardeknud og/eller Gorm, fra det seneste halve århundrede, varieres der en del med hensyn til, hvilken konge disse varianter af kongerækken begynder med. Chlochilaicus, Ivar Vidfadme, Ongendus, Harald Hildetand, Sigfred og Godfred ses som nogle af de konger, som forskellige offentliggjorte udgaver af kongerækken vælger at angive som den første konge i rækken, men enkelte udgaver forsøger sig dog også med at lade kongerækken begynde helt tilbage med Skjoldungerne.

Ud over selve Danmark har Danmarks regenter gennem årene dog også i perioder regeret over en række andre områder og riger såsom Gotland, Rügen, Dansk Estland, Hertugdømmerne, Island, Norge og Sverige og i kortere perioder tillige England m.fl..

Kongerækken består, uanset rækkens starttidspunkt, af flere forskellige skiftende slægter, men siden Gorm den Gamle har alle monarkerne dog haft en fælles afstamning, uanset hvad man gennem de efterfølgende tider har kaldt de forskellige danske kongeslægter.

Monarkens rolle er også blevet ændret meget gennem tiden, men monarken har stadig en vigtig funktion som nationalt samlingspunkt i Danmark og kongerækken udfylder en funktion som historisk og kronologisk pejlemærke. At den samme slægt har regeret i Danmark i henved 1100 år (og måske mere) fremhæves også ofte som noget særegent for Danmark sammenlignet med de fleste øvrige af verdens nationer.

Gorm den Gamle, som mange udgaver af kongerækken har som den første konge, selvom frankiske annaler, krønikeskriveren Adam af Bremen og andre værker dog beviser eksistensen af ca. 25 historisk tilforladelige konger før Gorm den Gamle, var konge fra i hvert fald 930'erne og til i det mindste 958 eller måske endda nogle år senere (963 og 964 er to af de nyeste bud for et muligt dødsår for Gorm d. Gamle). Han nævnes på Jellingstenene sammen med hustruen Thyra Dannebod og sønnen Harald Blåtand.

Det danske kongehus oplister selv en version af kongerækken på deres hjemmeside, der begynder med netop Gorm den Gamle og Knud 1./Hardeknud.

Konger før Gorm den Gamle

Den Lille Jellingsten, rejst af Gorm den Gamle. Han angives ifølge nyere traditioner ofte for den første konge af Danmark, men det er uklart, om han regerede over et samlet Danmark.

Den Store Jellingsten, rejst af Harald Blåtand. Stenen beretter, at han "vandt sig hele Danmark". Der er delte meninger om, hvad det betyder.

Uddybende artikel: Forhistoriske danske konger

Gorm den Gamles placering som den første i kongerækken kan bygge på ældre tiders historieforskning:^{[kilde mangler]} Før man nærstuderede de frankiske annaler fra 800-tallet, var den første konge af Danmark, man kendte fra hjemlige annaler Knud den Store, der nævnes i den første danske annal fra Lund. Men man kendte også til faderen Svend Tveskæg fra engelske annaler og Svend Tveskægs far Harald Blåtand samt Gorm den Gamle fra Jellingstenene, hvor der nævnes "Gorm konge" og navnet "Danmark". Gorm den Gamle var dermed den første konge af "Danmark", man kendte til (når man så bort fra uhistoriske sagnkonger fra f.eks. Saxos Danmarkshistorie) og muligvis derfor indsatte man ham som den første i kongerækken.^{[kilde mangler]}

Nyere tiders historieforskning i frankiske årbøger samt krønikeskriveren Adam af Bremens værker har vist, at der optræder hele 17 konger før Gorm den Gamle i de frankiske årbøger fra 800-tallet. Adam af Bremens værk medtager 6 andre konger fra 900-tallet.

Ikke desto mindre udelades disse tidlige konger ofte fra kongerækken, og mange følger dermed traditionen med Gorm den Gamle som den første konge, et valg der måske også er funderet i en vis uklarhed i forhold til, hvorvidt disse tidligere konger har regeret over et rige, der kan anses for at have været på størrelse med det nuværende Danmark. I de frankiske annaler nævnes kongerne som herskere over Jylland, Fyn, Skåne og Vestfold, men i Adam af Bremens krønike er der ingen beskrivelser af rigets størrelse, og derfor har nogle af kongerne omkring Sigtrygs regeringstid muligvis kun regeret over Jylland eller Sønderjylland, ligesom der stadig ikke er nogen tilfredsstillende forklaring på, at Harald Blåtand ifølge Den Store Jellingsten "vandt sig hele Danmark", som ud af de frankiske årbøger ser ud til at have været samlet næsten 300 år før. Endnu mere forvirring skaber det, at Gorm den Gamle nævner ordet "Danmark" på Den Lille Jellingsten.

De danske kongers kontrol af "Danernes mark"

Mange historikere mener derfor, at det danske rige blev opløst i slutningen af 800-tallet, og at Adam af Bremens konger fra Helge til Gorm den Gamle kun regerede over Jylland. Dette kan forklare Harald Blåtands oplysning om, at han "vandt sig hele Danmark", da Danmark på det tidspunkt betød "det danske grænseområde". (Sætningen kan dog også forklares med Haralds erobring af området omkring Hedeby i 970'erne.)

Dette "grænseområde" bliver nævnt i en rejsebeskrivelse, der blev skrevet af englænderen Wulfstan og normanneren Ottar i 880'erne (som tillæg til den engelske konge Alfred den Stores oversættelse af Paulus Orosius’ senromerske verdenshistorie); de omtaler Halland, Sjælland, Skåne, Lolland-Falster og Langeland som "Danmark" (Denemearc), mens de bare omtaler Jylland som "Jylland". Beretningen er dog ikke altid lige pålidelig; f.eks. bliver det nævnt, at Møre, som er et fylke i Vestnorge, ligger mellem Blekinge og Öland. Men beretningen siger altså, at "Danmark" blev brugt som betegnelse for landene øst for Storebælt. (Den kan dog også tolkes som, at forfatterne ikke kendte navnene på andre områder end Jylland, og at Jylland underforstået var en del af "Denemearc").

Teorien om Harald Blåtands erobring af "Danmark" støttes dog af, at der er fundet spor efter kongsgårde i Lejre (der i overleveringen har været et kongeligt magtcentrum). For dette kan tyde på, at "Danmark" (der i rejsebeskrivelsen svarer til Skåne, Halland og Sjælland m. omkringliggende øer) også har været et selvstændigt rige med egen konge, der havde sæde i Lejre, i modsætning til den jyske konge, der havde sæde i Jelling.^{[kilde mangler]} Den Lille Jellingsten omtaler Gorm den Gamles kone Thyra som "Danmarks pryd", hvilket kan tyde på, at Thyra har været en kongelig person fra "Danmark", og at Harald Blåtand derfor har kunnet gøre krav på riget øst for Storebælt.

Ingen af de teorier, der angår dette spekulative område, er nogensinde blevet verificeret, og derfor vælger mange at starte kongerækken med Gorm den Gamle, da han og hans søn er de første, om hvem vi ved, at de har brugt ordet "Danmark" om deres riger.

Knud 1.

Et problem, med hensyn til hvilke konger der medregnes i rækken, er, at den første konge med navnet Knud normalt er benævnt som Knud "den anden" den Store. Grunden til det er, at siden Knud den Hellige, i et brev, kaldte sig selv for Knud den fjerde, er det blevet konvention at tælle tilbage fra ham. Enkelte påpeger dog også muligheden, at Knud den Hellige har ment, at han var Svend Estridsens fjerde søn.

Der er flere muligheder for, hvem Knud den 1. var:

Nogle håndskrifter af Adam af Bremens værk nævner en "Hardegon" inden Gorm den Gamle, hvilket af nogle er blevet udlagt som "Hardeknud". Nogle årbøger oversætter navnet på den danske konge Gnupa til Knud. Dette kan være rigtigt, da den samme rune på det tidspunkt stod for både g og k. I slutningen af 900-tallet er der en, som i Danelagen slår mønter med navnet Knud. I Snorre Sturlasons værk Heimskringla omtales en "Gorm Hardeknudsøn" (der normalt identificeres med Gorm den Gamle); denne Hardeknud kan muligvis identificeres som førnævnte "Hardegon". I Óláfs saga Tryggvasonar en mesta (Den større saga om Olav Tryggvason) omtales Gorm d. Gamle eksplicit som søn af Knud (1.)/Hardeknud (der også i islandsk tradition benævnes med variantnavnene Hordeknud, Horda Knud og Knud Haardbo). Ifølge denne tradition var Knud/Hardeknud angiveligt opkaldt efter en Knud den fundne, der dog ikke var konge af Danmark. Kongehuset omtaler i deres kongerække (under beskrivelsen af Gorm den Gamle) Adam af Bremens "Hardeknud" som Knud 1. Hardeknud, hvilket også nævnes i Gyldendals værk "Danmarkshistorien", så på trods af nogle modstridende beviser, anses han ofte for at være Knud 1.

Kongerækken

Danmark og Norge var nært forbundne i en periode på over 400 år. Her udstrækningen af det dansk-norske monarki omkring år 1800.

Kongerækken gælder disse områder:

• Kongeriger:
  • Danmark (Indtil 1380)
  • Danmark og Norge (1380-1389) (inkl. Færøerne, Island og Grønland)
  • Kalmarunionen (1389-1536) (Danmark, Norge (inkl. Færøerne, Island og Grønland) og Sverige (til 1523) (inkl. Finland)
  • Danmark-Norge (1536-1814) (inkl. Færøerne, Island og Grønland)
  • Danmark (Fra 1814) (inkl. Færøerne og Grønland og indtil 1918 Island)
  • Kongeriget Island (1918-1944)
• Hertugdømmer, fyrstendømmer og grevskaber:
  • Slesvig (indtil 1864)
  • Fyrstedømmet Rygien (1168-1259 & 1311-1325 (og 1814-1815))
  • Grevskabet Holsten (1448-1474)
  • Hertugdømmet Holsten (1474-1864) inklusive Ditmarsken (1559-1864)
  • Grevskabet Oldenburg (1667-1773) inklusive Delmenhorst
  • Hertugdømmet Lauenburg (1815-1864)

Jellingdynastiet

Uddybende artikel: Jellingdynastiet

Jellingdynastiet er opkaldt efter byen Jelling, hvor Gorm den Gamle havde et kongesæde. Kilderne og overleveringerne om dynastiets baggrund og grundlæggelse er indbyrdes modstridende, men fra og med Gorm den Gamles far Hardeknud, der nok selv regerede i starten af 900-tallet, er forskere og historikere nogenlunde enige om, at vi er på dynastisk og familiemæssig forholdsvis sikker grund. Hardeknud bliver nævnt af bl.a. krønikeskriverne Adam af Bremen og Snorri Sturluson. Alle danske konger fra og med Gorm den Gamle tilhører dette dynasti med undtagelse af Magnus den Gode.

Den Oldenborgske (og dermed også den Glücksburgske slægt) er således i genealogisk forstand en sidegren af Jellingdynastiet. Der er for så vidt muligt anvendt samtidige portrætter (hvor dette giver mening), men de fleste portrætter i afsnittet om Jellingdynastiet (frem til 1448) er ikke samtidige (pt. er 12 portrætter af Jellingdynastiets konger samtidige, 1 portræt (en buste) er en moderne rekonstruktion på baggrund af afdødes kranium, og 19 portrætter er ikke-samtidige, heraf er en del fra 1600-tallet) og kan ikke forventes at have nogen lighed med regenten.

Navn	Billede	Født	Tiltrådte	Fratrådte/Død	Begravet	Billede af gravsted
Hardeknud / (Knud 1.)	ikke-samtidigt	Engang i løbet af 800-tallet (ikke senere end 870'erne) Søn af ?	Ukendt	Engang i løbet af første tredjedel af 900-tallet	Ukendt
Gorm den Gamle	ikke-samtidigt	Slutningen af 800-tallet (evt. mellem 908 og 918.) Søn af Hardeknud	Ukendt (Nævnes første gang i 936)	Kan være død eller fratrådt i 958 eller 963 eller 964	Jelling (?) -------------------- Måske begravet vinteren 958/59 i Nordhøjen i Jelling, muligvis senere overflyttet til Jelling Kirke -------------------- eller Måske begravet i Jelling i 964 - Sydhøjen i Jelling, kaldet "Gorms Høj" synes opført i anledning af dødsfaldet -------------------- eller Måske begravet et ganske andet sted end Jelling	Gormshøj (i Jelling) ikke et gravsted Måske en mindehøj bærende afdødes navn
Harald Blåtand (egentlig Harald Gormsen)	ikke-samtidigt	Fødselsår: ca. 932 Søn af Gorm den Gamle og Thyra Dannebod	Konge 958/964 ved Gorm den Gamles død fungerede angiveligt som regent (eller medkonge ?) i nogle år af faderen Gorms alderdom (sandsynligvis 962-964)	Død efteråret (evt. 1. november) år 985 ca. 53 år gammel	Angiveligt (i følge Adam af Bremen) begravet i Roskilde Domkirke (En sådan grav er aldrig fundet i Roskilde) -------------------- Egentligt/oprindeligt nok begravet i Wiejkowo i Polen	Stenkrypten hvor Harald antages at ligge begravet ligger ret nærved kirken i Wiejkowo.
Svend Tveskæg	ikke-samtidigt	17. april 963 Søn eller stedsøn af Harald Blåtand og Tove (der måske tillige var kendt som Gunhild)	Konge 986 ved Toke Gormsens død	Død 3. februar 1014 i Lincoln i England 50 år gammel	Begravet først i York, senere flyttet til Trefoldighedskloster i Danmark "som han selv havde ladet opføre"
Harald 2.	ikke-samtidigt	Ca. 996/98 Søn af Svend Tveskæg og Gunhild af Polen	Konge 1014 ved Svend Tveskægs død	Død ca. 1018 ca. 20-22 år gammel	Ukendt
Knud den Store		Ca. 995 Søn af Svend Tveskæg og Gunhild af Polen	Konge 1019 efter Harald 2.'s død	Død 12. november 1035 i Shaftesbury i Dorset ca. 40 år gammel	Begravet i Domkirken i Winchester.
Hardeknud	ikke-samtidigt	1018 i England Søn af Knud den Store og Emma af Normandiet	Konge 1035 ved Knud den Stores død	Død 8. juni 1042 i England ca. 24 år gammel	Begravet i Domkirken i Winchester.	Gravsten fra 1661 for Hardeknud
Navn	Billede	Født	Tiltrådte	Fratrådte/Død	Begravet	Billede af gravsted

Norske kongeslægt (Harald Hårfagers efterslægt)

Da Hardeknud døde i 1042 blev Magnus den Gode, der siden 1035 havde været konge af Norge, tillige konge af Danmark. Han døde fem år senere. Magnus var den eneste danske konge af Hårfagerslægten (se norsk Wikipedia: Hårfageræten), og menes at være den eneste til ikke at nedstamme fra Gorm den Gamle eller dennes far Hardeknud.

Navn	Billede	Født	Tiltrådte	Fratrådte/Død	Begravet	Billede af gravsted
Magnus den Gode	ikke-samtidigt	1024 i Norge Søn af Olav den hellige og frillen Alvhild. Magnus var ikke kendt som værende efterkommer af Gorm den Gamle, men var muligvis en efterkommer af Harald Klak (dansk konge mellem 812 & 827)	Konge 1042 ved Hardeknuds død	Død 25. oktober 1047 på Sjælland ca. 23 år gammel	Nidarosdomen i Trondheim; selve graven er ikke blevet påvist ved udgravninger i kirken. En mindetavle er sat op i Nidarosdommen for de ni konger, der er begravet i kirken, herunder Magnus den Gode.	Til dagligt er stedet for graven umarkeret; her dog angivet med et krucifiks
Navn	Billede	Født	Tiltrådte	Fratrådte/Død	Begravet	Billede af gravsted

Jellingdynastiet (igen)

Alle danske monarker siden 1047 nedstammer fra Estrid.

Svend Estridsen var barnebarn af Svend Tveskæg gennem sin mor Estrid Svendsdatter. Da tronen derfor måtte passere gennem en kvinde for at nå til ham regnes Svend Estridsen og hans efterkommere for at være en sidegren af Jellingdynastiet. Svend Estridsens agnatiske efterkommere på den danske trone slutter i 1412 med Margrete 1., men alle senere monarker nedstammer så fra Svend Estridsen gennem forskellige kvindelige led. Det vil altså sige, at der foreligger en udbrudt række af danske monarker siden 1047, der alle nedstammer fra Estrid Svendsdatter, der ved sønnens regeringstiltrædelse i 1047 blev titulær dronning, den eneste gang dette er forekommet i danmarkshistorien.

Svend Estridsens afstamning på fædrene side var, Ulf, jarl af Skåne (far), Thorgils, skånsk stormand (farfar) og Bjørn, jarl og konge af Skåne i anden halvdel af 900-tallet (tipoldefar (farfar til Thorgils)). Via sin farfar Thorgils var Svend fætter til den engelske konge Harold II og den engelske dronning Edith.

De eneste personer i rækken af 'regenter' i Danmark, der kan være lidt tvivl om, hvorvidt disse nedstammer fra Svend Estridsen, er de holstenske grever Gerhard 3. og Johan "den Milde", der periodevis i 1320'erne og 1330'erne var pantelensherrer i Danmark og for Gerhards vedkommende tillige rigsforstander for en tid. Kilderne om disse grevers forfædre er ikke nødvendigvis helt entydige, men en del kunne dog tyde på, at Gerhard godt kan have været en efterkommer af Knud Lavard, Svend Estridsens barnebarn. Det kan dog i hvert fald fastslås, at såvel Gerhards som Johans hustruer og børn var efterkommere af Svend Estridsen.

Et mere komplet billede over, hvem der styrede landet i den tidlige middelalder eller hvem der kæmpede om eller bejlede efter magten i denne periode fordrer dog, at man foruden, hvem der var landets officielle konger, også kigger på, hvem der var med- eller modkonger, regenter og medregenter, rigsforstandere og tronprætendenter. En mere komplet liste over disse sammenvævede magtforhold i denne periode kan man finde her.

Navn	Billede	Født	Tiltrådte	Fratrådte/Død	Begravet	Billede af gravsted
Svend Estridsen		Ca. 1019 el. 1020 Søn af Ulf jarl og Estrid Svendsdatter	Konge 1047 ved Magnus den Godes død	Død 28. april 1076 på gården Søderup ved Aabenraa ca. 56-57 år gammel	Begravet i Roskilde Domkirke
Harald Hen	ikke-samtidigt	Ca.1040 el. 1041 Illegitim søn af Svend Estridsen	Konge 1076 ved Svend Estridsens død Udråbt til konge i 1076 på landstinget på Sjælland	Død 17. april 1080 39-40 år gammel	Begravet i Dalby Kirke i Skåne.	selve gravstedets placering er der ikke enighed om, men den mest gengivne formodning for kongens gravsted er denne niche
Knud den Hellige	ikke-samtidigt	Ca. 1042 el. 1043 Illegitim søn af Svend Estridsen	Konge 17. april 1080 ved Harald Hens død	Myrdet 10. juli 1086 i Odense 43-44 år gammel	Begravet i Sankt Knuds Kirke i Odense
Oluf Hunger	ikke-samtidigt	Ca. 1050 Illegitim søn af Svend Estridsen	Konge 10. juli 1086 ved Knud den Helliges død	Død 18. august 1095 ca. 45 år gammel	Begravelsessted er ukendt, men det antages af nogle at kunne være Domkirken i Lund
Erik Ejegod	ikke-samtidigt	Mellem 1055 og 1060 i Slangerup Illegitim søn af Svend Estridsen	Konge 18. august 1095 ved Oluf Hungers død	Død 10. juli 1103 på Cypern 43-48 år gammel	Begravet på Cypern. (Mindetavle)	Mindeplade - selve gravstedets placering er ikke længere kendt
Niels	ikke-samtidigt	Ca. 1065 Illegitim søn af Svend Estridsen	Konge 1104 ved buddet om Erik Ejegods død	Død 25. juni 1134 i Slesvig ca. 69 år gammel	Begravelsessted er ukendt, men det antages af nogle at kunne være Slesvig Domkirke
Erik Emune	ikke-samtidigt	Ca. 1090 Illegitim søn af Erik Ejegod	Konge 25. juni 1134 ved kong Niels død	Dræbt 18. september 1137 på tingmøde i Urnhoved ved Ribe ca. 47 år gammel	Begravet i Ribe Domkirke	Epitaf (1576) selve gravstedets placering er ikke længere kendt
Erik Lam	ikke-samtidigt	Født omkring 1100 eller 1110 eller 1120 Søn af Hakon Jyde (oldebarn af Magnus d. Gode) og Ragnhild (datter af Erik Ejegod)	Konge 1137 ved Erik Emunes død	1146 Abdicerede på grund af sygdom. Død 27. august 1146 i Odense mellem ca. 26 og 46 år gammel	Begravet i Sankt Knuds Kirke i Odense	selve gravstedets placering er ikke længere kendt
Svend Grathe	ikke-samtidigt	Ca. 1125 Illegitim søn af Erik Emune og frillen Thunna	Medkonge med Knud 5. og Valdemar den Store Konge på Sjælland 1146 ved Erik Lams død i opposition mod Knud 5.	Dræbt 23. oktober 1157 ved Hauge Sø af en bonde efter Slaget på Grathe Hede mod Valdemar den Store ca. 32 år gammel	Begravet ved Hauge Sø	Thor Langes stenkors ved Hauge Sø
Knud 5.		Ca. 1125 el. 1129 Søn af Magnus den Stærke og Rikissa af Polen	Medkonge med Svend Grathe og Valdemar den Store Konge i Jylland 1146 ved Erik Lams død i opposition mod Svend Grathe.	Dræbt 9. august 1157 af Svend Grathe i Roskilde ca. 28-32 år gammel	Begravelsessted er ukendt, men det antages af nogle at kunne være Roskilde Domkirke
Valdemar den Store	ikke-samtidigt	14. januar 1131 Søn af Knud Lavard og Ingeborg af Novgorod	Medkonge med Knud 5. og Svend Grathe Medkonge fra 1154 I opposition til især Svend Grathe Konge over hele Danmark 23. oktober 1157 ved Svend Grathes død	Død 12. maj 1182 i Vordingborg 51 år gammel	Begravet i Sankt Bendts Kirke i Ringsted
Knud 6.		1162 el. 1163 Søn af Valdemar den Store og Sofia af Minsk	Konge 12. maj 1182 ved Valdemar den Stores død	Død 12. november 1202 39-40 år gammel	Begravet i Sankt Bendts Kirke i Ringsted
Valdemar Sejr		9. maj, 21. juni eller 28. juni 1170 Søn af Valdemar den Store og Sofia af Minsk	Konge 12. november 1202 ved Knud 6.'s død	Død 27. eller 28. marts 1241 i Vordingborg 70 år gammel	Begravet i Sankt Bendts Kirke i Ringsted
Erik Plovpenning		1216 Søn af Valdemar Sejr og Berengária af Portugal	Medkonge fra 1232 og enekonge fra 28. marts 1241 ved Valdemar Sejrs død	Dræbt 9. eller 10. august 1250 på foranledning af Abel i Slesvig ca. 34 år gammel	Begravet i Sankt Bendts Kirke i Ringsted
Abel	ikke-samtidigt	Ca. 1218 Søn af Valdemar Sejr og Berengária af Portugal	Konge 1. november 1250 hyldet på landstinget i Viborg	Dræbt 29. juni 1252 på Ejderstedt ca. 34 år gammel	Først begravet i Slesvig Domkirke siden i eller nær Pøl Hegn nord for Gottorp Slot	Mindesten for Abel placeret ikke så langt fra, hvor man mener han kan være begravet
Christoffer 1.	ikke-samtidigt	1219 Søn af Valdemar Sejr og Berengária af Portugal	Konge 29. juni 1252 ved Abels død	Død 29. maj 1259 ca. 40 år gammel	Begravet i Ribe Domkirke
Erik Klipping		1249 på Lolland Søn af Christoffer 1. og Margrete Sambiria	Konge 29. maj 1259 ved Christoffer 1.'s død	Dræbt 22. november 1286 i Finderup i Jylland ca. 37 år gammel	Begravet i Viborg Domkirke
Erik Menved		1274 Søn af Erik Klipping og Agnes af Brandenburg	Konge 22. november 1286 ved Erik Klippings død	Død 13. november 1319 ca. 45 år gammel	Begravet i Sankt Bendts Kirke i Ringsted
Christoffer 2.		29. september 1276 Søn af Erik Klipping og Agnes af Brandenburg	Konge 1. periode 25. januar 1320 hyldet på landstinget i Viborg efter at Erik Menved var død	Afsat 1326
Valdemar 3.	ikke-samtidigt	1314 eller 1315 Søn af Erik 2. af Sønderjylland og Adelheid af Holsten-Rendsburg	Konge 7. juni 1326 Hyldet på landstinget i Viborg som marionetkonge efter Christoffer 2.'s afsættelse	Abdicerede, 1329 som 15-16 årig Død ca. 1364 49-50 år gammel	Ukendt
Christoffer 2.			Konge 2. periode 1329 efter Valdemar 3.s abdikation	Død 2. august 1332 i Nykøbing Falster 55 år gammel	Begravet i Sorø Klosterkirke
Den kongeløse tid - Danmark er pantsat til de Holstenske grever (Gerhard 3. & Johan "den Milde") m.fl. i perioden 1332–1340.
Valdemar Atterdag		Ca. 1320 el. 1321 Søn af Christoffer 2. og Eufemia af Pommern	Udråbt til konge 23. juni 1340 på Viborg landsting	Død 24. oktober 1375 på Gurre Slot ved Helsingør 54-55 år gammel	Begravet i Sorø Klosterkirke
Oluf 2.	ikke-samtidigt	December 1370 Søn af Valdemar Atterdags datter Margrete 1. og Håkon 6.	Konge 3. maj 1376 efter Valdemar Atterdags død	Død 3. august 1387 på Falsterbohus 16 år gammel	Begravet i Sorø Klosterkirke
Margrete 1.		Forår 1353 på Søborg Slot. Datter af Valdemar Atterdag og Helvig af Slesvig	Formynder for Olav Håkonsson fra 3. maj 1376. Regent 10. august 1387 efter Olavs død. Fra 24. januar 1396 samregent med Erik af Pommern	Død 28. oktober 1412 (af pest ?) på sit skib i havnen i Flensborg 59 år gammel	Begravet i Roskilde Domkirke
Erik af Pommern		1382 Søn af hertug Vartislav 7. af Pommern og Maria af Mecklenburg	Konge fra 24. januar 1396 (samregent med Margrete). Regent alene fra 28. oktober 1412 efter hendes død	Afsat og forvist 23. juni 1439 Død 3. maj 1459 i Pommern ca. 77 år gammel	Begravet i Vor Frue Kirke i Darłowo, Polen
Christoffer af Bayern		26. februar 1416 eller 1418 Søn af hertug Johan af Pfalz og Erik af Pommerns søster Katarina af Pommern	Konge 9. april 1440 valgt efter kong Eriks afsættelse	Død 6. januar 1448 i Helsingborg i Skåne 31-32 år gammel	Begravet i Roskilde Domkirke	gravstedets placering er ikke længere kendt med bestemthed
Navn	Billede	Født	Tiltrådte	Fratrådte/Død	Begravet	Billede af gravsted

Huset Oldenborg

Uddybende artikel: Oldenborgske slægt

I løbet af 1300-tallet smeltede de danske, norske og svenske kongelinjer sammen i Erik af Pommern, der i 1397 blev kronet som konge af Kalmarunionen (Danmark, Norge og Sverige). Men da hans efterfølger, Christoffer af Bayern døde barnløs i 1448 var der ingen nærtbeslægtede arvinger, og Kalmarunionens fremtid var ustabil. Det danske rigsråd besluttede sig for at tilbyde grev Adolf 8. af Holsten kronen, for da han både var efterkommer af Erik Klipping (af Danmark), Håkon 5. Magnusson (af Norge) og Magnus Ladelås (af Sverige) kunne han blive konge i alle tre riger.

Adolf sagde dog nej til tronen, og tilbød i stedet sin søstersøn Christian som konge. Herefter besteg Christian den danske trone som Christian 1. Svenskerne havde dog i mellemtiden valgt Karl Knutsson som konge, og fik Karl indsat som konge i Norge. Efter en del diplomatiske forhandlinger og krigstogter lykkedes det dog Christian at blive konge i Norge og senere i Sverige. Men forholdet til Sverige var spændt, og i 1523 brød unionen sammen.

Navn	Billede	Født	Tiltrådte	Fratrådte/Død	Begravet	Billede af gravsted
Christian 1.		1426 Søn af grev Didrik den Lykkelige af Oldenburg og Hedevig af Holsten	Konge 1. september 1448 valgt efter kong Christoffer af Bayerns død	Død 21. maj 1481 på Københavns Slot 55 år gammel	Begravet i Christian 1.'s kapel i Roskilde Domkirke
Hans		2. februar 1455 på Aalborghus Slot i Ålborg Søn af Christian 1. og Dorothea af Brandenburg	Konge 21. maj 1481 ved Christian 1.'s død	Død 20. februar 1513 på Aalborghus Slot 58 år gammel	Begravet i Graabrødre Klosterkirke, senere overført til Sankt Knuds Kirke, begge i Odense
Christian 2.		1. juli 1481 på Nyborg Slot i Nyborg Søn af kong Hans og Christine af Sachsen	Konge 20. februar 1513 ved kong Hans' død	Forlod København og Danmark 13. april 1523 Død 25. januar 1559 77 år gammel i fængsel på Kalundborg Slot på Sjælland	Begravet i Sankt Knuds Kirke i Odense
Frederik 1.		7. oktober 1471 på Haderslevhus Søn af Christian 1. og Dorothea af Brandenburg	Konge 13. april 1523 efter Christian 2. havde forladt landet	Død 10. april 1533 på Gottorp Slot 61 år gammel	Begravet i Slesvig Domkirke
Christian 3.		12. august 1503 på Gottorp Slot Søn af Frederik 1. og Anna af Brandenburg	Valgt til konge 4. juli 1534 året efter Frederik 1.'s død	Død 1. januar 1559 på Koldinghus i Kolding 55 år gammel	Begravet i Christian 1.'s kapel i Roskilde Domkirke
Frederik 2.		1. juli 1534 på Haderslevhus Søn af Christian 3. og Dorothea af Sachsen-Lauenburg	Konge 1. januar 1559 ved Christian 3.'s død	Død 4. april 1588 i Antvorskov Kloster 53 år gammel	Begravet i Christian 1.'s kapel i Roskilde Domkirke
Christian 4.		12. april 1577 på Frederiksborg Slot Søn af Frederik 2. og Sophie af Mecklenburg	Konge 4. april 1588 ved Frederik 2.'s død	Død 28. februar 1648 på Rosenborg Slot 70 år gammel	Begravet i Christian 4.'s kapel i Roskilde Domkirke
Frederik 3.		18. marts 1609 på Haderslevhus Søn af Christian 4. og Anna Cathrine af Brandenburg	Konge 6. juli 1648 efter Christian 4.'s død	Død 9. februar 1670 på Københavns Slot 60 år gammel	Begravet i Christian 4.'s kapel i Roskilde Domkirke
Christian 5.		15. april 1646 på Duborg Slot i Flensborg Søn af Frederik 3. og Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg	Konge 9. februar 1670 ved Fredrik 3.'s død	Død 25. august 1699 på Københavns Slot 53 år gammel som følge af en jagtulykke året forinden	Begravet i højkoret i Roskilde Domkirke
Frederik 4.		11. oktober 1671 på Københavns Slot Søn af Christian 5. og Charlotte Amalie af Hessen-Kassel	Konge 25. august 1699 ved Christian 5.'s død	Død 12. oktober 1730 på Odense Slot 59 år gammel	Begravet i højkoret i Roskilde Domkirke
Christian 6.		30. november 1699 på Københavns Slot Søn af Frederik 4. og Louise af Mecklenburg-Güstrow	Konge 12. oktober 1730 ved Frederik 4.'s død	Død 6. august 1746 på Hirschholm Slot 46 år gammel	Begravet i Frederik 5.'s kapel i Roskilde Domkirke
Frederik 5.		31. marts 1723 på Københavns Slot Søn af Christian 6. og Sophie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach	Konge 6. august 1746 ved Christian 6.'s død	Død 14. januar 1766 på Christiansborg Slot i København 42 år gammel	Begravet i Frederik 5.'s kapel i Roskilde Domkirke
Christian 7.		29. januar 1749 på Christiansborg Slot Søn af Frederik 5. og Louise af Storbritannien	Konge 14. januar 1766 ved Fredrik 5.'s død	Død 13. marts 1808 i Rendsborg 59 år gammel	Begravet i Frederik 5.'s kapel i Roskilde Domkirke
Frederik 6.		28. januar 1768 på Christiansborg Slot Søn af Christian 7. og Caroline Mathilde af Storbritannien	Regent 14. april 1784 ved Christian 7.'s sygdom Konge 13. marts 1808 ved dennes død	Død 3. december 1839 på Amalienborg i København 71 år gammel	Begravet i Frederik 5.'s kapel i Roskilde Domkirke
Christian 8.		18. september 1786 på Christiansborg Slot Søn af Arveprins Frederik og Sophie Frederikke af Mecklenburg-Schwerin	Konge 3. december 1839 ved Frederik 6.'s død	Død 20. januar 1848 på Amalienborg 61 år gammel	Begravet i Frederik 5.'s kapel i Roskilde Domkirke
Frederik 7.		6. oktober 1808 på Amalienborg Søn af Christian 8. og Charlotte Frederikke af Mecklenburg-Schwerin	Konge 20. januar 1848 ved Christian 8.'s død	Død 15. november 1863 i Glücksborg 55 år gammel	Begravet i Frederik 5.'s kapel i Roskilde Domkirke
Navn	Billede	Født	Tiltrådte	Fratrådte/Død	Begravet	Billede af gravsted

Huset Glücksborg

Uddybende artikel: Glücksburgske slægt

I midten af 1800-tallet var der krise i den danske tronfølge. Kongen, Frederik 7. havde ingen børn, og kongens farbror Arveprins Ferdinand havde heller ingen børn (født indenfor ægteskabet). Man tilbød derefter tronfølgerembedet til Frederik af Hessen, søn af kongens faster Louise Charlotte af Danmark og oldebarn af Frederik 5., men han sagde nej, til fordel for sin søster, Louise af Hessen-Kassel. Louise gav dog også afkald på sit krav og henviste i stedet til sin mand, Christian af Glücksburg, der var oldebarn af Frederik 5. og nedstammede i direkte mandlig linje fra Christian 3.

I 1845 døde Frederik af Hessen, og i 1863 døde arveprins Ferdinand. Da Frederik 7. døde et halvt års tid senere, kunne Christian af Glücksburg derfor bestige tronen som Christian 9.

Navn	Billede	Født	Tiltrådte	Årsag til tronskifte	Død	Begravet	Billede af gravsted
Christian 9.		8. april 1818 på Gottorp Slot Søn af hertug Vilhelm af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg og Louise Karoline af Hessen-Kassel	Konge 15. november 1863 efter Frederik 7.'s død	Død	Død 29. januar 1906 på Amalienborg slot 87 år gammel	Begravet i Christian 9.'s kapel i Roskilde Domkirke
Frederik 8.		3. juni 1843 i Det Gule Palæ i København Søn af Christian 9. og Louise af Hessen-Kassel	Konge 29. januar 1906 ved Christian 9.'s død	Død	Død 14. maj 1912 i Hamborg 68 år gammel	Begravet i Christian 9.'s kapel i Roskilde Domkirke
Christian 10.		26. september 1870 på Charlottenlund Slot Søn af Frederik 8. og Louise af Sverige-Norge	Konge 14. maj 1912 ved Frederik 8.'s død	Død	Død 20. april 1947 på Amalienborg slot 76 år gammel	Begravet i Christian 9.'s kapel i Roskilde Domkirke
Frederik 9.		11. marts 1899 på Sorgenfri Slot Søn af Christian 10. og Dronning Alexandrine	Konge 20. april 1947 ved Christian 10.'s død	Død	Død 14. januar 1972 i København 72 år gammel	Begravet på Frederik 9.'s begravelsesplads ved Roskilde Domkirke
Margrethe 2.		16. april 1940 på Amalienborg Datter af Frederik 9. og Dronning Ingrid	Regerende dronning 14. januar 1972 ved Frederik 9.'s død	Abdicering (14. januar 2024)
Frederik 10.		26. maj 1968 på Rigshospitalet Søn af Margrethe 2. og Prins Henrik	14. januar 2024
Navn	Billede	Født	Tiltrådte	Årsag til tronskifte	Død	Begravet	Billede af gravsted

Tronfølger

Navn	Billede	Født	Tronfølger siden	Myndig
Kronprins Christian		15. oktober 2005 på Rigshospitalet søn af Frederik 10. og Dronning Mary	14. januar 2024	15.10.2023
Navn	Billede	Født	Tronfølger siden	Myndig

Tronfølgen (udover tronfølgeren)

Navn	Billede	Født	Myndig	Fulde navn
Prinsesse Isabella		21. april 2007 på Rigshospitalet datter af kong Frederik og dronning Mary		Isabella Henrietta Ingrid Margrethe
Prins Vincent		8. januar 2011 på Rigshospitalet søn af kong Frederik og dronning Mary		Vincent Frederik Minik Alexander
Prinsesse Josephine		8. januar 2011 på Rigshospitalet datter af kong Frederik og dronning Mary		Josephine Sophia Ivalo Mathilda
Prins Joachim		7. juni 1969 på Rigshospitalet søn af Margrethe 2. og Prins Henrik	07.06.1987	Joachim Holger Waldemar Christian
Nikolai, greve af Monpezat		28. august 1999 på Rigshospitalet søn af Prins Joachim og Grevinde Alexandra	28.08.2017	Nikolai William Alexander Frederik
Felix, greve af Monpezat		22. juli 2002 på Rigshospitalet søn af Prins Joachim og Grevinde Alexandra	22.07.2020	Felix Henrik Valdemar Christian
Henrik, greve af Monpezat		4. maj 2009 på Rigshospitalet søn af Prins Joachim og Prinsesse Marie		Henrik Carl Joachim Alain
Athena, komtesse af Monpezat		24. januar 2012 på Rigshospitalet datter af Prins Joachim og Prinsesse Marie		Athena Marguerite Françoise Marie
Prinsesse Benedikte		29. april 1944 på Amalienborg Slot datter af Frederik 9. og dronning Ingrid	29.04.1962	Benedikte Astrid Ingeborg Ingrid

Efter regeringstid

Den ældre Christian 4. Danmarks hidtidigt længst regerende monark. Malet af Karel van Mander III. Portrætsamlingen på Frederiksborg Slot.	Frederik 6. var Danmarks næstlængste regerende monark, hvis man tæller hans regeringstid som kronprinsregent med.
Christian 9. var Den Glücksburgske slægts længst regerende mandlige monark og den fjerdelængst regerende danske monark.	Erik af Pommern var Den længst regerende monark før den oldenborgske slægt kom på tronen. Han var konge af Danmark, Norge og Sverige.
Christian 7. var en af Danmarks længst regerende monarker, men i slutningen af perioden regerede hans søn Frederik 6. på hans vegne.	Den tidligere monark, Margrethe 2., ligger som nr. 3 på listen og har regeret i mere end 50 år. Som myndig regerende monark har hun den længste regeringstid af alle.
Valdemar Sejr regerede meget længe, selvom han blev konge efter sin ældre bror Knud 6.	Christian 10. kom til at regere mere end 30 år, da hans far døde efter kun få år som konge.
Valdemar Atterdag blev konge som meget ung og kom til at regere i lidt over 35 år	Margrete 1., Danmarks første kvindelige monark regerede i mere end 35 år, heraf nogle år som regent for sin søn.
Oluf 2. besad kongeværdigheden i godt 11 år og er dermed måske den længst regerende af de konger, der døde før de fyldte 30 år	Anulo (eller Ring) var kun konge ganske kort tid i året 812 og faldt i et slag dette år mod en anden udfordrer til tronen.

Dette er en liste over de danske monarkers regeringstider. Der har været en del borgerkrige i den danske kongerækkes historie og flere kongemord, hvilket, nogle steder, har ført til en del temmelig lave regeringslængder; de nederste på listen regerede mindre end et år, mens Christian 4. regerede næsten 60 år. Den gennemsnitlige regeringstid ligger på ca. 20 år.

Listen kan sorteres efter navn, regeringstid og regeringsperiode.

Navn	Regeringstid	Regeringsperiode
Christian 4.	59 år og 330 dage (51 år og 195 dage)	1588-04-044. april 1588 – 1648-02-2828. februar 1648 (1596-08-1717. august 1596 – 1648-02-2828. februar 1648)
Frederik 6.	55 år og 233 dage (31 år og 265 dage)	1784-04-1414. april 1784 – 1839-12-033. december 1839 (1808-03-1313. marts 1808 – 1839-12-033. december 1839)
Margrethe 2.	52 år og 0 dage	1972-01-1414. januar 1972 – 14. januar 2024
Erik af Pommern	43 år og 180 dage	1396-01-2424. januar 1396 – 1439-06-2323. juni 1439
Christian 9.	42 år og 75 dage	1863-11-1515. november 1863 – 1906-01-2929. januar 1906
Christian 7.	42 år og 59 dage	1766-01-1414. januar 1766 – 1808-03-1313. marts 1808
Horik 1. (Erik 1.)	40  ca. 40 år	0814 813/814 – 854
Valdemar Sejr	38 år og 156 dage	1202-10-2323. oktober 1202 – 1241-03-2828. marts 1241
Margrete 1.	36 år og 178 dage (25 år og 79 dage)	1376-05-033. maj 1376 – 1412-10-2828. oktober 1412 (1387-08-1010. august 1387 – 1412-10-2828. oktober 1412)
Valdemar Atterdag	35 år og 185 dage	1340-04-2222. april 1340 – 1375-10-2424. oktober 1375
Christian 10.	34 år og 341 dage	1912-05-1414. maj 1912 – 1947-04-2020. april 1947
Erik Menved	32 år og 356 dage	1286-11-2222. november 1286 – 1319-11-1313. november 1319
Christian 1.	32 år og 262 dage	1448-09-011. september 1448 – 1481-05-2121. maj 1481
Hans	31 år og 275 dage	1481-05-2121. maj 1481 – 1513-02-2020. februar 1513
Frederik 4.	31 år og 04 dage 31 år og 48 dage	1699-08-2525. august 1699 – 1730-10-1212. oktober 1730
Niels	30  29/30 år	1104 – 1134-06-2525. juni 1134
Christian 5.	29 år og 197 dage	1670-02-099. februar 1670 – 1699-08-2525. august 1699
Frederik 2.	29 år og 094 dage 29 år og 94 dage	1559-01-011. januar 1559 – 1588-04-044. april 1588
Svend Estridsen	28  28 år	1047 – 1076-04-2828. april 1076
Svend Tveskæg	28  26/27/28 år	0985 985/86/87 – 1014-02-033. februar 1014
Valdemar den Store	28  27/28 år	1154 1154 – 1182-05-1212. maj 1182
Erik Klipping	27 år og 177 dage	1259-05-2929. maj 1259 – 1286-11-2222. november 1286
Frederik 9.	24 år og 269 dage	1947-04-2020. april 1947 – 1972-01-1414. januar 1972
Christian 3.	24 år og 181 dage	1534-07-044. juli 1534 – 1559-01-011. januar 1559
Gorm den Gamle	22  22+ år	0936 Før 936 – 958/964
Frederik 3.	21 år og 218 dage	1648-07-066. juli 1648 – 1670-02-099. februar 1670
Harald Blåtand	21 21/22/23 år (28 27/28/29 år)	0964 962/63/64 – ca. 985/86/87 (0958 958 – ca. 985/86/87)
Knud 6.	20 år og 184 dage	1182-05-1212. maj 1182 – 1202-11-1212. november 1202
Frederik 5.	19 år og 161 dage	1746-08-066. august 1746 – 1766-01-1414. januar 1766
Knud den Store	16  16 år	1019 – 1035-11-1212. november 1035
Valdemar den Unge	16  16 år	1215 – 1231-11-2828. november 1231
Christian 6.	15 år og 298 dage	1730-10-1212. oktober 1730 – 1746-08-066. august 1746
Frederik 7.	15 år og 299 dage	1848-01-2020. januar 1848 – 1863-11-1515. november 1863
Knud Danaást	15  15 år	0947 947 – 0962-10-1717. oktober 962
Svend Grathe	11 år og x 11 år	1146 – 1157-10-2323. oktober 1157
Oluf Håkonsen	11 år og 92 dage	1376-05-033. maj 1376 – 1387-08-033. august 1387
Knud 5.	10 år og 6 10 år	1146 – 1157-08-099. august 1157
Christian 2.	10 år og 52 dage	1513-02-2020. februar 1513 – 1523-04-1313. april 1523
Frederik 1.	09 9 år og 362 dage	1523-04-1313. april 1523 – 1533-04-1010. april 1533
Christoffer 2.	09 år og 295 dage 9 år og 295 dage	1320-01-2525. januar 1320 – 1326-06-077. juni 1326 1329-02-2323. februar 1329 – 1332-08-022. august 1332
Erik Plovpenning	09 9 år og 135 dage	1241-03-2828. marts 1241 – 1250-08-1010. august 1250
Oluf Hunger	09 år og 039 dage 9 år og 39 dage	1086-07-1010. juli 1086 – 1095-08-1818. august 1095
Erik Lam	08 år og 49 dage 8 år	1137-09-1818. september 1137 – 1146
Christian 8.	08 år og 48 dage 8 år og 48 dage	1839-12-033. december 1839 – 1848-01-2020. januar 1848
Erik Ejegod	07 7 år og 326 dage	1095-08-1818. august 1095 – 1103-07-1010. juli 1103
Christoffer af Bayern	07 7 år og 272 dage	1440-04-099. april 1440 – 1448-01-066. januar 1448
Christoffer 1.	07 6 år og 334 dage	1252-06-2929. juni 1252 – 1259-05-2929. maj 1259
Hardeknud	06 år og 207 dage 6 år og 208 dage	1035-11-1212. november 1035 – 1042-06-088. juni 1042
Frederik 8.	06 år og 206 dage 6 år og 106 dage	1906-01-2929. januar 1906 – 1912-05-1414. maj 1912
Knud den Hellige	06 år og 084 dage 6 år og 84 dage	1080-04-1717. april 1080 – 1086-07-1010. juli 1086
Magnus den Gode	05 5 år og 139 dage	1042-06-088. juni 1042 – 1047-10-2525. oktober 1047
Harald 2.	04 4 år	1014-02-033. februar 1014 – 1018
Harald Hen	04 3 år og 355 dage	1076-04-2828. april 1076 – 1080-04-1717. april 1080
Erik Emune	03 3 år og 85 dage	1134-06-2525. juni 1134 – 1137-09-1818. september 1137
Valdemar 3.	02 2 år og 261 dage	1326-06-077. juni 1326 – 1329-02-2323. februar 1329
Hemming	02  2 år	0810 810 – 812
Abel	01 1 år og 241 dage	1250-11-011. november 1250 – 1252-06-2929. juni 1252
Reginfred	01  1 år	0813 812 – 813
Harald Kesja	00.5  et halvt års tid (eller lidt mere)	1134 1134 – 1135
Toke	00.5  et halvt års tid (eller lidt mere)	0985 985 – 986
Ring eller Anulo	00.3  nogle måneder (eller kortere)	0812 812 – 812
Magnus den Stærke	00.2 0 år og 50 dage	1134-04-1515. april 1134 – 1134-06-044. juni 1134

Stamtræ

Uddybende artikel: Stamtræ over kongerækken

Stamtræet omfatter alle danske regenter og medlemmerne af den danske tronfølge

Danske regenter er angivet med fed skrift og konger af andre lande er markeret med kursiv skrift. Der er kun angivet ægtefæller til personer, der var forældre og/eller bedsteforældre til senere konger. Børn, der aldrig nåede voksenalderen er ikke medtaget (børnebørn til Margrethe II er dog medtaget uanset alder).

Stamtræet er baseret på biografierne i Dansk Biografisk Leksikon.

Jellingdynastiet

Den norske Magnus den Gode (dansk konge 1042-1047) tilhørte ikke Jellingdynastiet.

Hardeknud

Gorm den Gamle

Thyra Dannebod

Knud Danaast

Gunhild

Harald Blåtand

Tove

Toke Gormsen

Gunhild

Thyra

Gunhild af Polen

Svend Tveskæg

Sigrid Storråde

Sigurd Syr

Åsta

Harald Grenske

Harald 2.

Ælfgifu

Knud den Store

Emma

Ulf Jarl

Estrid

Harald Hårderåde

Olav den Hellige

Astrid

Harald Harefod

Svend Knutsson

Gunhild

Hardeknud

Asbjørn

Gunhild

Svend Estridsen

Thora

Magnus den Gode

Svend Korsfarer

Harald Hen

Sigrid

Knud den Hellige

Oluf Hunger

Erik Ejegod

Dronning Bodil

Benedikt

Bjørn

Svend

Gorm

Thorgils

Ubbe

Niels

Margrete Fredkulla

Knud Magnus

Harald Kesja

Hakon Jyde

Ragnhild

Benedikt

Erik Emune

Thunna

Knud Lavard

Ingeborg

Magnus den Stærke

Richiza

Inge

Erik Lam

Svend Grathe

Kirsten

Tove

Valdemar den Store

Sofia

Knud 5.

Christoffer af Slesvig

Ingeborg

Knud 6.

Richiza

Dronning Dagmar

Valdemar Sejr

Berengária af Portugal

Helene

Sophie

Valdemar den Unge

Knud Hertug

Niels af Halland

Erik Plovpenning

Abel

Mechtilde

Christoffer 1.

Margrete Sambiria

Sophie

Valdemar 3. af Slesvig

Erik

Margrete af Rügen

Abel

Erik Klipping

Agnes af Brandenburg

Mechtilde

Erik

Valdemar 4. af Slesvig

Elisabeth af Lauenburg

Erik Menved

Christoffer 2.

Eufemia af Pommern

Margrete

Nicolaus af Werle

Richiza

Erik 2. af Sønderjylland

Adelheid af Holsten

Erik

Otto

Margrete

Valdemar Atterdag

Johan af Werle

Gerhard 3. af Holsten

Sophie

Valdemar 3.

Dronning Helvig

Christoffer af Lolland

Margrete

Henrik af Mecklenburg

Ingeborg

Håkon 6.

Margrete 1.

Mathilde

Henrik 2. af Holsten

Ingeborg

Klaus

Adolf

Albrecht 2. af Holsten

Vratislav 7. af Pommern

Maria

Ingeborg

Datter

Oluf 2.

Mathilde

Gerhard 6. af Holsten

Elisabeth

Albrecht 2. af Holsten

Henrik 3. af Holsten

Erik af Pommern

Johann 1. af Neumarkt

Katarina

Henrik 4. af Holsten

Ingeborg

Didrik den Lykkelige

Hedevig

Adolf 8. af Holsten

Gerhard 7. af Holsten

Christoffer af Bayern

Adelheid

Christian 1.

Moritz 5. af Oldenburg

Gerhard den Modige

Oldenborgske slægt

Christian 1.

Dorothea af Brandenburg

Hans

Christine af Sachsen

Margrete

Anna af Brandenburg

Frederik 1.

Sophie af Pommern

Christian 2.

Elisabeth af Habsburg

Elisabeth

Christian 3.

Dorothea af Lauenburg

Dorothea

Hans den Ældre

Elisabeth

Adolf af Gottorp

Frederik

Dorothea

Christine

Anna

Frederik 2.

Sophie af Mecklenburg

Magnus af Øsel

Elisabeth af Grubenhagen

Hans den Yngre

Agnes Hedvig af Anhalt

Elisabeth

Anna

Christian 4.

Anna Cathrine af Brandenburg

Ulrik

Augusta

Hedevig

Hans

Christian af Ærø

Alexander af Sønderborg

Dorothea af Schwarzburg

Frederik af Nordborg

Hans Adolf af Nordborg

Philip af Glücksburg

Joachim Ernst af Plön

Prins Christian

Frederik 3.

Sophie Amalie af Braunschweig

Ulrik

Hans Christian af Sønderborg

Alexander Henrik af Sønderborg

Ernst Günther 1. af Augustenborg

Georg Frederik af Sønderborg

Sidonia af Delmenhorst

August Philip af Beck

Marie Sybille af Saarbrücken

Sophie Katharina

Philip Ludvig af Wiesenburg

Christian 5.

Charlotte Amalie af Hessen-Kassel

Anna Sophie

Frederikke Amalie

Vilhelmine Ernestine

Ulrikke Elenora

Prins Jørgen

Sophie Louise

August af Beck

Frederik Ludvig af Beck

Louise Charlotte

Dorothea Amalia

Sofie Elisabeth

Sophie Eleonore

Maximilian Wilhelm

Anton Günther

Frederik 4.

Louise af Güstrow

Christian

Sophie Hedevig

Carl

Christian 6.

Sophie Magdalene af Kulmbach

Charlotte Amalie

Peter August Frederik af Beck

Sophie af Phillipsthal

Louise af Storbritannien

Frederik 5.

Juliane Marie af Wolfenbüttel

Prinsesse Louise

Karl Anton August

Frederikke von Dohna

Christian 7.

Caroline Mathilde af Storbritannien

Sophie Magdalene

Vilhelmine Caroline

Carl af Hessen-Kassel

Louise

Arveprins Frederik

Sophie Frederikke af Schwerin

Frederik Karl Ludvig

Frederikke

Frederik 6.

Marie Sophie Frederikke af Hessen-Kassel

Frederik af Hessen-Kassel

Juliane

Christian af Hessen-Kassel

Louise Karoline

Christian 8.

Charlotte Frederikke

Vilhelm 10. af Hessen-Kassel

Louise Charlotte

Arveprins Ferdinand

Frederikke

Louise

Vilhelm af Glücksburg

Caroline

Vilhelmine Marie

Frederik 7.

Marie

Louise

Frederik af Hessen-Kassel

Augusta

Marie

Frederikke

Carl af Glücksburg

Frederik af Glücksburg

Vilhelm af Glücksburg

Christian 9.

Louise

Julius af Glücksburg

Hans af Glücksburg

Nikolaus af Glücksburg

Glücksburgske slægt

Christian 9.

Louise

Frederik 8.

Louise

Dronning Alexandra

Georg 1. af Grækenland

Kejserinde Dagmar

Prinsesse Thyra

Prins Valdemar

Christian 10.

Alexandrine

Haakon 7. af Norge

Prinsesse Louise

Prins Harald

Helena af Glücksburg

Prinsesse Ingeborg

Prinsesse Thyra

Prins Gustav

Prinsesse Dagmar

Frederik 9.

Ingrid

Arveprins Knud

Caroline-Mathilde

Prinsesse Feodora

Prinsesse Alexandrine-Louise

Prins Gorm

Oluf af Rosenborg

Henrik

Margrethe 2.

Prinsesse Benedikte

Dronning Anne-Marie

Prinsesse Elisabeth

Ingolf af Rosenborg

Christian af Rosenborg

Frederik 10.

Mary

Alexandra

Prins Joachim

Marie

Kronprins Christian

Prinsesse Isabella

Prins Vincent

Prinsesse Josephine

Prins Nikolai

Prins Felix

Prins Henrik

Prinsesse Athena

Tronprætendenter

Harald Hårderåde, norsk konge, stræbte i 17 år (1047-64) efter den danske trone.

Foruden de, der har besiddet formel kongemagt i Danmark i kortere eller længere tid (fra 1½ måned til næsten 60 år), så har der været adskillige andre, der i perioder har gjort krav på eller aspireret til den danske trone på forskellig vis.

Nogle af de første tronprætendenter, vi kender til i danmarkshistorien, gør sig gældende i 810'erne, hvor der var mange hurtige tronskift i perioden 812-814.

Nogle tronprætendenter lykkedes efter et antal forsøg med at blive konger f.eks. Svend Estridsen, men for de fleste af dem, vi vil betegne som tronprætendenter, forblev ambitionen om en titel som konge af Danmark uopfyldt.

Der findes vist ingen samlet oversigt over alle mulige tronprætendenter til den danske trone gennem tiden, men en væsentlig del af dem, der har været tale om, kan findes her.

Den regerende danske monarks afstamning

De fleste monarkier i det 21. århundrede baserer sig på princippet om, at monarkens rolle er arvelig, og at de skiftende monarker derfor helst skal tilhøre den samme slægt. Enkelte monarkier, som f.eks. Malaysia og Vatikanet er dog valgmonarkier, hvorfor der ikke er en given slægtsmæssig forbindelse mellem de skiftende statsoverhoveder.

I Danmark har langt de fleste regenter, der har fulgt efter hinanden, tilhørt den samme slægt eller haft en fælles afstamning. Det betyder ikke som udgangspunkt, at den siddende monark nedstammer fra alle forgængerne, da flere af disse ikke har (kendte) efterkommere til vore dage, men det betyder dog, at den regerende monark nedstammer fra et ganske betragteligt antal af sine forgængere i embedet.

I det 21. århundrede ses det derfor, at den regerende monark i Danmark nedstammer fra mere end halvdelen af samtlige de danske monarker og regenter der har været, siden Gorm d. Gamle regerede i det 10. århundrede. For de danske regenter, der regerede før Gorm d. Gamle er oplysningerne om deres efterkommere dog ofte behæftet med ganske stor usikkerhed, hvorfor et dækkende billede af disse familieforhold ikke lader sig tegne med sikkerhed.

Afstamning fra tidligere danske monarker

Gorm den Gamle og Thyra Dannebod er det første kongelige danske ægtepar som vi med sikkerhed kan sige er fælles forfædre til den nuværende danske kongefamilie. (Det viste maleri af Julius Exner gengiver en scene der givetvis nok aldrig har fundet sted.)

Følgende tidligere danske monarker/regenter kan den nuværende regerende danske monark med sikkerhed eller med stor sandsynlighed spore sin afstamning tilbage til:

Konger før Svend Estridsen

• Harald danernes konge (regerede i 700-tallet)
• Harald Klak
• Hardeknud ('Knud 1.')
• Gorm den Gamle
• Knud Danaást
• (Harald Blåtand)
• Svend Tveskæg

Middelalderens konger (1047-1448)

• Svend Estridsen
• Knud den Hellige
• Erik Ejegod
• Niels
• Magnus den Stærke
• Harald Kesja
• Knud 5.
• Valdemar den Store
• Valdemar Sejr
• Erik Plovpenning
• Abel
• Christoffer 1.
• Erik Klipping

Oldenborgske og Glücksborgske monarker

Frederik VIII's dronning Louise nedstammede fra Christian II, hvorved den danske kongeslægt efter Frederik VIII og Louise også kom til at være efterkommere af denne tidligere konge.

• Christian 1.
• Hans
• Christian 2.
• Frederik 1.
• Christian 3.
• Frederik 2.
• Christian 4.
• Frederik 3.
• Christian 5.
• Frederik 4.
• Christian 6.
• Frederik 5.
• Christian 9.
• Frederik 8.
• Christian 10.
• Frederik 9.

Pantelensherrer mm. fra den 'kongeløse tid'

På nær i Skåne, var der ingen konge i Danmark i perioden 1332-1340. Derimod sad en række pantelensherrer inde med den reelle magt i det meste af riget. Den senere Oldenborgske og Glücksborgske danske kongeslægt nedstammer tillige fra begge de to vigtigste af disse pantelensherrer.

• Johan den Milde
• Gerhard af Holsten

Det nuværende danske kongehus nedstammer ikke fra nogen af de to svenske konger (Magnus Smek og hans søn), der i perioden 1332-1360 regerede Skånelandene i personalunion med Sverige.

Monarker som den regerende kongefamile ikke nedstammer fra

Fra 1909 til 2018 var der enkelte medlemmer af den kongelige familie i Danmark, der kunne påvise at være efterkommere af Christoffer II.

Et mindre antal af de monarker, der har været i Danmark, har kendte efterkommere til vore dage, uden at de dog er eller kan påvises at være forfædre til nutidens danske kongefamilie. Det drejer sig om følgende konger:

• Christoffer 2.
• Christian 7.
• Frederik 6.

Endvidere er der et par konger, hvis efterslægt vist endnu ikke er undersøgt fuldt ud, men hvor det altså ikke (på nuværende tidspunkt) kan påvises, at de er stamfædre til den nuværende danske kongefamilie. Det drejer sig om:

• Magnus den Gode
• Christian 8.

Kongemagtens styreformer gennem tiden

Frederik 3. bekendtgjorde en arvefølgeforordning i 1660, der gjorde Danmark til et arveligt monarki. Samtidig indførtes enevælden, hvorved kongen fik hele magten.

De fire første konger af den Glücksburgske slægt, der trådte til få år efter folkestyrets indførelse (til venstre Christian 9., til højre Frederik 8., bagerst Christian 10. og forrest Frederik 9.). Disse fire konger regerede tilsammen riget i mere end 108 år.

Kongen (eller dronningen) har altid været et nationalt samlingspunkt, og det er også regentens vigtigste opgave i dag. Kongen har dog før haft meget magt, og er gået fra at være hyldet på et landsting eller fællesting til at blive valgt af Rigsrådet og styret af adelsmænd, derefter få den uindskrænkede magt, for til sidst at blive folkets samlingspunkt og Danmarks upolitiske diplomat.

Valgkongedømme

Uddybende artikler: Danmarks forhistorie, Danmarks historie (1047-1397) og (1397-1536)

Indtil 1660 var Danmark et valgkongedømme; kongen blev valgt af folket selv. Fordi kongen blev valgt, kunne alle i teorien blive konger, men stormændene holdt sig som regel til den ældste søn af den forhenværende konge. Dette var muligvis fordi, man anså kongeslægten for at være guddommeligt udvalgt; og de danske konger hævdede da også at stamme fra Skjold, der skulle have været søn af den nordiske gud Odin (derfor kaldte de danske konger sig undertiden skjoldunger). Så selvom riget var et valgkongedømme, var det stadig vigtigt at den samme slægt blev på tronen.

Da valgkongedømmet ikke havde nogen fast tronfølgelov var kongeværdigheden heller ikke begrænset til mandslinjen. Svend Estridsen kunne derfor godt blive konge, selvom han nedstammede fra Svend Tveskæg gennem sin mor og ikke sin far, og Margrete 1. kunne blive regent, selvom hun var en kvinde.

Det var en gammel tradition, at kongerne skulle vælges på de tre landsting i Viborg, Ringsted og Lund (ét ting i Jylland, Sjælland og Skånelandene). Denne procedure betød, at der kunne være op til tre konger samtidig ved en deling af riget. For eksempel udbrød borgerkrigen 1146-1157, da Svend Grathe blev slået til konge i Ringsted og Lund, mens Knud 5. blev det samme i Viborg. Senere i 1154 kom Valdemar til som den tredje konge, og i sommeren 1157 indgik de tre så et forlig om at dele riget mellem sig, et forlig der dog i praksis blot holdt nogle uger.

Valgretten tilkom alle frie, våbenføre mænd, men i 1200-tallet blev Rigsrådet dannet. Rigsrådet var en forsamling af højst 30 af de mest magtfulde stormænd i Danmark. Dette betød en indskrænkning af valgkredsen, og stormændene kunne dermed lettere få valgt en konge efter deres forgodtbefindende. I 1282 under Erik Klipping blev håndfæstningen indført. Kongen skulle altid underskrive håndfæstningen, hvori han lovede gode kår til folket (og især til stormændene, der forhandlede med kongen om håndfæstningen). Stormændenes formål med håndfæstningen var dog først og fremmest at begrænse kongens magt og holde fast på stormændenes privilegier, da kongen risikerede afsættelse, hvis han brød den.

Kongens magt var således på den tid indskrænket af de bestemmelser, som håndfæstningerne indeholdt, hvilket ofte betød, at adelen med håndfæstningens bestemmelser kunne sætte grænser for kongens midler og muligheder.

Arvekongedømme

Indførelsen af Enevælden

Uddybende artikler: Enevælde og Danmarks historie (1660-1814)

I 1660 efter anden Karl Gustav-krig indkaldte kong Frederik 3. til stændermøde 8. september. Formålet var at finde en løsning på den skrækkelige finanssituation, krigen havde forårsaget. Men en allieret gejstlighed og borgerskab fik finansforhandlingerne i baggrunden til fordel for et spørgsmål om selve rigets forfatning. 8. oktober 1660 foreslog de at indføre arveligt monarki for at beskære adelens privilegier. 13. oktober gav adelen efter for presset fra konge, kirke og borgerskab og Frederik 3. blev herefter arvekongehyldet. Kongen benyttede herefter den efterfølgende tid til at underskrive Enevoldsarveregeringsakten, hvilket også gjorde kongen enevældig. I 1665 blev Kongeloven (enevældens grundlov) endvidere udstedt.

Da enevælden var vedtaget betød det, at kongen gik fra at være stormændenes leder, som de selv valgte og afsatte, til at være leder for hele riget og have magten over alt og alle.

Indførelsen af Konstitutionelt monarki

Uddybende artikler: Danmarks historie (1814-1848) og (1848-1901)

Efter revolutionsbølgerne i Europa (især i Frankrig) i 1848 opstod et ønske om en demokratisk grundlov. I 1849 blev grundloven vedtaget og dermed blev Danmark et konstitutionelt monarki og kongens magt indskrænket kraftigt.

Kongen (eller dronningen) fik derefter den opgave at repræsentere Danmark diplomatisk udadtil og være et folkeligt samlingspunkt. Desuden har monarken siden 1909 været den, der udnævnte de kongelige undersøgere, der er blevet benyttet i forbindelse med forhandlinger om dannelsen af en ny regering efter et folketingsvalg.

Litteratur

• Fabricius, Knud (1944). Danmarks konger, København: Jespersen og Pio
• Lauring, Palle (1961). Regis Daniae – Danske konger på mønter og medaljer, København: Høst & Søn.
• Paludan-Müller, Caspar (1971). De første konger af den Oldenborgske slægt, København: C.A. Reitzels Forlag
• Jørgensen, Stig (1987): Danmarks kongemagt og dens fødsel, Aarhus: Aarhus Universitetsforlag. ISBN 87-7288-070-8
• Lauring, Palle (1990). Danmarks konger, 2. udgave, København: Høst & Søn. ISBN 978-87-14-29042-9
• Scocozza, Benito (1997). Politikens bog om danske monarker, København: Politikens Forlag. ISBN 87-567-5772-7
• Nielsen, Kay (1998). Danmarks konger og dronninger, 3. udgave, Askholm. ISBN 978-87-90721-00-8
• Lauring, Palle (1998). Danske konger og dronninger, København: Høst & Søn. ISBN 978-87-14-29483-0
• Stilling, Niels Peter (2000). Politikens bog om Danmarks kirker, København: Politikens Forlag. ISBN 87-567-6059-0
• Bisgaard, Lars (2004). Danmarks konger og dronninger, København: Gyldendal. ISBN 978-87-02-02972-7
• Olsen, Rikke Agnete (2005). Kongerækken, København: Lindhardt og Ringhof. ISBN 978-87-595-2525-8
• Turèll, Chili (2005). Danske konger & dronninger – En Illustreret Hurtig-Guide, Gudrun. ISBN 978-87-7976-121-6
• Nielsen, Kay (2007). Danmarks kongelige familier i 1000 år, Askholm. ISBN 978-87-91679-09-4
• Aamund, Jane (2007). Bag damen stod en Christian – Uhøjtidelige portrætter af kongerækkens Christianner og de kvinder, de levede med., 3. udgave, København: Høst & Søn. ISBN 978-87-14-29481-6
• Falbert, Bent (2008). Kongerækken forfra og bagfra, København: Ekstra Bladets Forlag. ISBN 978-87-7731-315-8
• Krambs, Karsten (2009). Vikingetidens konger, Underskoven. ISBN 978-87-92467-21-8
• Hartmann, Nils (2010). Historien om Danmarks konger og dronninger fortalt for børn, København: Gyldendal. ISBN 978-87-02-08732-1
• Dehn-Nielsen, Henning (2010). Danmarks konger og regenter, 3. udgave, København: Bogforlaget Frydenlund. ISBN 978-87-7887-930-1
• Lyngby, Thomas (2013). Danmarks første konger, Hillerød: Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg. ISBN 978-87-87237-85-7
• Lund, Niels (2020). Jellingkongerne og deres forgængere, Gylling: Vikingeskibsmuseet i Roskilde. ISBN 978-87-85180-75-9
• Rosborn, Sven & Tomas Sielski (2021). Vikingekongens guldskat, Malmø: Rivengate AB. ISBN 978-91-986780-2-4

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har medier relateret til: Kongerækken

• Kongerækken – Kongehuset – på kongehuset.dk
• danmarkshistorien.dk : Kongerækken
• Kongerækken | Gyldendal – Den Store Danske
• 66 danske monarker – på fredericiashistorie.dk
• Danmarks Konger Arkiveret 2. september 2012 hos Wayback Machine
• Den danske kongerække – Danish monarchs – på GENI.com
• Danske Monarker fra Gorm den Gamle – på roennebech.dk
• Gorm den Gamles stamtræ Arkiveret 12. maj 2012 hos Wayback Machine – på kongehuset.dk
• Oldenborgernes stamtræ Arkiveret 12. maj 2012 hos Wayback Machine – på kongehuset.dk
• Glückborgernes stamtræ Arkiveret 12. maj 2012 hos Wayback Machine – på kongehuset.dk

Se også

• Konge
• Dronning
• Danske sagnkonger
• Danmarks dronninger
• Chlochilaicus
• Steder opkaldt efter danske kongelige
• Den danske tronfølge
• Nuværende suveræne monarker