Kurfyrstendømmet Köln

Kurfyrstendømmet Köln

Kurfürstentum Köln
Kurfyrstendømmet Köln; Kurfürstentum Köln
Territorium i Det Tysk-romerske rige
900-tallet–1803
	Flag Nationalvåben
	Kurfyrstendømmet Köln med Hertugdømmet Westfalen i 1560
Hovedstad	Bonn (fra 1597)
Regeringsform	Fyrstærkebispedømme
Fyrstærkebiskop
• 1583–1612	Ernst af Bayern
• 1612–1650	Ferdinand af Bayern
• 1650–1680	Maximilian Henrik af Bayern
• 1688–1723	Joseph Clemens af Bayern
• 1723–1761	Clemens August af Bayern
• 1761–1784	Maximilian Friedrich von Königsegg-Rothenfels
• 1784–1803	Maximilian Frans af Østrig
• 1801–1803	Anton Viktor af Østrig
Historisk periode	Middelalder; Tidlig moderne tid
• Bispedømmet Köln etableret	romersk tid
• Opnået verdslig magt	900-tallet
• Ophørt	1803

Kurfyrstendømmet Köln (ty.: Kurfürstentum Köln eller Kurköln) var et kirkeligt fyrstedømme i det tysk-romerske rige fra midten af 900-tallet til begyndelsen af 1800-tallet. Det udgjorde de områder af ærkebispedømmet Köln, hvor ærkebiskoppen af Köln også udøvede den verdslige magt. Dets område lå i den nuværende tyske delstat Nordrhein-Westfalen.

Fyrstedømmet styredes af ærkebiskoppen, men sekulariseredes ved mediatisering 1803 med Slutrapport fra den ekstraordinære rigsdeputation.

De syv valgmænd vælger Henrik 7.
De syv kurfyrster vælger Henrik 7. (o. 1278-1313) til konge.
Kurfyrsterne kan kendes på våbnene over deres hoveder.
Fra venstre: ærkebisperne fra Köln, Mainz og Trier, pfalzgreven ved Rhinen, hertugen af Sachsen, markgreven af Brandenburg og kongen af Böhmen.