Det videnskabelige stofområde, historie, drejer sig om udforskning af begivenheder, udviklingsforløb, motivationer og årsagssammenhænge, som er en del af fortiden. For at kunne nå frem til viden om disse fortidige forhold må man benytte sig af alt tilgængeligt: fortidens bygninger, redskaber, meddelelser og kulturelle frembringelser af enhver art, som endnu er bevaret. Disse spor kaldes "kilder".
Danmarks historie (1990-2024) indledtes af en række begivenheder, der var af stor betydning for nutidens Danmark. I 1989/90 forsvandt opdelingen mellem øst- og vest-blokkene, og den kolde krig sluttede med Sovjetunionens opløsning i 1991. Globalisering er siden 1990'erne blevet et hyppigt anvendt begreb, som signalerer, at danskerne blev stadig mere afhængige af omverdenen, økonomisk, politisk og socialt. I forlængelse heraf blev småstatsagendaen, hvor landet fortrinsvis havde ført en tilpasningspolitik til stormagterne, afløst af en mere aktivistisk linje i udenrigspolitikken, hvor Danmark bl.a. deltog i fredsskabende operationer. Terrorangrebet den 11. september 2001 betød, at S-R-regeringen støttede aktionen mod terrorisme i Afghanistan. Denne udenrigspolitiske linje blev forstærket, da den efterfølgende regering under Anders Fogh Rasmussen tilsluttede sig den amerikansk ledede krig i Irak.
I 1774 kulminerede Pugatjovopstanden i Rusland. Der var tale om et folkeligt oprør, der blandt andet udspang af befolknings svære vilkår under den russisk-tyrkiske krig. Opstanden var ledet af kosakken Jemeljan Pugatjov og billedet viser en situation fra belejringen af byen Kasan. Byen blev undsat af en russisk hær, som efterfølgende besejrede oprørsstyrkerne. Pugatjov blev fanget og henrettet året efter.