Akron er en by i det nordlige Ohio, USA, der grundlagdes i 1825. Den har 189.300 indbyggere (2021). Akron var en betydelig industri- og handelsby i 1800-tallet, bl.a. i kraft af kanalforbindelser til The Great Lakes (1827) og Pittsburgh (1840), kendt som "verdens gummihovedstad" med hovedsæde for dækfirmaerne Firestone, General Tire og Goodyear. Som andre byer i industribæltet har den siden 1960'erne været præget af fabrikslukninger og afvandring. Akron er desuden hjemsted for det populære All-American Soap Box Derby (væddeløb for sæbekassebiler).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.