Limoges

Limoges, by i Midtfrankrig 175 km NØ for Bordeaux; 135.000 indb. (2013). Limoges er administrationsby for departementet Haute-Vienne og har været et regionalt samfærdsels- og handelscenter siden romertiden. Byens beliggenhed er betinget af passagen over Loire-bifloden Vienne. Der er to bykerner, begge nord for floden; den ene ligger omkring domkirken Saint-Étienne svarende til romertidens by, den anden udgør det nuværende handelscenter. Industrien har bredt sig langs floden og langs motorvejen Paris-Toulouse, mens beboelseskvartererne overvejende ligger NV for bykernerne. Byens universitet fra 1968 har ca. 15.500 studerende (2016).

Porcelænsfremstillingen i Limoges er verdensberømt; den er baseret på kaolinforekomster syd for byen og blomstrede op fra slutningen af 1700-t. med en mængde små virksomheder, der omkring år 1900 beskæftigede ca. 15.000 mennesker. Porcelænsfremstillingen medførte en kraftig byvækst, og at Limoges blev en stærk bastion for arbejderpartierne; nogle af de første arbejderbevægelser i Frankrig opstod her. Konkurrence fra lavtlønslande har siden kraftigt reduceret byens beskæftigelse i branchen. Til gengæld er der udviklet en fremstilling af teknisk porcelæn, ligesom forskningsinstitutioner fokuserer på keramiske materialer. Vigtig er også fremstillingen af elektriske apparater i det multinationale, familieejede firma Legrand med hovedsæde og flere fabrikker i byen. Egnsudviklingsstøtte medførte i 1960'erne en tilflytning af industri, men den er ophørt; servicesektoren er trængt under den befolknings- og erhvervsmæssige tilbagegang i oplandet, og byens folketal er aftagende.

Navnet Limoges stammer fra folkeslaget limovicerne. I middelalderen var byen kendt for sin emaljefremstilling og for Saint Martial-klostrets berømte skole og samling af illuminerede håndskrifter. I 1100-t. gjorde Bernart de Ventadorn den lokale dialekt berømt i sin trubadurdigtning, og i 1700-t. blev Limoges kendt, da Jacques Turgot tog initiativet til porcelænsfremstilling.