Location via proxy:   [ UP ]  
[Report a bug]   [Manage cookies]                

Arkitekt, ( af lat. architectus, af gr. archi- og tekton 'tømrer, bygmester'), person der formgiver menneskets fysiske omgivelser, dvs. bygninger, byplaner, have- og landskabsanlæg, men også brugsgenstande som møbler og industriprodukter. Arkitektens arbejde er at forene fagets tekniske og funktionelle aspekter med de kunstneriske og æstetiske, at føre tilsyn med byggeri under opførelse samt at samordne en byggeopgaves kunstneriske, tekniske, administrative og økonomiske sider.

Uddannelsen af arkitekter har i Danmark fundet sted på Arkitektskolen på Det Kongelige Danske Kunstakademi i København siden 1754, fra 1965 tillige på Arkitektskolen i Aarhus, evt. som en overbygning på en forudgående uddannelse som håndværker eller bygningskonstruktør.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig