Diversitet og inklusion

Gruppe af forskellige forskere, der holder møde
På Datalogisk Institut arbejder vi løbende på at sikre, at vi har et mangfoldigt og inkluderende studie- og arbejdsmiljø.

Et inkluderende og mangfoldigt universitetsmiljø

På Datalogisk Institut på Københavns Universitet (DIKU) tror vi på, at et mere ligestillet, mangfoldigt og inkluderende universitet hjælper ikke bare vores samfund i en lysere og fremadgående retning, men bringer også nye perspektiver og oplevelser til de studerende. Derfor har vi et stort fokus på at sikre ligestilling, diversitet og inklusion inden for alle aspekter af DIKU's studie- og arbejdsmiljø. Det er et mål for os, som vi konstant arbejder målrettet på at udvikle, for at skabe de bedste rammer for alle - ansatte såvel som studerende. 

Projekter og initiativer

Vi har flere projekter og initiativer, der allerede er implementeret som et led i at sikre en mere mangfoldig og inklusiv dagligdag for DIKU's studerende og ansatte. Nedenfor kan du se de ligestillings-, diversitets- og inklusionsprojekter og -initiativer, der allerede eksisterer. Det er blandt andet indsatser, der fokuserer på at inkludere alle kønsminoriteter i IT, sikre den bedst mulige tilgængelighed for alle og styrke sammenholdet blandt både studerende og ansatte.

 

Vores initiativ Inclusive DIKU repræsenterer en overordnet betegnelse for flere projekter, der er dedikeret til at fremme ligestilling, inklusion og diversitet på instituttet. Vores mål er at tiltrække og fastholde de mest talentfulde studerende og medarbejdere, reducere frafaldsprocenten, forbedre forskningsindsatsen og øge jobtilfredsheden.


Programmet Inclusive DIKU affødte en række resultater og initiativer, bl.a.:

  • Udviklingen af en Code of Conduct
  • Inklusionsinitiativer med fokus på tryghed i studiestarten
  • Kurser for ledelsen og undervisere om inklusion og forebyggelse af krænkende handlinger
  • Mere transparens og inklusion i studenterforeningerne
  • Guidelines for mere inkluderende sociale arrangementer for ansatte
  • Afdækning af adgangsforhold til bygninger og anbefalinger til forbedringer

 

 

Det er vigtigt, at alle på DIKU er forstående og respektfulde overfor hinanden. Derfor har vi et Code of Conduct, som alle skal følge. Disse retningslinjer skal sikre, at alle føler sig inkluderede og ligeværdige. 

Læs DIKU's Code of Conduct her.

 

 

FemTech.dk er DIKU's praksisbaserede forskningsprogram der arbejder for at skabe diversitet og inklusion i den digitale verden. Dette er gennem både forskning, workshops og events. 

Læs mere om FemTech.dk her.

 

 

CS4ALL er DIKU's fællesskab for kvinder og andre kønsminoriteter i datalogi. Målet er, at alle som er en del af de underrepræsenterede køn i datalogi bringes sammen og løftes. 

Læs mere om CS4ALL her.

 

 

Web

Vi gør vores bedste for at sikre webtilgængelighed på vores hjemmesider. Det betyder, at vi har fokus på brugervenlighed og forbedret søgbarhed, samt at vi tager hensyn til dem, der har en funktionsnedsættelse, f.eks. svagtseende, personer med læsevanskeligheder eller personer med hjernerystelse.


Adgangsforhold

DIKU er for alle. Derfor gør vi vores bedste for, at vores adresser blandt andet er kørestolsvenlige, og der derfor er mulighed for, at alle kan komme nemt rundt. Guidehunde er selvfølgelig også velkomne. 

Læs mere om adgangsforholdene på DIKU her.