agenspræc

Old English

Etymology

From āgen (“peculiar”) +‎ sprǣċ (“language”).

Pronunciation

• IPA^(key): /ˈɑː.ɡenˌspræːt͡ʃ/, [ˈɑː.ɣenˌspræːt͡ʃ]

Noun

āgensprǣċ f

1. (grammar) idiom

Declension

Declension of āgensprǣċ (strong ō-stem)

Case	Singular	Plural
nominative	āgensprǣċ	āgensprǣċa, āgensprǣċe
accusative	āgensprǣċe	āgensprǣċa, āgensprǣċe
genitive	āgensprǣċe	āgensprǣċa
dative	āgensprǣċe	āgensprǣċum

Synonyms

• ġecyndesprǣċ