Drafts by Per-Olof Johansson
En artikel skal vel gerne give indtryk af at komme med et svar på de rejste spørgsmål. Hvad denne... more En artikel skal vel gerne give indtryk af at komme med et svar på de rejste spørgsmål. Hvad denne artikel går ud på er, at præcisere overskriftens spørgsmål. Det år jeg blev født, skrev min ti år ældre bror en sang med dette omkvæd: Og når du ser mod øst, så skal du sige / At Skåne er et godt gammelt dansk land! Vi sang den måske ikke så meget - melodien er ikke alt for let: Der er et land, dets sted er højt mod norden – men jeg mindes, at jeg læste den sang i min barndom, så jeg vidste det godt, at Skåne var et godt gammelt dansk land. Jeg gik nu ikke i genforeningstanker af den grund. En lang periode havde jeg på skråvæggen over min seng hængt et Sveriges-kort op med hele det langstrakte land. Pappa rejste en del i Sverige og sørgede altid for at købe 'tidtabellen', og i den var altid indlagt et Sveriges-kort, og jeg prøvede uden større held at indprente mig navnene. Men jeg var ikke i tvivl: Dette var Sverige fra nord til syd.
Min bror Kurt E. Johansson (1936 - 2015) optrådte ikke sjældent i de lokale aviser eller med arti... more Min bror Kurt E. Johansson (1936 - 2015) optrådte ikke sjældent i de lokale aviser eller med artikler i Kristeligt Dagblad. i egenskab af præst i Sandby, provst en periode, politiker en periode, opstillet af det radikale venstre. Efter hans død 1.9.15, faldt jeg blandt hans papirer over et interview, hvorefter han skulle have udtalt, at han ikke var religiøst opdraget. Hvis han virkelig har sagt det og ikke det modsatte, vil det virkelig undre mig. Jeg er af den diamentralt modsatte opfattelse op vor opvækst! Jeg vil sige med bestemthed, at vi er vokset i en familie, hvor værdierne var religiøst funderet-men som den yngste i en søskendeflok på fem nød jeg godt af, at denne værdisætning ikke oplevedes som tvang-så vidt jeg forstår ikke et ukendt fænomen for de yngste. Jeg har tit undret mig over den modsætning der er mellem min oplevelse af det religiøse miljø jeg voksede op i og så omverdens syn på selv-samme. De to syn kunne kun sporadisk bringes til at dække hinanden. Omverdens syn er det som på udmærket vis kommer til udtryk i skikkelsen " faster Anna " i TV-serien Matador. Og selv om vi i familien virkelig havde en faste Anna, som repræsenterede ortodoksien, så stemmer billedet alligevel ikke. Det stemmer meget godt på meningsplanet. Det, som er problemet set inde fra miljøet, er, at det ikke stemmer på det menneskelige plan. Ind-vendingerne mod faster Anna gik nemlig ikke på religionen, blev hos mig så at sige ikke blandet sammen med religionen. Hendes måde at blande sig i lillebrorens og hans kones liv på gav jeg ikke religionen skyld for-det var et personligt ansvar. Selvfølgelig var der de sorte huller, hvor jeg giver religionen ansvaret, eller en eller anden misforståelse af religionen. Når farbror August med sin svenske realeksamen trods ønske derom ikke fik lov til at studere videre-fordi det ikke var godt at læse på den måde. Eller da hans søn fik en forkvaklet barndom, fordi han ikke måtte bo sammen med fade-ren og hans nye kone-fordi hun var fraskilt og de blev gift hos sogne-fogden. Men som i det sidste tilfælde er der altid betydelig tvivl om bevisets stilling-. Set i et længere perspektiv bagud i familien var vi vidende om, at religionen havde spillet en stor rolle. Særlig markant var erindringen om vor oldefar Johan Persson (farfars far), født i Virestad 1833, siden boende på den anden side af Smålandsgrænsen i Örkened, med sæsonarbejde i Danmark som kurvemager: København, Roskilde, Kvistgård, Lillerød. Hvad der blev sagt om ham var, at han var " läsare " , hvilket jeg forstod som noget endnu mere inderligt end den danske Indre Mission, som man vist nok kan sige vi tilhørte eller plejede omgang med-det var miljøet. Faster Anna fortalte mig hvor spartansk en livsførelse de havde og hun anså den, forstod jeg, for direkte sundhedsfarlig og aldeles ikke efterstræbelsesværdig.
Papers by Per-Olof Johansson
Magasin fra Det kongelige Bibliotek, Sep 4, 1999
Magasin fra Det Kongelige Bibliotek, 1999
http://per-olof.dk/verdens_skabelse.pdf
Artiklerne i almanakkerne spænder gennem årene vidt-fra videnskab til almen kulturelle emner. I 2... more Artiklerne i almanakkerne spænder gennem årene vidt-fra videnskab til almen kulturelle emner. I 2014 er det astronomiske artikler, som løser opgaven. (Hvis man er interesseret i, hvilke artikler der i tidens løb har været, er der i almanakken for år 2000 en oversigt over artiklerne siden 1782.) Og apropos 'verdens skabelse' er det da interessant at læse, at emnet stadig optager almanakken 2014: "Vi lægger ud med de allerseneste overraskende præcise resultater om selve Universets fødsel-"Big Bang" og udviklingen umiddelbart derefter-netop indhentet fra den europæiske satellit Planck." Vi nøjes nu ikke i 2014 med fattige 5981 år som almanakken i 1911 skiltede med 5878-vi skal bruge det lidt mere unøjagtige 'omkring 14 milliarder år' for at komme på højde med 'start'-tidspunktet. Hvad angår 'skabelsen' var menneskene før 1911 henvist til de teologiske autoriteter (i hvert fald i almanakken!), i dag er autoriteterne andre, min forståelse er dog naeppe voldsomt meget større, end bondens var for 'skabelsen'. Min autoritetstro er endog vaklende, hvad bondens måske ikke var! Efterhånden troede vi, det var uskyldig børnelærdom-at Biblens skabelsesberetning er en myte, men nutiden viser os noget andet. At myten kan indeholde en sandhed som myte, ligger åbenbart nogen for fjernt. De må absolut se skabelsen som tidsfæstet og et øjebliks sag, og deraf opstår i USA en retning, som kaldes for 'kreationister'. De vil have Darwins børnelaerdomme ud af skolen og skabelsen genindført. Nu udstak Darwin vel ingen religion, så det er nogle uens størrelser, der skal mandjævnes, men sådan ser altså virkeligheden osse ud. Vi ryster måske på hovedet. Betænk da, at til og med år 1911 anførte den danske, officielle almanak altså hvilket år siden verdens skabelse året var. Det måtte dog for alle tænkende mennesker på det tidspunkt have været en kuriositet. I 1912 er det så slut. Ved lejlighed kan vi forske i, om det gav anledning til debat. Men-hvor længe havde det været en kuriositet? Ifl. Thorkild Damsgaard Olesen (Almanakken for 1985) brændte observatør Schellerup fingrene ved et år i 1880'erne at udelade angivelsen af afstanden til verdens skabelse. Damsgaard Olesen skriver: "Skønt universitetet påberåbte sig, at årstallet 'for længst var anerkjendt som væsentligt urigtig' gennemtvang ministeriet, at dateringen kom ind i almanakken igen, og der blev det stående til 1911." Altså i 1880'erne siger man, at angivelsen for længst er anerkendt som urigtig. Hvad er 'for længst'? Det lader til at vi faktisk skal ind i 1800-tallet. Det er formentlig først erkendelsen af fossilernes alder som ændret opfattelsen af skabelsestidspunktet. Nu bevæger vi os fra almanakkernes verden til geologiens historie. Og så må vi skelne mellem, hvad der foregik i den snævre kreds af videnskabsmænd, og hvad der var almen viden. Den svenske National Encyklopaedi beskriver bevægelsen således: "Under 1700-tallet kom bibelsynen att successivt minska i betydelse i takt med at empiriska studier gav nya insikter".
Er religion tro eller virkelighed? Den 29.3.2017 havde jeg en forkortet version af denne artikel ... more Er religion tro eller virkelighed? Den 29.3.2017 havde jeg en forkortet version af denne artikel i Flensborg Avis. Her er så den oprindelige artikel, garneret med lidt billeder. Jeg synes mere og mere godt om den helt korte version fra avisen. På den anden side synes jeg, der i denne oprindelige version er gjort bedre rede for mellemregningerne, og dem har jeg intet i mod, at nogen læser
Uploads
Drafts by Per-Olof Johansson
Papers by Per-Olof Johansson