Location via proxy:   [ UP ]  
[Report a bug]   [Manage cookies]                
Vers. 51
Denne version blev publiceret af Autokorrektur 9. oktober 2024. Artiklen blev ændret 0 tegn fra forrige version.

Hæmoride er en udvidet blodåre (vene) nederst i endetarmen. Hæmorider kan sidde indvendigt i endetarmen, hvor de ikke kan ses, eller i endetarmsåbningen, hvor de kan ses som poseagtige udbulinger, der er knapt en centimeter i størrelse. Hæmorider er den mest almindelige sygdom i endetarmen og findes hos knap en tredjedel af befolkningen. Hæmorider udvikler sig typisk over længere tid og opstår ofte ifm. graviditet samt ved træg afføring, hvor det er nødvendigt at presse hårdt ved toiletbesøg. Mange har ingen symptomer af hæmorider, og det hyppigste symptom er blødning, som fx ses på toiletpapiret. Behandlingen afhænger at stadiet og kan fx være behandling med salve eller elastikker.

Veneudvidelserne ligner åreknuder på benene og kan sidde indvendigt i endetarmen, hvilket kaldes indre hæmorider, eller i endetarmsåbningen, hvilket kaldes ydre hæmorider. De indre kan sædvanligvis ikke ses og kan ikke føles ved undersøgelse af endetarmen, men kan komme ud gennem endetarmsåbningen, hvis man presser.

De ydre hæmorider kan undertiden ses eller føles som små poseagtige, bløde, blårøde udbulinger. Hæmorider er sædvanligvis knap en centimeter store. De kan imidlertid blive større, og nogle gange vil de trombosere, hvilket vil sige, at blodet inde i dem størkner (koagulerer), således at hæmoriderne bliver fastere og eventuelt betændte.

Der skelnes mellem fire stadier af hæmorider:

Grad Stadie
Grad I Hæmoriden kan kun ses ved kikkertundersøgelse (anoskopi) og kan ikke presses frem.
Grad II Hæmoriden buler ud, men glider ind af sig selv.
Grad III Hæmoriden buler konstant ud, men kan trykkes ind på plads.
Grad IV Hæmoriden er konstant fremme og kan ikke trykkes ind.

Hæmorider opstår ved vedvarende forhøjet tryk i venerne i endetarmen. Dette kan ske i forbindelse med graviditet, hos personer, der tilbringer store dele af dagen i siddende stilling og hos personer med træg afføring, der skal presse hårdt, når de er på toilettet. Dette giver forhøjet tryk i bughulen og afløbshindring for blodet fra endetarmsvenerne. Hæmorider udvikler sig sædvanligvis over længere tid.

Mange har hæmorider uden at mærke noget til dem. Det hyppigste symptom er blødning, der viser sig som blod på toiletpapiret efter afføring. Ved bristning af større hæmorider kan der i forbindelse med afføring være dryppende blødning eller ses blod spredt ud over toiletkummen (kummesprøjt). Ved permanent fremfald af hæmoride eller af tarmslimhinden kan der være kløe, irritation, problemer med hygiejne eller tyngdefornemmelse. Patienter med hæmorider har ofte ekstra problemer, hvis afføringen er hård, fordi hæmoriderne trykkes frem i forbindelse med toiletbesøg, der derfor kan være smertefuldt. Mange undgår derfor at gå på toilettet, og en ond cirkel kan herved udvikles. Hvis der opstår betændelse i en hæmoride, kan det være yderst smertefuldt.

Behandlingen afhænger af stadiet. Ved smerter og irritation kan symptomerne lindres med salver og stikpiller, der indeholder betændelsesdæmpende og smertestillende stoffer. For at undgå træg afføring og dermed hårdt pres ved toiletbesøg, er det vigtigt at gøre afføringen blødere, og derudover at holde området rent med skånsom vask for at forebygge betændelse.

Ved fortsatte symptomer kan hæmoriderne fjernes kirurgisk. Den enkleste løsning er at lukke "stilken" af hæmoriden af med en stram elastik, hvilket kan gøres uden bedøvelse i forbindelse med en kikkertundersøgelse. Hæmoriderne vil herefter efterhånden falde af. Andre nyere muligheder muligheder er ultralydvejledt aflukning af blodkarforsyningen eller afklipsning af tarmslimhinden. I sjældnere tilfælde fjernes hæmoriden ved operation. Dette ledsages af en smertefuld postoperativ fase og er sjældent nødvendigt.

Tromboserede hæmorider behandles med åbning og udtømmelse af størknet blod.

Hæmorider kan forårsage stadige småblødninger med blod udenpå afføringen, men hæmorider er ikke en garanti for, at blødning fra endetarmen stammer herfra. Alle tilfælde af blødning fra endetarmen skal derfor vurderes ved en læge. Blødninger fra endetarmen kan også forårsages af andre sygdomme, i værste fald kræft i tyktarmen. Dette gælder først og fremmest, når blødningsmønsteret ændrer sig.

Melæna, der er sortfarvet afføring på grund af tilblanding af blod, skyldes ikke hæmorider, men blødning i mavesæk eller øverste del af tyndtarmen.