Aleksandr Bezborodko var en russisk statsmand i 1700-tallet. Han indledte sin karriere som sekretær for general Pjotr Rumjantsev (1725-1796) under Den Russisk-tyrkiske Krig 1768-1774. Fra 1775 fungerede han som Katarina 2. den Stores personlige sekretær og betroede medarbejder. I 1780 blev han yderligere tilknyttet Udenrigskollegiet og var frem til 1791 kejserindens nærmeste rådgiver i udenrigspolitikken. Bezborodko var tilhænger af den tilnærmelse til Østrig, som i 1781 afløste Det Nordiske System, og han stod bag udarbejdelsen af Det Græske Projekt.
I 1786 blev han medlem af Hofrådet og deltog fra begyndelsen af 1780'erne i forhandlingerne om en række vigtige udenrigspolitiske traktater, bl.a. freden i Iaşi i 1792. Herefter dalede hans indflydelse, men efter Katarinas død i 1796 fortsatte han sin karriere under efterfølgeren Paul 1. og blev i 1797 udnævnt til kansler.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.