Location via proxy:   [ UP ]  
[Report a bug]   [Manage cookies]                

Bernhard, egl. Bernhard Leopold Friedrich Eberhard Julius Kurt Karl Godfried Peter af Lippe-Biesterfeld29.6.1911-1.12.2004, prins af Holland gennem sit ægteskab 1937 med den senere dronning Juliana, oprindelig tysk prins af Lippe-Biesterfeld. Bernhard var jurist og gjorde som enhver tysk våbenfør mand i Nazi-Tyskland militærtjeneste og var medlem af NSDAP, herunder "Reiter SS", som sidenhen kaldtes "Nationalsozialistichen Kraftfarer-Korps".

Ved den tyske besættelse af Holland i 1940 fulgte han sin svigermoder, dronning Vilhelmina til London, hvor han var hende en stor støtte, mens hustruen Juliana og børnene tog ophold i Canada. Bernhard varetog 1940-44 forsvarsspørgsmål fra London og var 1944-45 øverstkommanderende for de hollandske styrker.

Han vendte i 1945 hjem som krigshelt til Holland sammen med den øvrige kongelige familie og deltog herefter aktiv i genopbygningen af det krigsødelagte Holland. Efter krigen var han aktiv i civile opdrag i ind- og udland med mange tillidsposter. Han måtte efter Lockheedskandalen i 1976, som var et prestigetab for kongehuset, trække sig tilbage fra de fleste poster, bl.a. fra lederposten i Bilderberg Konferencen.

Bernhard døde af en kræftsygdom og fik af sin datter, dronning Beatrix, en statsbegravelse. Han fik fire døtre med Juliana og efterlod sig derudover to uægteskabelige døtre, Alicia de Bielefeld (f. 1952) og Alexia Grinda (f. 1967).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig