Pieter Jelles Troelstra, 1860-1930, hollandsk politiker og forfatter. Troelstra var advokat og journalist, og han var 1894 med til at oprette det Socialdemokratiske Arbejderparti, SDAP. 1897 blev han medlem af parlamentet og 1900 chefredaktør for partiavisen Het Volk. Sammenbruddet i Tyskland 1918 inspirerede ham til et mislykket revolutionsforsøg, der kostede ham indflydelsen i SDAP. Troelstra udgav digte og prosaværker på frisisk under navnet Pieter Jelles.
Pieter Jelles Troelstra
Faktaboks
Pieter Jelles Troelstra
- Født
- 1860
- Død
- 1930
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.