Quincy Jones

Quincy Jones blev født i Chicago, men hans familie flyttede senere til Seattle, hvor Jones fik sin tidlige musikuddannelse. Han gik først på det lokale universitet, men skiftede snart til det prominente konservatorie Berklee College of Music. Fra 1951 begyndte han at turnere internationalt som trompetist for Lionel Hamptons bigband og arbejdede senere i årtiet som arrangør for bl.a. Dizzy Gillespie, Count Basie og Frank Sinatra.

I slutningen af 1950’erne slog han sig kortvarigt ned i Paris, hvor han bl.a. studerende komposition hos Nadia Boulanger. Herefter turnerede han med sit eget bigband, hvilket dog var en fiasko for Jones, der kæmpede med de følgende økonomiske problemer flere år fremover.

Jones’ samarbejder med berømte stjerner fortsatte i de følgende årtier, og Quincy Jones var bl.a. orkesterleder og arrangør på det berømte album Sinatra at the Sands med Sinatra og Basies orkester. Samtidig udgav Jones musik med sit eget band, hvor hans kompositioner og arrangementer ofte kombinerede jazz- og popstilarter. Hans fusioner af stil og genre fortsatte resten af karrieren, hvor han også bl.a. inddrog elementer fra hiphop.

Problemerne, som Jones havde oplevet med sit bigband i årene omkring 1960, gav ham erfaringer med arbejdet i musikbranchen. I 1960’erne arbejdede han som producer og vicedirektør i pladeselskabet Mercury, hvor han bl.a. producerede en række hits for sangeren Lesley Gore (1946–2015), f.eks. ”It’s My Party,” der blev nummer 1 på den amerikanske hitliste.

I 1960’erne begyndte Jones også at arbejde som film- og TV-komponist. Hans første film som komponist var The Pawnbroker (1964) og hans status voksede bl.a. med I nattens hede (1967). Han skrev musik til over fyrre film og TV-serier. Han er kendt for musikken til krimiserien Ironside (1967–75) og miniserien Rødder (1977), samt filmen Farven lilla (1986).

I løbet af 1970’erne fortsatte Jones arbejdet med at producere popmusik. Det kulminerede i rollen som producer for Michael Jackson på de tre kunstneriske og kommercielle succeser Off the Wall (1979), Thriller (1982) og Bad (1987).

I arbejdet som producer var Jones en del af en generation i pop- og rockmusik (sammen med fx Phil Spector), hvor produceren blev en stjerne i egen ret. Jones var den første sorte stjerneproducer.

I de sidste årtier af sit liv var Jones’ musikalske karriere mindre prominent, og han blev i stedet især kendt for sit arbejde med velgørenhed, politik og roller i underholdningsindustriens organisationer.

Jones havde allerede støttet borgerrettighedsbevægelsen i 1960’erne. Hans mest berømte bidrag til velgørenhed er, at han var producer på hitsinglen ”We Are the World” (1985) med en række af tidens største popstjerner.

• jazz
• pop
• rock