Thotts Palæ er et palæ på Kongens Nytorv i København. Det er opført 1683-1686 for admiral Niels Juel som en vinkelbygning i hollandsk barokstil.
Faktaboks
- Også kendt som
-
tidligere Juels Palæ
Christian Gyldenløve (d. 1703) tilføjede omkring 1700 en tredje fløj med endnu bevarede pragtrum. I 1760 blev palæet købt af Otto Thott, der 1763-1764 lod N.-H. Jardin modernisere facaden mod torvet og salene i beletagen.
Efter udelukkende at have været i slægten Thotts eje 1760-1930 blev palæet i 1930 købt af den franske stat for at huse landets ambassade. I 2012 afsluttedes en større restaurering af facaden.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.