Willy Claes, f. 1938, belgisk politiker. Efter en karriere i den socialistiske bevægelse i Flandern blev W. Claes i 1968 medlem af Parlamentet og i 1972 undervisningsminister. Efter flere gange at have beklædt posten som økonomiminister blev han i 1992 udenrigsminister, og i 1994 udnævntes han til NATOs generalsekretær. Claes trådte tilbage som NATOs generalsekretær i 1995, efter at der var rejst sigtelse mod ham i bestikkelsessagen i forbindelse med Belgiens indkøb af italienske Agustahelikoptere i 1988 (den såkaldte Agusta-affære). I 1998 blev han af Belgiens øverste domstol idømt tre års betinget fængsel for korruption.
Willy Claes
Faktaboks
Willy Claes
- Født
- 1938
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.