Location via proxy:   [ UP ]  
[Report a bug]   [Manage cookies]                

Kodein er et hoste- og smertestillende lægemiddel, der sammen med morfin findes i opiumsvalmuen.

Faktaboks

Etymologi
kodein kommer af nylatin codeinum, af græsk kodeia 'valmuehoved, valmuens frøkapsel' og suffikset -in.
Også kendt som

methylmorfin

Kodein er kemisk nært beslægtet med morfin, og ca. 10 procent af indtaget kodein omdannes i organismen til morfin, der synes at være hovedansvarlig for kodeinets virkning.

Som morfin virker kodein hostestillende og forstoppende, mens det i større doser hæmmer vejrtrækningen. Almindelig hostestillende dosis er 30-50 mg givet to til tre gange om dagen.

Kodein anvendes desuden som smertestillende middel, specielt sammen med de svage smertestillende midler acetylsalicylsyre og paracetamol.

Kodein kan ligesom morfin fremkalde tilvænning og ved ophør give abstinenssymptomer, men risikoen er mindre.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig