En pisk er et kortskaftet strafferedskab med en eller flere snerter.
I de fleste landes hære og flåder anvendtes pisken til og med 1800-tallet. Som regel var piskens udformning traditionsbunden og pisken forsynet med en flettet snert eller med flere smækre snerter som f.eks. den nihalede kat .
Piskestraffe kunne ske ved, at den dømte blev bundet til en pæl, den såkaldte kag, og denne straf blev kaldt at blive strøget til kagen.
Piske, ofte med en enkelt, meget lang snert, anvendes også ved kørsel med heste- og hundespand til at styre og dirigere dyrene med, ligesom kortsnertede piske anvendes under ridning.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.