Undgå, at en bærbar Mac-computer tænder, når låget åbnes, eller når den tilsluttes strøm

En bærbar Mac-computer med Apple Silicon tænder og starter automatisk, når du åbner låget, eller når du slutter den til en strømkilde. Med macOS Sequoia 15 eller en nyere version kan du ændre dette, men du kan stadig tænde din Mac-computer med tastaturet eller pegefeltet.

  1. Kontroller, om din bærbare Mac-computer med Apple Silicon bruger macOS Sequoia eller en nyere version.

  2. Åbn appen Terminal, som findes i mappen Hjælpeprogrammer i mappen Programmer.

  3. Skriv en af disse kommandoer i Terminal, og tryk derefter på Retur:

    • Hvis du vil forhindre, at computeren starter, når låget åbnes eller tilsluttes strøm: sudo nvram BootPreference=%00

    • Hvis du kun vil forhindre, at computeren starter, når låget åbnes: sudo nvram BootPreference=%01

    • Hvis du kun vil forhindre, at computeren starter, når den tilsluttes strøm: sudo nvram BootPreference=%02

  4. Skriv din administratoradgangskode, når du bliver bedt om det (Terminal viser ikke adgangskoden, når den indtastes), og tryk derefter på Retur.

Hvis du vil fortryde nogle af de tidligere kommandoer og genaktivere automatisk start, når låget åbnes eller tilsluttes strøm, skal du indtaste sudo nvram -d BootPreference i Terminal.

Udgivelsesdato: