Emnestudier – August, Lea og Louisa

Fear is an emotion that is powerful and primitive. It is an essential survival mechanism for
the human race because it alerts us to the potential presence of danger. Fear can be divided
into two responses: biochemical and emotional. The biochemical reaction focuses on the
body’s physical response to fear e.g. sweating, increased heart rate and high adrenaline
levels. This response is also known as the ‘fight or flight’ response, which is likely to be an
evolutionary development. However, the emotional response to fear is highly personal. Fear
involves some of the same chemical reactions in our brains that positive emotions do,
therefore in certain situations fear can seem fun like when you are watching a scary movie for
example. Although the physical reaction will be the same for everyone when they experience
fear, it depends on the person if it is perceived positively or negatively.1

Naturally there are specific areas in the brain where emotions are processed. The emotional
response to music and emotional life especially takes place in the limbic and paralimbic brain
regions, which besides the amygdala includes structures such as the hippocampus and
parahippocampal gyrus2.

A study was done in 2013 where fear was examined across the senses, focusing on the brain’s
response to music, vocalisations and facial expressions. In the study they mention that there is
mounting evidence to suggest that emotions associated with music are not just the result of
individual learning.3 After they had completed the experiment, they did discover that there was
significant amygdala and anterior insula activation in response to fearful expressions for all
three domains.4 Their findings however did suggest that the involvement of the amygdala in
fear is not restricted to innate or biologically relevant stimuli, as had previously been
suggested.5 Another study showed that people with complete bilateral amygdala lesions, who
cannot recognize fear from faces, nonetheless showed normal rapid detection and nonconscious
processing of those same fearful faces.6 In this study they conclude that the amygdala is not

1
Fritscher. L, “The Psychology Behind Fear”, 2020
2
Janzen, Thenille Braun og Michael H. Thaut : “Cerebral Organization of Music Processing,” The Oxford Handbook of
Music and the Brain, 2019, s. 15 - 17
3
Aubé, William et al. “Fear across the senses: brain responses to music, vocalizations and facial expressions.” Social
cognitive and affective neuroscience vol. 10,3 (2015): p.399
4
Ibid. p. 402
5
Ibid. p. 404
6
Tsuchiya. N et al, “Intact Rapid Detection of Fearful Faces in the Absence of the Amygdala.” Nature neuroscience vol.
12,10 (2009): p. 1224

1
essential for the early stages of fear processing, but, instead, modulates recognition and social
judgement.7

Now we know that there is indeed a physical response in the brain when a person is
experiencing fear. But why do we find certain types of music scary? This is in part due to
‘Nonlinear noise’. Daniel Blumstein a professor at UCLA, whilst studying marmots noticed
that their distress calls were characterised by nonlinear noise patterns. Not only did he find the
same pattern in other animal’s alarm calls but also in the soundtracks of horror films.8
Blumstein conducted an experiment on these findings ‘The sound of arousal in music is context
dependent’. He says that the unpredictability of these nonlinear sounds has been hypothesised
to make them difficult to habituate to.9

Moreover, certain musical intervals make us feel uncomfortable purely based on the physics
behind music. For example, the tritone, also known as ‘The Devil’s Interval’ is a perfect
example of an interval that sounds unpleasant, this is because the two wavelengths that each of
the notes respectively produce are not compatible with each other. Instead of creating a new
regular pattern they form a dissonant sound.10 On the other hand, certain types of music are
associated with fear and scariness simply because they are put into contexts that are scary in
the first place. A children’s lullaby would not normally be considered scary but suddenly it is
when put into the context of a scary film. If this happens enough times, when you hear a lullaby
you no longer think of sweet children’s song, instead you might associate it with something
scary.

Forskningsspørgsmål og hypotese

Vi vil gerne undersøge om musik fra gyserfilm har iboende “uhyggelige” kvaliteter, som kan
ses i den emotionelle respons hos småbørn, børn i tolvårsalderen og voksne. Ved at
sammenligne den neurologiske aktivitet hos de tre forskellige aldersgrupper, når de lytter til
den, i vestlig forståelse, uhyggelige musik, kan vi opnå forståelse af, hvorvidt opfattelsen af
musik som værende uhyggelig er baseret på kulturelle associationer, f.eks. andre lignende

7
Ibid. p. 1225
8
Amsen. E, “What Makes Music Scary?”, 2017
9
Daniel T. Blumstein, Gregory A. Bryant and Peter Kaye, (2012), “The Sound of Arousal in Music is Context-Dependent
Biol. Lett. 8, p. 744
10
Amsen. E, “What Makes Music Scary?”

2
gyserfilm med samme slags soundtrack, eller om musikken har iboende “uhyggelige”
universelle kvaliteter.

Vores hypotese i denne undersøgelse er, at den emotionelle respons på musikken til en vis grad
er tillært og kulturelt betinget, og at der dermed vil kunne ses en forskel i den neurologiske
aktivitet hos de små børn, som ikke endnu forbinder musikken med uhygge og frygt, og de
voksne, som oftest vil være bekendt med musikkens sædvanlige kontekst, altså gyserfilm og
uhygge. Hypotesen baserer sig på resultaterne af en undersøgelse foretaget af University of
Queensland psykologiske afdeling11. Der blev undersøgt, hvorvidt evnen til at genkende
følelser i musik, sprog og vokale udbrud udviklede sig parallelt, og om der var en sammenhæng
mellem de forskellige udtryksformer. Undersøgelsen viste, at evnen til at genkende følelser i
musik, udvikler sig parallelt med evnen til at genkende følelser i sprog, men at evnen til at
koble bestemte følelser til vokale udbrud, først kom senere.

Materiale, metode og begrundelse

At benytte musik til at forstå menneskelige følelser er ikke en ny tanke. Neurovidenskaben

drager allerede fordel af musikkens følelsesregulerende potentiale, og det er bevist at musik
kan påvirke vores sindstilstand både umiddelbart og på længere sigt12. Denne viden benyttes
bl.a. i en lang række forsøg, som forsøger at benytte musik til at kurere eller positivt påvirke
mennesker med depression, parkinsons, autisme m.fl13. Ved at benytte gysermusik som
udgangspunkt i dette forsøg håber vi på at kunne bidrage til denne forskning og give dybere
indsigt i, hvordan musik kan bruges til at regulere følelser og sindstilstand her især med fokus
på, hvordan frygt manifesterer sig neurologisk, og hvordan musik sættes i kontekst med
tidligere oplevelser.

Da vi ønsker at fokusere på følelsen af frygt og hvordan gyserfilms-musik påvirker hjernen hos

børn og voksne, er det nødvendigt at kunne gå dybt ind i hjernens strukturer, herunder i de
forskellige områder af amygdala og desuden kunne lokalisere, hvor præcis den neurale aktivitet
foregår. Af den grund er det nødvendigt at benytte en scanningsmetode med stor spatial

11
Vidas, Dianna m.fl.: “Children’s recognition of emotions in music and speech”, “abstract”, School of
Psychology, The University of Queensland, 2018
12
Chan, Moon Fai m.fl.: “The effectiveness of music listening in reducing depressive symptoms in adults: a
systematic review", complementary therapies in medicine, vol. 19(6), 2011
13
Gebauer, Line og Peter Vuust: “Music interventions in healthcare: Whitepaper”, Danish sound innovation
network, 2014, s. 30 - 45

3
opløsning, og derfor har vi valgt at benytte fMRI-scanneren, som har den højeste spatiale
opløsning14. Udvælgelsen af scanningsinstrument er dog udfordrende, da alle eksisterende
scanningsmetoder har deres fordele og ulemper. Nogle af disse fordele og ulemper gennemgås
i afsnittet om gennemførlighed.

Vi har valgt at benytte testpersoner fra tre forskellige aldersgrupper. Gruppe A er de 2årige
børn, gruppe B er de 15årige og gruppe C er de 25 - 30årige.

Baggrunden for valget af de tre aldersgrupper er en formodning om, at mens de 2årige endnu
ikke kender til filmmusikkens uhyggelige kontekst, så har mange fra gruppe B og C kendskab
til lignende gyserfilm eller måske nogle af de film, som musikken kommer fra. I gruppe B har
vi valgt alderen 15 år, fordi gyserfilm er tilladt fra denne alder. Det kunne dog være interessant
at have flere yngre aldersgrupper. Alderen på gruppe C har vi ikke fokuseret så meget på men
baserer sig på en formodning om, at unge voksne i højere grad er bevist om moderne
gyserfilmskonventioner end ældre generationer, blandt andet på grund af forskelle i
medieforbrug15.

Når testpersonerne er placeret i fMRIen vil de præsenteres for fire forskellige musikeksempler,
og imens aflæses den neurologiske aktivitet i hjernen. Det første musikeksempel er fra filmen
”Jaws” af Steven Spielberg, det andet musikeksempel er fra filmen ”Psycho” af Alfred
Hitchcock, det tredje musikeksempel er fra filmen ”Midsommar” af Ari Aster og det sidste og
fjerde musikeksempel er fra filmen ”The Shining” af Stanley Kubrick. 3 af de fire valgte
eksempler er klassikere indenfor gysergenren, mens “Midsommar” ikke har samme kultstatus,
da det er en nyere film. Den benytter dog ligesom de tre andre samme virkemidler som f.eks.
snigende og pludselige skift i volume og dynamik, dissonante intervaller, “falsk” klingende
toner, kromatisme, skingre violiner og en række af andre typiske genretræk16.

Gennemførlighed

Når man arbejder med og undersøger børn, vil der næsten altid være nogle etiske overvejelser,
man skal tage stilling til. Børn er letpåvirkelige, og som voksen har man et ansvar for at alt
forløber ordentligt og uden ubehagelige oplevelser. Da vores undersøgelse handler om gyser-
musik, altså musik der i en vestlig forståelse bliver anset for at være uhyggeligt, har vi også her

14
Lystad, P. Reidar og Henry Pollard: “Functional neuroimaging: a brief overview and feasibility for use in chiropractic
research”, the Journal of the Canadian Chiropractic Association, 2009
15
s. 55 - 60
16
Brownrigg, Mark: ”Film and Music Genre”, University of Sterling, 2012, s. 112 - 135

4
gjort os nogle overvejelser. Det er selvfølgelig vigtigt, at alle børnenes forældre er indforståede
med hele omfanget af undersøgelsen, og at der ikke er nogen tvivl om undersøgelsens formål.
Børnene kan efter forældrenes ønske blive sat ind i undersøgelsen, men dette vil sandsynligvis
påvirke undersøgelsen resultater. Det vi kan gøre for, at børnene ikke går derfra med en
ubehagelig oplevelse, er at udvise dyb forståelse og respekt før, under og efter scanningen. Vi
vil skabe de mest betryggende omgivelser, for at så vidt muligt minimere antallet af
fremmedheder. Yderligere vil der være en praktisk udfordring i det at undersøgelsen tager
udgangspunkt i børn. Da børns koncentration kan være svingende, vil det rent praktisk kunne
forsinke eller forhindre dele af undersøgelsen. Ligeledes kan man diskutere oprigtigheden af
undersøgelsens resultater, da man jo tager børnene og placere dem i en fremmed og opstillet
situation. Dette kan skabe ubehag, og muligvis have indflydelse på børnenes reaktion på de
forskellige lydeksempler. Den største ulempe i forbindelse med brug af fMRI’en synes i dette
tilfælde, hvor en stor portion af testpersonerne er mindre børn, at være kravet om, at
testpersonerne skal ligge helt stille og desuden er fastlåst, så kun hænder og fødder kan bevæge
sig. Det kan også blive en udfordring med fMRI’ens støjniveau, men dette håber vi på at kunne
overkomme ved brug af gode støjreducerende, fMRI-kompatible høretelefoner. Den ringe
temporale opløsning kan også vise sig at blive en udfordring, da små hurtige udsving i
hjerneaktiviteten ikke vil nå at blive opfattet af fMRI’en. Dette kunne man evt. undgå ved at
foretage et separat forsøg, hvor EEG benyttes. En sidste og meget stor udfordring er, at vi har
taget udgangspunkt i en scanningsmetode, som ikke eksisterer endnu, nemlig fMRI for børn.
Denne er stadig i udviklingsprocessen, så denne undersøgelse ville i realiteten skulle foregå i
en fremtid, hvor fMRI’en kan bruges på børn ned til 2års alderen i forsøgssammenhæng.

Antal ord: 10767

Litteraturliste
• Amsen. E, “What Makes Music Scary”, 2017, https://medium.com/@easternblot/what-makes-
scary-music-scary-125751198aa7 (tilgået 08.04.20)
• Aubé. W et al, “Fear Across the Senses: Brain Responses to Music, Vocalizations and Facial
Expressions.” Social cognitive and affective neuroscience vol. 10,3 (2015), 399 – 407

5
• Audiomachine:“The dance of death”, fra “Midsommar” soundtrack, 2019,
https://www.youtube.com/watch?v=HF09FA58nOk (tilgået 08.04.20)
• Carlos, Wendy og Rachel Elkind: “Dies Irae”, fra filmen the Shining, 1980,
https://www.youtube.com/watch?v=g_nsZ8yt1KA&t=112s (tilgået 08.04.20)
• Chan, Moon Fai m.fl.: “The effectiveness of music listening in reducing depressive symptoms
in adults: a systematic review", complementary therapies in medicine, vol. 19(6), 2011
• Bak, Lene m.fl.: “Danskernes kulturvaner 2012”, Epinion og Pluss Leadership for
Kulturministeriet, 2012 ,
https://kum.dk/uploads/tx_templavoila/endelig_danskernes_kulturvaner_pdfa.pdf (tilgået
08.04.20)
• Blumstein, Daniel T., Gregory A. Bryant and Peter Kaye, “The sound of Arousal in Music is
Context-Dependent" Biol. Lett. 8, 744–747, 2012
• Brownrigg, Mark: ”Film and Music Genre”, University of Sterling, 2012, s. 112 – 135,
https://core.ac.uk/download/pdf/40108516.pdf (tilgået 08.04.20)
• Fritscher. L, “The Psychology Behind Fear”, 2020, https://www.verywellmind.com/the-
psychology-of-fear-2671696 (tilgået 08.04.20)
• Gebauer, Line og Peter Vuust: “Music interventions in healthcare: Whitepaper”, Danish
sound innovation network, 2014
• Herrman, Bernard: “Psycho (theme)”, 1960,
https://www.youtube.com/watch?v=qMTrVgpDwPk&t=291s (tilgået 08.04.20)
• Janzen, Thenille Braun og Michael H. Thaut : “Cerebral Organization of Music Processing,”
The Oxford Handbook of Music and the Brain, 2019
• Lystad, P. Reidar og Henry Pollard: “Functional neuroimaging: a brief overview and
feasibility for use in chiropractic research”, the Journal of the Canadian Chiropractic
Association, 2009, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC2652631/ (tilgået
08.04.20)
• Tsuchiya. N et al. “Intact Rapid Detection of Fearful Faces in the Absence of the Amygdala.”
Nature neuroscience vol. 12,10 (2009): 1224-5.
• Vidas, Dianna m.fl.: “Children’s recognition of emotions in music and speech”, “abstract”,
School of Psychology, The University of Queensland, 2018,
https://journals.sagepub.com/doi/full/10.1177/2059204318762650?fbclid=IwAR3XfPDcQ39
poMEachAeQqhLqKCJpUGd3yOqp3aYezaDqTPXLETuAKtS1Po (tilgået 08.04.20)
• Williams, John: “Main Title (From Jaws)”, fra filmen Jaws, 1975,
https://www.youtube.com/watch?v=ZDcrMScGaj8 (tilgået 08.04.20)