Gruppe (periodiske system)
- For alternative betydninger, se Gruppe. (Se også artikler, som begynder med Gruppe)
I det periodiske system er en gruppe hver kolonne i systemet. Alle grundstoffer i en gruppe besidder samme antal valenselektroner og har dermed ensartede kemiske egenskaber. Der er i alt 18 grupper, hvoraf otte (grupperne 1, 2 og 13-18) hører under den tidligere benyttede betegnelse hovedgruppe og ti (Gruppen 3-12) i samme nomenklatur kaldtes undergrupper. I undergrupperne forefindes overgangsmetallerne. Oppefra og ned stiger grundstoffernes atomvægt. Elektronegativiteten aftager og den metalliske karakter tager til. Flere grupper sammensluttes i blokke. Grupper med særligt ensartede egenskaber betegnes også som "grundstoffamilier". Dette gælder hovedsageligt alkali- og jordalkalimetallerne såvel som halogenerne.
Sammenhænge på tværs af grupper eller blokke er i tidernes løb blevet opdaget og nogle har fået navn. Dette gælder blandt andet hestens spring.
Gruppernes navne
redigérNummereringen af grupperne med arabertal (1 til 18) følger den gældende IUPAC-konvention (International Union of Pure and Applied Chemistry) og skulle løse uoverensstemmelser mellem den gamle IUPAC-konvention og CAS-konventionen. Da grundstofferne i visse grupper udviser særdeles lignende kemiske egenskaber, har de enkelte grupper specielle navne. Andre grupper har navne efter de mest kendte grundstoffer i gruppen.
Den gamle IUPAC-konvention var udledt i Amerika og stammer tilbage fra tiden, hvor systemet kaldtes langperiodiske system; A stod for den venstre og B for den højre side af systemet. Chemical Abstracts Service (CAS) anvendte indtil år 1986 en nummerering for kortperiodiske system. CAS-gruppebetegnelserne bruges stadig visse steder i Europa. A står her for hovedgruppegrundstoffer og B for undergruppegrundstoffer.
IUPAC-konvention | Gruppenavn | Hovedgruppe/Undergruppe | IUPAC (gammel) | CAS |
---|---|---|---|---|
Gruppe 1 | Alkalimetaller | Hovedgruppe | IA | IA |
Gruppe 2 | Jordalkalimetaller | Hovedgruppe | IIA | IIA |
Gruppe 3 | Scandiumgruppe | Undergruppe | IIIA | IIIB |
Gruppe 4 | Titangruppe | Undergruppe | IVA | IVB |
Gruppe 5 | Vanadiumgruppe | Undergruppe | VA | VB |
Gruppe 6 | Kromgruppe | Undergruppe | VIA | VIB |
Gruppe 7 | Mangangruppe | Undergruppe | VIIA | VIIB |
Gruppe 8 | Jerngruppe | Undergruppe | VIIIA | VIIIB |
Gruppe 9 | Kobaltgruppe | Undergruppe | VIIIA | VIIIB |
Gruppe 10 | Nikkelgruppe | Undergruppe | VIIIA | VIIIB |
Gruppe 11 | Møntmetallerne | Undergruppe | IB | IB |
Gruppe 12 | Zinkgruppe | Undergruppe | IIB | IIB |
Gruppe 13 | Borgruppe / Jordmetaller | Hovedgruppe | IIIB | IIIA |
Gruppe 14 | Kulstof-silicium-gruppe | Hovedgruppe | IVB | IVA |
Gruppe 15 | Kvælstof-fosfor-gruppe | Hovedgruppe | VB | VA |
Gruppe 16 | Chalkogener / Syregruppe | Hovedgruppe | VIB | VIA |
Gruppe 17 | Halogener | Hovedgruppe | VIIB | VIIA |
Gruppe 18 | Ædelgasser | Hovedgruppe | VIIIB | VIIIA |
Yderligere betragtes også lanthaniderne og actiniderne som gruppe grundet deres usædvanligt ligedanne egenskaber. I disse grupper udfyldes f-orbitalerne, hvilket bevarer det samme antal valenselektroner.
De endnu ikke fremstillede grundstoffer med atomnummer 122 til 153 danner en gruppe af Glenn Seaborg kaldet superactinoider. I disse grundstoffer udfyldes 5g- og 6f-orbitalerne.[1] Alle disse grundstoffer har sandsynligvis meget korte halveringstider.
Referencer
redigér- ^ J. Huheey: Anorganische Chemie, 2. Auflage, 1995