Snegle
- "Snegl" omdirigeres hertil. For andre betydninger af Snegl, se Snegl (flertydig).
Snegle er bløddyr af klassen Gastropoda og udgør fire femtedele af alle bløddyrs-arterne. Klassifikationen af sneglene er med de nye muligheder for undersøgelser af DNA meget omstridt. Men traditionelt opdeles sneglene i tre ordner:
- Prosobranchia (Forgællesnegle).
- Opistobranchia (Baggællesnegle).
- Pulmonata (Lungesnegle).
Snegle | |
---|---|
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Animalia (Dyr) |
Række | Mollusca (Bløddyr) |
Klasse | Gastropoda (Snegle) |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Anatomi
redigérSneglene har et afgrænset hoved med sanseorganerne og mund. Snegle har i munden en raspetunge (også kaldt radula), som hos f.eks. den almindelige strandsnegl bliver op til 6-7 centimeter lang. Raspetungen er opbygget af mikroskopiske små tætsiddende tværrækker af hårde spidse tænder, opbygget af kitin og protein. Tænderne fornyes hele tiden, da de slides når sneglen rasper føde af hårde overflader. Under skallen findes sneglens fod – en stor muskuløs flade som sneglen bruger til bevægelse. Inde i skallen findes sneglens krop, der bl.a. består af en indvoldssæk, hjerte, gat, kønsorganer og kappen, der er indvoldssidens glatte rygside. Snegle kan sove i op til tre år.
Hos forgællesneglene er indvoldssækken vredet på en måde, så gællerne kommer til at ligge foran hjertet. Forgællesneglene er særkønnede. Baggællesneglenes indvoldssæk er vredet knapt så meget, så gællerne ligger bagved hjertet. Her findes former både med og uden skal. Baggællesneglene er tvekønnede. Lungesneglene har ikke gæller, men har i stedet udviklet lunger. Sneglene tæller således både vandlevende og landlevende arter. De vandlevende arter er yderligere opdelt i ferskvands- og saltvandsarter. De fleste snegle er plante- eller planktonædere, mens andre er ådselsædere eller egentlige rovdyr, nogle endda kannibaler.
Sneglenes bløde krop er ofte beskyttet af en kalkskal. Dette sneglehus er typisk rundt eller kegleformet og snoet. Overfladen kan være glat, rillet eller have en netstruktur og være enten højre- eller venstresnoet. Snoningen kan have betydning ved artsbestemmelser.
Traditionel inddeling af sneglene
redigér- Klasse: Gastropoda (snegle)
- Underklasse: Prosobranchia (Forgællesnegle)
- Orden: Archaeogastropoda
- Overfamilie: Pleurotomariacea
- Overfamilie: Fissurellacea
- Overfamilie: Patellacea (Albueskæl)
- Overfamilie: Trochacea
- Overfamilie: Neritacea
- Orden: Mesogastropoda
- Overfamilie: Littorinacea
- Familie: Littorinidae – Strandsnegle (Almindelig strandsnegl...)
- Overfamilie: Rissooidea
- Familie: Hydrobiidae – Dyndsnegle (Stor dyndsnegl...)
- Overfamilie: Cerithiacea
- Familie: Turritellidae – Tårnsnegle (Tårnsnegl...)
- Overfamilie: Epitoniacea
- Overfamilie: Hippnicacea
- Overfamilie: Calyptraecea
- Overfamilie: Strombacea
- Familie: Aporrhaiidae – Pelikanfodssnegle (Pelikanfod...)
- Overfamilie: Cypraecea
- Overfamilie: Tonnacea
- Overfamilie: Littorinacea
- Orden: Neogastropoda
- Overfamilie: Muricacea (Muricidae, Thaididae, Columbariidae, Magilidae)
- Overfamilie: Buccinacea
- Familie: Buccinidae – (Konksnegle) (Dværgkonk, Konksnegl...)
- Overfamilie: Volutacea (Olividae, Vasidae, Turbinellidae, Harpidae, Mitridae, Volutidae, Marginellidae)
- Overfamilie: Conacea (Cancellariidae, Conidae, Terebridae, Turridae)
- Orden: Archaeogastropoda
- Underklasse: Opisthobranchia (Baggællesnegle)
- Orden: Cephalaspidea
- Overfamilie: Acteonacea (Hydatinidae)
- Overfamilie: Philinacea (Scaphandridae)
- Overfamilie: Bullacea (Atyidae, Bullidae)
- Orden: Anaspidea
- Orden: Sacoglossa
- Orden: Thecosomata
- Orden: Gymnosomata
- Orden: Notaspidea
- Orden: Nudibranchia – Nøgensnegle
- Orden: Pteropoda
- Orden: Cephalaspidea
- Underklasse: Pulmonata (Lungesnegle)
- Orden: Systellomatophora
- Orden: Basommatophora – Ferskvandslungesnegle
- Familie Lymnaeidae – Mosesnegle (Stor mosesnegl, pytsnegl)
- Orden: Stylommatophora (Landlungesnegle)
- Familie Arionidae (Rød skovsnegl, sort skovsnegl, Brunsnegl, Spansk skovsnegl...)
- Familie Limacidae (plettet gråsnegl, gråsnegl, kældersnegl, Spansk snegl, Agersnegl...)
- Familie Helicidae (Lundsnegl, Havesnegl, Vinbjergsnegl...)
- Underklasse: Prosobranchia (Forgællesnegle)
Se også
redigér- Indisk løbeand - spiser snegle
Kilder/Henvisninger
redigér- Naturstyrelsen: Bløddyr – for viderekommende (Webside ikke længere tilgængelig)
- Bondesen, Poul. Danske havsnegle, (Natur og Museum, 33. årg, Nr. 2). Århus 1994.
Eksterne henvisninger
redigérWikimedia Commons har medier relateret til: |
- Lars Skipper, Dyr i Danmark: Snegle Arkiveret 30. juni 2003 hos Wayback Machine
- Ing.dk, 07.07.2002 Snegle tåler ikke kaffe (Webside ikke længere tilgængelig) Bedstemødre brugte kaffegrums til at holde snegle borte. Nu viser amerikansk forskning, at det virker.
- Snegle. Bestemmelse og bekæmpelse
- landsnails (Webside ikke længere tilgængelig) familier og navne
- Uni Hamburg: Sneglenavne på tysk, fransk, hollandsk og engelsk Arkiveret 15. maj 2003 hos Wayback Machine