Location via proxy:   [ UP ]  
[Report a bug]   [Manage cookies]                
Spring til indhold

Arek Onyszko

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Arek Onyszko
Personlig information
Fulde navn Arkadiusz Onyszko
Født 12. januar 1974 (50 år)
Polen Lublin, Polen
Højde 187 cm
Position Målmand
Klubinformation
Nuværende
-
Nummer -
Ungdom
Lublinianka Lublin
Seniorkarriere*
År Hold Kampe (Mål)
1989–1990 KS Lublinianka
1990–1993 Zawisza Bydgoszcz 12 (0)
1993–1994 Legia Warszawa 0 (0)
1993–1994Polonia Warszawa (leje) 13 (0)
1994–1996 Warta Poznań 15 (0)
1996–1997 Lech Poznań 31 (0)
1997–1998 Widzew Łódź 30 (0)
1998–2003 Viborg FF 173 (0)
2003–2009 OB 224 (0)
2009 FC Midtjylland 13 (0)
2010 Odra Wodzisław Śląski 13 (0)
2010–2011 Polonia Warszawa 0 (0)
Landshold
1997 Polen 2 (0)
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 7. januar 2012.

† Kampe (mål).

Arkadiusz "Arek" Onyszko (født 12. januar 1974 i Lublin) er en polsk tidligere professionel fodboldspiller og nuværende -træner. Onyszko var som aktiv målmand og spillede for flere polske og danske klubber. Han har også repræsenteret Polen på forskellige landshold.

Onyszko spillede først i en række forskellige polske klubber og fik flest kampe i Lech Poznań og Widzew Łódź. I sommeren 1998 fik han kontrakt med Viborg FF, og her fik han 173 førsteholdskampe i løbet af fem sæsoner.[1] Derpå skiftede han til OB, hvor han opnåede i alt 224 kampe i perioden 2004-2009. Her blev han fyret, efter at han var blevet dømt for vold.[2] Derpå skrev han i sommeren 2009 under på en toårig kontrakt med FC Midtjylland,[3] men allerede efter få måneder blev han fritstillet i denne klub i kølvandet på nogle kontroversielle meninger, han var fremkommet med i en bog (Fucking polak).[4] Han vendte derpå tilbage til Polen, hvor han skrev under på en 6 måneder lang kontrakt hos den polske 1. divisionsklub, Odra Wodzisław.[5] Efter endnu et kort ophold i en anden polsk klub indstillede han i 2011 sin aktive karriere.[6]

Onyszko var i et par omgange med i polske landsholdstrupper, og han opnåede i 1992 to kampe for Polen U/21. Han var også med i truppen til OL 1992 i Barcelona, men her fik han ikke spilletid, da Polen spillede sig til sølvmedaljer efter finalenederlag til Spanien. Nogle år senere opnåede han to venskabskampe på A-landsholdet.[7]

Trænerkarriere

[redigér | rediger kildetekst]

Efter afslutningen af sin aktive karriere har Onyszko haft ansættelse som målmandstræner i flere omgange, dels i polske klubber, dels for flere af de polske ungdomslandshold.[8]

Den 22. marts 2009 blev han arresteret for vold mod sin ekskone. Et par måneder senere, den 24. juni 2009 faldt der dom i sagen og han blev idømt tre måneders fængsel, hvoraf de to måneder var betinget. Det blev dog besluttet at han kunne afsone sin dom i en fodlænke.[9]

Den 5. november 2009 udgav Onyszko selvbiografien Fucking polak hvor han blandt andet beskriver sin tid i OB og sit liv uden for fodboldbanen.[10] I bogen beskriver Onyszko sit had mod bøsser og sin beundring for Hells Angels.[11]

  1. ^ Arkadiusz Onyszko, transfermarkt.com, hentet 14. september 2023
  2. ^ Mackay, Ingrid (24. juni 2009), Onyszko færdig i OB efter dom, tv2.dk, hentet 14. september 2023
  3. ^ Arek Onyszko skifter sensationelt til FCM, Onside.dk, 3. juli 2009, arkiveret fra originalen 5. juli 2009, hentet 3. juli 2009
  4. ^ Weirsøe, Frank (2. november 2009), Onyszko fritstillet i FC Midtjylland, tv2fyn.dk, hentet 14. september 2023
  5. ^ Onyszko har skrevet under
  6. ^ "Arek Onyszko stopper karrieren", Politiken, Ritzau, 29. marts 2011, hentet 14. september 2023
  7. ^ Arkadiusz Onyszko - National team career, transfermarkt.com, hentet 14. september 2023
  8. ^ Arkadiusz Onyszko, transfermarkt.com, hentet 14. september 2023
  9. ^ Onyszko skal bære fodlænke Bold.dk, 9. oktober 2009
  10. ^ Onyszko sender "Fucking Polak" på gaden Tipsbladet, 29. oktober 2009
  11. ^ http://ekstrabladet.dk/sport/fodbold/dansk_fodbold/superligaen/fc_midtjylland/article1248043.ece Citaterne der kostede Arek jobbet] Ekstra Bladet, 2. november 2009

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]