Location via proxy:   [ UP ]  
[Report a bug]   [Manage cookies]                
Spring til indhold

Bodø

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Fil:Bodo komm.png
Bodø's byvåben
Bodø's placering i Nordland

Bodø er en bykommune i Nordland fylke i Norge. Den grænser i nordøst mod Sørfold, i øst mod Fauske og Saltdal, og i syd mod Beiarn og Gildeskål. Byen har et areal på 13,81 km2, og en befolkning på 45.575 mennesker (2007).

Bodø er også fylkeshovedstad i Nordland. Bodø ligger nord for polarcirklen (67°17′ N og 14°23′ Ø) og har midnatssol fra 4. juni til 8. juli.

Historie

Navnet Bodø kan spores tilbage til 1500-tallet. Navnet er sandsynligvis en fejlstavning af Bodin, som var navnet på kirkestedet i området på denne tid.

Bodø blev grundlagt i 1816, og var tænkt som en handels by for nordnorske fiskere i stedet for Bergen. Tre alternativer for en ny by blev diskuteret: Brønnøy, Vågan og Hundholmen (som var den tids navn på Bodø). Norge var stadig under Danmark da planerne blev overvejet. Dermed var det en dansk finanskommission som vurderede de aktuelle områder mod hinanden. Hundholmen/Bodø blev valgt i 1813 fordi området var mere centralt end Brønnøy, samt at det var lettere at skaffe træindustri her end i Vågan. Desuden havde lensherren over Nordlandene holdt til i bodøområdet siden 1605.

Bodø - banegård og havn

Napoleonskrigene og Norges overdragelse fra Danmark til Sverige gjorde at by etableringen blev udsat. I tiden mellem 1813 og 1816 arbejdede bergenserne hårdt for at hindre oprettelse af en by på Hundholmen. Bergen anså oprettelsen af ny by i Nord-Norge, som en trussel mod den dominans, der nærmede sig et handelsmonopol, som de havde på handlen med fisk mellem Lofoten og udlandet.

I 1814 tog biskop Mathias Bonsak Krogh «Forslag til en Kjøpstæds Anlæggelse paa Bodøe i Nordlandene» op igen. Forslaget skabte store protester fra Bergen. Stortinget oprettede en kommision for at udrede sagen. Stortinget stemte om sagen, i 1816, og 50 stemte for ny by og 6 mod.

Wikimedia Commons har medier relateret til:

Skabelon:Link AA