Dea Trier Mørch

Dea Trier Mørch
Personlig information
Født	9. december 1941 København, Danmark
Død	26. maj 2001 (59 år) København, Danmark
Dødsårsag	Kræft
Gravsted	Holmens Kirkegård
Far	Florian Martensen-Larsen
Mor	Ibi Trier Mørch
Søskende	Andreas Trier Mørch
Ægtefælle	Troels Trier (1977-1979)
Børn	Rosa Trier, Sara Trier, Tobias Trier
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Det serbiske videnskabs- og kunstakademi, Det Kongelige Danske Kunstakademi (1958-1964), Kunstakademiet i Prag, Matejko Kunstakademi i Kraków, Kunstakademi i Warszawa med flere
Medlem af	Røde Mor
Beskæftigelse	Forfatter & Billedkunstner
Nomineringer og priser
Udmærkelser	De Gyldne Laurbær (1976), Peter Sabroe-prisen (1987), Tagea Brandts Rejselegat (1988)
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Dea Trier Mørchs grav på Holmens Kirkegård i København.

Dea Trier Mørch (født 9. december 1941 i København, død 26. maj 2001 smst) var en dansk grafiker og forfatter, datter af (Elisabeth) Ibi Trier Mørch (1910–1980) og Florian Martensen-Larsen (1911–1998), Ridder af Dannebrog.

Dea Trier Mørch startede på Kunstakademiets malerskole som 16-årig og debuterede i 1961 på Kunstnernes Efterårsudstilling. Hun tog afgang fra Kunstakademiet i 1964 og fortsatte op gennem 1960'erne med at videreuddanne sig flere steder i Østeuropa. Hun startede i en abstrakt tradition, men fik efterhånden et mere realistisk udtryk, hvilket bl.a. skyldtes hendes socialistiske overbevisning.

Sidst i 1960'erne begyndte hun endvidere at skrive bøger, som hun i hele sit forfatterskab ofte illustrerede med egne grafiske arbejder. I samme periode var hun endvidere med til at stifte det socialistiske kunstnerkollektiv Røde Mor, bl.a. sammen med Troels Trier, som hun levede sammen med og nogle år sidst i 1970'erne var gift med. Han er far til hendes tre børn. Sønnen, Tobias Trier, er siden blevet kendt som musiker, mens den yngste datter, Sara Trier, har udgivet flere bøger.

Dea Trier Mørch fik et stort folkeligt gennembrud med romanen Vinterbørn fra 1976, som senere blev filmatiseret af Astrid Henning-Jensen under samme navn og også i den udgave blev en stor succes. I denne og de følgende mange romaner træder Mørchs politiske holdninger frem i form af solidariteten med andre kvinder og troen på kollektivets ret over individets. Mod slutningen af forfatterskabet blev hun mindre dogmatisk i udtrykket, men stadig holdt hun fokus på det almene og kampen for et meningsfyldt liv.

Bøger

De følgende bøger er romaner, med mindre andet er anført.

• Sorgmunter socialisme (beretninger fra Sovjetunionen, 1968)
• Polen (rejseskildring, 1970)
• Vinterbørn (1976)
• Kastaniealleen (1978)
• Den indre by (1980)
• Aftenstjernen (1982)
• Morgengaven (1984)
• Da jeg opdagede Amerika (rejseskildring, 1986)
• Skibet i flasken (1988)
• Landskab i to etager (1992)
• Hvide løgne (brevroman, skrevet sammen med datteren Sara Trier, 1995)

Hædersbevisninger

• 1969, 1971 og 1975: Ydelser fra Statens Kunstfond
• 1977: De Gyldne Laurbær
• 1979: Sølvbjørnen ved Filmfestivalen i Berlin
• 1985: Hvass-Fondens Rejselegat
• 1985: Livsvarig ydelse fra Statens Kunstfond
• 1987: Peter Sabroe-prisen
• 1988: Tagea Brandts Rejselegat
• 1994: Arbejdslegat fra Statens Kunstfond

Se også

• Dea Trier Mørch (film)

Eksterne henvisninger

• Biografi i Dansk Kvindebiografisk leksikon Arkiveret 10. februar 2007 hos Wayback Machine
• Dea Trier Mørch på Kunstindeks Danmark/Weilbachs Kunstnerleksikon
• Dea Trier Mørch på gravsted.dk
• Dea Trier Mørch på danskefilm.dk

Artiklen om Dea Trier Mørch kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.